FH Sønderborg er en af de foreløbig fire sektioner under Fagbevægelsens Hovedorganisation(FH), der har takket nej til at høre taler fra Socialdemokratiet.
I fagbevægelsen er vreden mod SVM-regeringen så massiv, at S-medlemmer som formand for 3F i Guldborgsund, Niels Henriksen melder sig ud efter 30 års medlemskab.
Siden den fælles stiftelse i 1871 har parti og fagbevægelse ofte være på kollisionskurs. Sådan må det være i en levende bevægelse. Der er dog ingen tvivl om, at uenighederne denne gang er alvorlige. Meget alvorlige.
For det er vigtigt at slå fast, at vreden i fagbevægelsen er lige så legitim, som den er massiv. SVM-regeringen hævder at afskaffelsen af bededagen skal finansiere oprustningen, men man kan med samme ret hævde, at den finansierer rige menneskers overdragelse af arv.
Det står FH Sønderborg frit for aldrig nogensinde igen, at give talerstolen til en socialdemokrat.
Afskaffelsen er også et indgreb i den danske model. Her skal man ikke trække argumentationen for langt. Bededagen blev indført i 1686.
Først senere blev den indskrevet i overenskomsterne. Her kommer hønen før ægget.
Det er også vigtigt at slå fast, at fagbevægelsen naturligvis suverænt bestemmer, hvem de vil invitere til 1. maj. Det står FH Sønderborg frit for aldrig nogensinde igen, at give talerstolen til en socialdemokrat.
Spørgsmålet er bare om det er klogt.
Man kan godt mene, at Socialdemokratiet ikke varetager arbejdernes interesser. Den fortælling har kommunisterne og deres arvtagere i Enhedslisten rejst rundt med i 100 år.
Alligevel har arbejderne troligt sat deres kryds ved liste A valg efter valg.
For den yderste venstrefløj er enten som i Danmark mere eller mindre irrelevant for samfundsudviklingen. Eller som i Østblokken eller i lande som Venezuela ansvarlig for undertrykkelse og fattigdom i nogle af verdens mest arbejderfjendtlige regimer.
Hvis man i arbejderbevægelsen vil have et parti, der ikke bare har viljen men også evnen til at gennemføre love i folketinget til lønmodtagernes gavn, så er der kun Socialdemokratiet.
Og når det gælder politisk interessevaretagelse, så kan man måske lade sig inspirere af arbejdsgiverne. De støtter de borgerlige partiers valgkampe og bruger enorme ressourcer på at få politikere af alle farver i tale.
Hvis man gerne vil påvirke nogen, så er det nu engang en god idé at være i samme rum
Det gør arbejdsgiverne naturligvis uanset uenigheder, fordi det giver indflydelse og lydhørhed. Den slags får man ikke serveret på et fad. Fagbevægelsen er ikke et lobby-bureau, men det er ikke nogen undskyldning for ikke at være dygtige lobbyister.
Hvis man gerne vil påvirke nogen, så er det nu engang en god idé at være i samme rum. Når fagforeninger og faglige aktivister brænder forbindelseslinjerne til S, så er det først og fremmest deres egne muligheder for at varetage medlemmernes interesser, som de skader.
Ved at droppe landets største parti fra talerlisten, så risikerer fagbevægelsen at sende et signal til de mange tilbageværende socialdemokratiske tillidsfolk og medlemmer om, at de ikke er velkomne.
1. maj er desværre heller ikke længere det tilløbsstykke, som det var i gamle dage
I en tid hvor fagbevægelsen bløder medlemmer, så er det ikke en god idé at fremstå mere sekterisk.
1. maj er desværre heller ikke længere det tilløbsstykke, som det var i gamle dage. Spørgsmålet er, om man får et mere interessant arrangement ud af færre talere.
Efter et par corona-aflysninger droppede FH-Hovedstaden sidste år politikerne på fællesscenen i Fælledparken. Man fjernede noget, som tiltrak en masse mennesker uden for alvor at levere et alternativ.
Resultatet var forudsigeligt. Festen i form af musik og fadøl gik fra at være et indslag til at udgøre dagens hovedattraktion. Uden at det resulterede i flere besøgende.
Det skal helst ikke blive et billede på fagbevægelsen.
Kommentarer
Den 1. maj burde den danske og europæiske arbejderklasse samle sig og kræve et stop for den undergravende masseindvandring af kulturfremmede fra tredjelandene, der åbner pizzeriaer, transportfirmaer, frisører, kiosker, grønthandlere og slikkiosker op alle steder, der kører strømmen uden om måleren, snyder med alverdens moms- og afgifter, og som ikke aner hvad en overenskomst eller den danske model er for noget, og i øvrigt er fuldkommen ligeglade.
Det er ikke "gratis" at blive klippet hos en kurder fra Syrien til 180 kroner et sted, hvor dankortterminalen aldrig virker. De danske frisører og det danske frisørfag har ofret livet for det.
Man inviterer naturligvis ikke politikere, der fører borgerlig liberal politik ti 1. maj.
Socialdemokratiet har meldt sig ud af det gode selskab. Nu kan Mette finde en kolonihave og sidde der og spise stegt flæsk og persillesovs med Pia Kjærsgaard, Lars og og TraktorTroels.
Det er politisk selvskade, når Socialdemokratiet udelukker fagbevægelsen fra indflydelse.
Og stupiditet eller magtsyge at tro, at det ingen konsekvenser vil have.
Enig!- Mon Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne alle går frem ved de(t) kommende valg?
Hans Jensen, jeg ved ikke hvem der selvskader sig sel mest her.
Hele artiklen er for mg at se en god gedigen gang rygsvømning fra S.
Hvordan kan man i S tro at man bare kan tromle hen over deres vælgergrundlag uden at det har konsekvenser?
Arbejderbevægelsen klarer sig såmænd nok uden S, spørgsmålet er nok nærmere om S klarer sig uden arbejderbevægelsen. Og selvfølgelig er S ikke inviteret til at tale ved mange af 1 maj festlighederne!
Resten af blå stue er jo heller ikke inviteret vel?
Helt enig.
God analyse, fremtiden vil vise om an har ret, jeg tror det. Debatten forleden viste en børnehave af en opposition lige fra Ø til NY. De skændtes indbyrdes de tre yderst til højre og det samme med SF, Ø og Å, mest rolig lød K.og LA som optrådte neutralt, de har kun fokus på skattelettelser i toppen, og det har ingen gang på jord. Tre timer skændtes de, men noget klogt kom ikke på bordet.
"...så er der kun Socialdemokratiet."
Så når en socialdemokratisk regering fører borgerlig politik, skal vi altså bare holde kæft og makke ret, fordi "There Is No Alternative"?
Come on, Niels Jespersen, sådan fungerer det jo ikke, og det ved du godt. Når éns fjender kvajer sig, glæder man sig selvfølgelig og lader dem ødelægge sig selv i deres egen stupiditet, men når det er éns venner, der er på vej ud på et skråplan, siger man selvfølgelig fra.
Den forrige, såkaldt "røde" regering Frederiksen var én af de bedste, jeg har oplevet i mit snart 70-årige liv, men den nuværende borgerlige regering Frederiksen har indtil vider kun skudt sig selv i foden.
Vi har alle i frisk erindring, hvordan Mette Frederiksen regerede landet gennem Covidkrisen, til UG med kryds og slange, så hvordan kan du tro, at vi vil bakke op om den nuværende regering, som tager en fridag i stedet for at beskatte fx Mærsk, der sidste år havde et overskud på 203 milliarder?
Så kort en hukommelse har vi trods alt ikke!
Det er sandt nok, at der intet alternativ til Socialdemokratiet findes. Selvom både SF og EL har udviklet sig i en mere pragmatisk retning, er de stadig begge mere akademikerpartier med tilstrækkeligt af den type tankegods, man kun kan tilslutte sig, hvis man har studeret alt for længe på alt for mærkelige studier, eller har tilbragt lang tid i verdensfjerne og/eller sekteriske miljøer. Og Alternativet regner vist ikke engang sig selv for et venstrefløjsparti, og de er jo alligevel også bare Enhedslisten på steroider, når det gælder alt det skøre og sekteriske.
Men problemet er jo bare, at hvis vi ikke kan stole på Socialdemokratiet, så bør gode mennesker med de rette ideer og de rette forbindelser måske danne sådan et alternativ, så helt almindelige mennesker med helt almindelige jobs og helt almindelige interesser også har nogen, de kan stemme på med god samvittighed.
Hvad mener du med man ikke kan stole på S. Jeg synes man dømmer meget hurtigt. At droppe St.bededag har ramt anderledes end ventet. Jeg hører til dem der ikke hidser mig op over det,men næste valg må jo vie hvor dybt det stikker i sidste ende.
Jeg har såmænd ikke noget særligt forhold til St.Bededag. Det er ikke engang en fridag for mig, men det ser dog ud til at jeg kommer til at miste et helligdagstillæg.
Så hvis regeringen bare havde sagt noget i retning af dette:
Hør her, vi står overfor store investeringer ifm. både sikkerhedspolitik og klimapolitik, og skal finde nogle penge til det. Derfor har vi tænkt os bl.a. at ofre St.Bededag i den højere sags tjeneste. Det er ærgerligt men desværre nødvendigt.
Den forklaring kunne jeg såmænd godt have købt uden den store entusiasme men også uden det store brok.
MEN: Når selvsamme regering på selvsamme tidspunkt finder frem til, at der da sandelig OGSÅ er plads til skattelettelser og ikke mindst til de mere velhavende, så er det, at kæden hopper af for mig. Så kan jeg næsten kun læse det sådan, at de må tro, jeg er idiot.
Det lyder som om at der kun findes de partier der sidder i regeringen,
og hvis man vil have et andet parti at stemme på
skal man sætte en annonce i avise.
Men det er ikke nødvendig,
Den næste statsminister heder Pia Olsen Dyhr
Hvis Pia Olsen Dyhr og SF havde været fem flade ører værd, vil de have gået med til en folkeafstemning om St.Bededag, for en trussel om folkeafstemning, havde givet regeringen mulighed for at trække loven tilbage inden for 3 dage efter vedtagelsen og det ville de have gjort, for selv om regeringen er tåbelig, så er den ikke tåbelig nok til at tro den kunne have vundet folkeafstemningen.
Der er 2 grunde til at SF ikke stemt for en folkeafstemning
Først og fremest fordi der ikke ville være 60 mandater allievel
så vidt jeg ved
og anden grund er fordi de tror at det vil ramme dem selv
en gang i fremtiden
så hvorfor lave tingene være end det er nødvendi
Og jeg er sikker på at SF vil stemme for at stor bededag skal bevares
hvis det med SF stemmer vil giv 60 mandater
OG ja stor bededag, skal (bevares)
for det er absolut ikke sikkert at denne regering holder et år
Og Pia Olsen Dyhr bliver den næst Statsminister
hvilken helligdag bliver mon den næste der skal inddrages, når man skal til at betale erstatninger til de
de stakkels minkfarmere, der desværre stadig har deres erstatning til gode.