Der er altså mange gode grunde til at pakke sin teenager sammen og indlogere den på en af landets mange efterskoler til guitarjam og natterenderi.
Det betyder, at det især er børn fra velstillede familier, der befolker efterskolerne.
Men fornøjelsen er langt fra alle forundt, for det koster minimum 4-5000 kroner om måneden, hvis dit barn skal på efterskole uanset statstilskud, skriver Fagbladet 3F.
Og det beløb er det langt fra alle forældre, der kan betale. Det betyder, at det især er børn fra velstillede familier, der befolker efterskolerne. 65 procent af eleverne har forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Der er fare for et A- og et B-hold, siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef hos Dansk Erhverv, og efterspørger, at efterskolerne tager ansvar for den ulige fordeling, der lige nu tegner sig.
Antallet af elever der tager 10. klasse på en efterskole, har de sidste 10 år været stigende.
Ifølge uddannelsesstatistik fra Børne- og Undervisningsministeriet tog 39.417 unge en 10. klasse i skoleåret 2022/2023.
22.546 af dem på en efterskole, mens det for 8.576 elever foregik på en kommunal folkeskole.
Formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, sagde sidste år i et interview på foreningens hjemmeside:
“Tallet viser, at der stadig er et stort behov for 10.klasse på efterskole. 10. klasse er en vigtig overgang til en ungdomsuddannelse. Ikke mindst i en tid, hvor alt for mange unge ikke er i uddannelse eller job.”
Men den vigtige overgang er altså mest for de rige. De, der ikke har råd, må fortsætte i den kommunale folkeskole, og forskellen er til at føle på.
En analyse fra Dansk Erhverv i 2022 viste, at karaktergennemsnittet for en gennemsnitselev i 10. klasse på en efterskole ligger 2,3 karakterpoint over en gennemsnitlig 10. klasseelev i en kommunal folkeskole.
Analysen viste også, at 10. klasseseleverne fra folkeskolen er mindre uddannelsesparate, og at der er en større andel af indvandrere og forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
Forbundssekretær hos 3F, Søren Heisel efterspørger, at efterskolerne løfter et større socialt ansvar og siger til Fagbladet 3F:
“Jeg kunne samtidig godt tænke mig, at efterskolerne blev mere inkluderende i forhold til alle ungdomsmålgrupper, for eksempel ved at målrette sig mere erhvervsuddannelserne. Det er der nogen der gør, men det er desværre alt for få.”
Kommentarer
En folkeskole, der taber til privatskolen, en efterskole, der ikke kan betales af mange almindelige indtægter, lektiehjælp til glæde og gavn for de børn, hvis familer kan og vil betale.
Hvad er det her for noget? Hvad er det vi byder mange danske børn og deres forældre? Vi har stadig klasseopdeling med de deraf følgende privilegier for de bedrestillede. De må hjertens gerne - og det har de jo altid gjort - have deres tilkøbte privilegier, men det skal absolut ikke være på bekostning af de mindre bemidlede familier og deres børn!
Det vigtigste ved efterskoler er, at alle de forkerte valg som politikere i generationer har foretaget sig, ja, de kan elimineres ved at vælge den rigtige efterskole.
Det som godtroende politikere troede var fremtiden, kan rettes op på en efterskole.
Lærere der har truffet valg ud fra faglige og pædagogiske velfunderede betragtninger!
Det der virker kommer også i en større sammenhæng til at virke!
Dansk pædagogik når den er bedst!
Forældre der i ti år dropper charterferien får råd til at sende Arne på efterskole.
Klimaet og børnene bliver de store vindere!
Og så er der dem, der hverken har råd til charterferie eller til at sende barn på efterskole, selv om man er universitetsuddannet og fastansat, mens alle de faglærtes jævnaldrende børn ryger på rideefterskole eller andre, der koster en hel husleje per måned. Nuancerne drukner lidt i den her artikel, for det holder ikke vand at sidestille uddannelseslængde og indtægt op så skarpt, som artiklen gør.
Der er masser af faglærte, der har højere indtægt end deres cand.hvad-ved-jeg-nabo, men ja, efterskoler er for de rige, hvilket er en skam
Og så er efterskolerne nærmest renset for alt andet end etnisk danske.
Ja, og de muslimske skoler er renset for alt andet end etniske muslimer og den jødiske skole er renset for alt andet end Jøder.
Desuden er skolen, Herlufsholm, renset for alt andet end de riges børn.
Der findes altså ingen muslimske efterskoler Bent.
Derudover ændre det ikke på, at danske efterskoler uofficielt er lukket land for andet end etnisk danskere. Hvor er det ynkeligt det danske samfund er så lukket. Særligt når man tænker på vi for fremtiden vil være dybt afhængige af indvandring.
I USA er situationen helt helt anderledes. Her bydes indvandre velkommen i stedet for at blive mødt med en urimelig og ubegrundet mistillid. En mistillid og en lukkethed, som gør EU/Danmark til en taber region i den fremtidige nye verdensorden. De konsekvenser er slet ikke gået op for folk.
Det bliver lidt af en opvågning.
Jeg skrev ikke at det var en muslimsk efterskole, jeg skrev muslimsk skole.
At alt er så "rosenrødt" i USA at alle migranter bliver budt velkommen er ikke det man får fornemmelsen af, nå man hører og ser republikanerne og Donald Trump i nyhederne, hvor de kræver en mur imod Mexico og Trump vil "smide" alle de latinske indvandrer ud af USA, og hvordan er det lige med raceadskillelsen, som først blev ophævet i 1960-erne og stadig ikke er helt afskaffet, nok officielt men ikke bland alle hvide amerikanere.
USA står for mig, som en nation vi ikke skal efterligne, mere til skræk og advarsel for hvordan vi ikke skal indrette vores samfund. Nu vil de religiøse afskaffe fri abort for alle kvinder i USA og det er foreløbig sket i flere stater, og hvad med deres våbenlovgivning der har medført talrige "skoleskyderier" og mord i tusindvis.
Alene det at Efterskolerne er renset får muslimer giver de danske elever et stort løft, sådan ligger landet.
Men forskellen til folkeskolen er derfor også noget mindre, for man skal trække alle muslimer ud af ligningen, inden man udkommer med en gennemsnitskarakter, der kan sammenlignes med efterskolens.