Annonce

Den socialdemokratiske fane blafrer stærkest i uddannelsespolitikken

Mange socialdemokrater savner den forrige S-regerings høje ideologiske cigarføring. Heldigvis er der stadig rød værdikamp i uddannelsespolitikken. Det skriver Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, i dagens leder.
Foto: Netavisen Pio/Emil Vendelbo Johansen
Socialdemokratiets valgfest på Christiansborg ved folketingsvalget 2022.
Fra at have stået knivskarpt i vælgernes bevidsthed, er Socialdemokratiets ideologiske projekt i dag uklart.

Det mener forfatter Lars Olsen i et interview med Jyllands-Posten, hvor han kritiserer S-profilen for at drukne i midterregeringen.

Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets politiske ordfører, afviser Lars Olsens kritik som "en skrivebordsanalyse i uoverensstemmelse med virkeligheden." Han påpeger eksempler på socialdemokratisk politik, såsom et lønløft til offentligt ansatte og investeringer i erhvervsskoler.

Det manglede da også bare, fristes man til at sige. I en situation med et nominelt rødt flertal, en socialdemokratisk statsminister og Socialdemokratiet som det suverænt største og eneste folkeparti, må den røde socialdemokratiske fane være til at få øje på.

Den rødeste regering i mange årtier

Når Lars Olsen har en vigtig pointe, så skyldes det at kontrasten til den forrige S-linje er så tydelig.

Mette Frederiksens smalle S-regering var den mest ideologisk venstreorienterede regering, vi har haft i Danmark siden 1970’erne og målt på resultaterne, en af de mest succesfulde.

Omvendt må man håbe, at SVM-regeringen har sin bedste tid foran sig. Indtil videre er det ikke blevet til meget andet end afskaffelsen af en helligdag og et masseslagsmål med alle fra fagforeninger til menighedsråd.

Imidlertid er der et område, hvor S har bibeholdt sin høje ideologiske cigarføring: uddannelsespolitikken

Selv om Socialdemokratiet fik et flot valg, så er det trist, at partierne bag det populære forståelsespapir gik så meget tilbage og flertallet bag Arne-pensionen forsvandt.

Imidlertid er der et område, hvor S har bibeholdt sin høje ideologiske cigarføring: Uddannelsespolitikken.  

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfayes, forslag om en ny vej fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser er klasseklar ideologi for socialdemokrater.

Få mange konsulenter og for få elektrikere

Forslaget går ud på at lade svendebreve give direkte adgang til universitetet, så folk med svendebrev, der ønsker at læse videre, kan gøre dette uden behov for studenterkursus eller supplerende kurser.

Dette skulle ifølge Tesfaye gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet.

“Vi har måske brug for en anelse færre kommunikationskonsulenter i det her land og lidt flere elektrikere, og det kræver, at vi i uddannelsessystemet flytter pengene derhen. Vi skal lade pengene følge snakken, og det har vi ikke gjort i for mange år” siger han.

Regeringen har også annonceret, at de er parate med en pose penge til erhvervsuddannelserne

Det er sød musik i socialdemokratiske ører og et signal om et part,i som repræsenterer de mange, ikke de få.

Regeringen har også annonceret, at de er parate med en pose penge til erhvervsuddannelserne. Dette skulle ifølge Tesfaye hjælpe med at skaffe de tusindvis af faglærte, som mangler i både den offentlige og private sektor.

Socialdemokratiet når det er bedst

Forslaget fra Tesfaye viser en vilje til at se på erhvervsuddannelserne som en ligeværdig del af uddannelsessystemet. Det viser også en erkendelse af behovet for at gøre noget ved, at så mange unge vælger gymnasiet frem for de faglige uddannelser.

Den underlæggende analyse er, at Danmark ikke kun skal være et samfund, hvor vi tænker store tanker. Vi skal også kunne skabe med vores hænder.

Det er en vision, der afspejler partiets historiske værdier og baner vej for fremtiden

I midterregeringen kan det være svært at få øje på den røde tråd i Socialdemokratiets politik, men hvad angår uddannelsespolitikken, er budskabet tydeligt.

Der ligger en klar vision om at fremme social lighed, mobilitet, og mangfoldighed i uddannelse.

Det er en vision, der afspejler partiets historiske værdier og baner vej for fremtiden.

Det er Socialdemokratiet, når det er bedst.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Den socialdemokratiske fane blafrer stærkest i uddannelsespolitikken"

Jeg vil gå så langt som at sige, at det faktisk kun er der, man overhovedet kan se, at der sidder en socialdemokrat i spidsen. Desværre.

Og lad mig til sidst lige minde Jespersen om, at RV allerede inden valget selv havde meldt sig ud af rød blok, og i øvrigt alligevel aldrig har været et rødt parti og da slet ikke et arbejderparti.

Hej Thor, Kan du ikke lige for forståelsens skyld, oversætte hvad
du mener med et "arbejderparti" jeg har lidt svært med at forstå,
hvad du lægger i dette udtryk.
Det kunne vel ikke tænkes, at du fejlagtig mener et "Lønmodtagerparti"
det kunne give mening som en gruppe, en i øvrig meget stor gruppe i
den Danske befolkning. Og hvis man så læser dit indlæg igen, med denne
betegnelse, så passer de Radikale perfekt ind i denne gruppe.
Socialdemokratiet har altid stået i spidsen for at bedre forhold, for
alle lønmodtagergrupper, hvis lige vi ser bort fra "bededagen".
Tag lige og tænke over hvad andre partier omtalte lønmodtagerne,
da Mette Frederiksen startede optakten til at få vedtaget "ARNE Pensionen"
det var et stort blufnummer sagde Lars Løkke, Kristian Thulesen Dahl
ville aldrig lægge stemmer til en sådan omgang "Tage selv bord" Lars Løkke
lavede sin egen pensions ordning "Senior Pension" for at ville ødelægge
Mette Frederiksens pensions ordning, hvor ingen skulle stå med hatten i
hånden og bede om hjælp, til en tidligere tilbagetrækning fra et langt og
hårdt liv på arbejdsmarkedet. KTD valgte fornuftig at stemme for Arne Pensionen.

Sådan lidt firkantet vil jeg sige, at med udtrykket arbejder mener jeg dem, der arbejder som faglærte eller ufaglærte, og som ikke er selvstændige eller ledere (og sjakbajs er ikke en lederrolle).

Og dermed er et arbejderparti efter min definition et, som ser arbejderne som kernevælgere, har deres interesser for øje (og ikke kun økonomisk), og som opnår en høj andel af stemmerne blandt disse.

Thor. Mit problem for forståelsen er, at dem som du betegner som Arbejdere,
kalder politikerne Dansk lønmodtagere, men du har ret så langt, at ingen kalder
sig et lønmodtagerparti. men du vil sikkert ikke tro mig, ingen kalder sig arbejder.
Alle har fine titler, som ikke giver mere i løn, men som lyder bedre.
Det eneste jeg kan finde på af ord som dækker, er ordet medarbejder.
Man søger ikke en ny arbejder, man søge en ny medarbejder.

Ingen partier kalder sig lønmodtagerpartier, fordi den betegnelse er så bred, at så kan de lige så godt kalde sig folkepartier, hvad nogle af dem da også gør. Arbejderpartier giver langt bedre mening, da arbejdere jo er en delmængde af lønmodtagere og dermed både en mere overskuelig og mere ensartet størrelse.

Men at arbejdere ikke bruger den betegnelse om sig selv, ved jeg ikke, hvor du har fra. For det gør jeg da, og bare i nabo-nabo-artiklen til denne kan du læse følgende:

- Jakob Mathiassen understreger, at overenskomsten er vigtig for medarbejderne. "Jeg har selv arbejdet på overenskomst som betonarbejder i 20 år, så jeg ved, hvor vigtig en overenskomst er for os arbejdere,” siger han.

https://piopio.dk/det-folkelige-pres-stiger-opfordrer-til-boykot-af-brdr...

Så det er i hvert fald ikke kun mig.

Men derudover har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvor du vil hen med alt det her?

Hej Thor. Jeg har den tilgang til vælgerne, at vælgerne er mange interessegrupper,
Fagbevægelsen er et meget stort fællesskab af lønmodtagere, der står sammen for at
opnå bedre løn og arbejdsforhold. I Fagbevægelsens Hovedorganisation er der i dag ca.
1,4 millioner medlemmer. Fagbevægelsen har i mere end 100 år kæmpet for gode løn- og
arbejdsvilkår for lønmodtagerne.
Hvorfor skulle en kontor ansat stemme på et arbejderparti.
Jeg kan kun forestille mig, at man bruger betegnelsen "arbejder" om en ufaglært person.
Men det var faktisk dig som skrev, at De Radikale ikke var et arbejderparti.
Jord og Beton arbejdere er oftest ufaglærte.

"Fagbevægelsen er et meget stort fællesskab af lønmodtagere, der står sammen for at opnå bedre løn og arbejdsforhold", siger du.

Men ikke desto mindre var det ikke spor overraskende, at Akademikernes Centralorganisation valgte at stå udenfor, da LO og FTF fusionerede til FH. For helt som vælgerne generelt består også lønmodtagere af forskellige interessegrupper. Og hvis man som parti eller organisation forsøger at appellere til alle, ender man jo i stedet oftest med at appellere til ingen.

"Hvorfor skulle en kontor ansat stemme på et arbejderparti", spørger du.

Det behøver de da heller ikke nødvendigvis. Men måske de generelt kunne/burde lade sig inspirere af dem, jeg definerer som arbejdere, da disse altid har haft en højere organisationsgrad end kontor- og butiksfolket, og også gennem tiderne har opnået bedre resultater for medlemmerne - uden tvivl primært i kraft af netop den højere organisationsgrad.

Og igen: du kan da ikke bestride, at efter mine definitioner er RV ikke i nærheden af at være et arbejderparti, og har næppe heller nogensinde været det. Vel?

Du er set med mine øjne langt tilbage at ønske, altså i historien,
Dansk Arbejdsmandsforbund blev nedlagt i 1959, hvor det kom til at hedde,
Dansk arbejdsmand og specialarbejderforbund, som i 1974 blev til SID
Specialarbejderforbundet i Danmark. som senere fusionerede med blandt andet
Kvindelig arbejder forbund KAD. og dermed opstod 3 F Fagligt Fælles Forbund.
Arbejderne havde sejret af helvede til GODT ! Men ville have et bedre
dækkende betegnelse for deres tilhørsforhold i samfundet.
Men lev du bare videre i din gamle kommunistiske fortid, som hyldede ARBEJDEREN.
Selv Socialistisk Folkeparti er kommet videre. Ja selv Aksel Larsens gamle parti
er kommet langt videre, ellers var de ikke kommet med i regeringen i 2011.

At du og jeg ser verden omkring os med forskellige øjne, er i hvert fald åbenlyst. Det virker dog næsten som om, du tager det personligt. De behøver du overhovedet ikke.

At du kalder mig kommunist, er også noget af et vildskud. Jeg er 3f'er og socialdemokrat (partimedlem) men på ingen måde begejstret for SVM-regeringen. Og jeg har aldrig været kommunist.

Jeg kalder ikke dig for at være kommunist, så læser du mig forkert,
hvorfor tror du at SF ikke fik betegnelsen Socialistisk Arbejderparti.
Det skyldes, at den person som skrev SF partiprogram var en dygtig politisk
person som hedder Preben Wilhjelm, vel nok den dygtigste politiker der
har sat sine ben på Christiansborg, man ville ikke sammenlignes med SAP
Socialistisk Arbejder Parti, da tidligere partier har haft navne som kunne
minde om at når man bruger ordet arbejderparti, bringer det mindelser om
Kommunismen DNSAP SAP og andre, derfor er det jeg skriver, at der er ingen
politiske partier, der vil høre ordet Arbejder Parti. Nu har du hørt/læst
hvad jeg mener, men hvis ikke du har læst Preben Wilhjelms biografi så mangler
du noget i din opdragelse.
"Man kan sagtens være bagklog" 6 Hjerter i Politiken.
Hvis Preben Wilhjelm var kommunist, var han aldrig blevet inviteret som
gæsteforelæser på Duke University i North Carolina.

Bare for at nævne et par stykker:
I Norge hedder de danske socialdemokraters søsterparti Arbeiderpartiet.
I Spanien hedder de Partido Socialista Obrero (Socialistisk Arbejderparti).
I Holland hedder de Partij van de Arbeid (Arbejderpartiet).
I Portugal hedder de Partido Trabalhista (også Arbejderpartiet).
Og herudover er der jo et Labour Party i stort set alle engelsktalende lande.

Nu må du ikke sammenligne Danmark med lande som har haft diktatur.
Franko sad på magten fra 1939 til 1975, jeg kan ikke forestille mig,
at man har haft et kommunistisk parti i Spanien under Franko.
Og i de Engelsktalende lande kan man ikke sammenligne Labour med
Kommunismen, Jeg sammenligner ordet Arbejder i parti benævnelser,
for at være kommunistisk, og det er der mange der gør.
Og DNSAP med Fritz Clausen som værende kommunist.
Så vi / jeg bærer vores historie med mig. Og denne viden havde
Preben Wilhjelm også med i sin bagage.

Hvad arbejderparti er der i et parti som evigt taler om velfærd, samtidigt med man fjerner Store Bededag,
og yderligt ad åre sætter pensionsalderen op til 74 år

Og så skulle Bent lige ind og puste til gløderne og lade som om, han da i hvert fald og sandelig interesserer sig for arbejderes ve og vel ;-)
Hvor falsk kan man dog være, uden at det bliver direkte komisk?