Efterskolerne er en lukket fest for de riges børn
Efterskolerne er en lukket fest for de riges børn
Børn af mindre bemidlede familier går glip af efterskolernes mange fordele. Det skal der laves om på, mener både Dansk Erhverv og 3F
Folkeskole
I landets 10. klasser på efterskolerne får eleverne bedre karakterer, er mere uddannelsesparate, udvikler sociale færdigheder og har mindre risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse i fremtiden.
Der er altså mange gode grunde til at pakke sin teenager sammen og indlogere den på en af landets mange efterskoler til guitarjam og natterenderi.
Det betyder, at det især er børn fra velstillede familier, der befolker efterskolerne.
Men fornøjelsen er langt fra alle forundt, for det koster minimum 4-5000 kroner om måneden, hvis dit barn skal på efterskole uanset statstilskud, skriver Fagbladet 3F.
Og det beløb er det langt fra alle forældre, der kan betale. Det betyder, at det især er børn fra velstillede familier, der befolker efterskolerne. 65 procent af eleverne har forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse.
A- og B-hold
Der er fare for et A- og et B-hold, siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef hos Dansk Erhverv, og efterspørger, at efterskolerne tager ansvar for den ulige fordeling, der lige nu tegner sig.
Antallet af elever der tager 10. klasse på en efterskole, har de sidste 10 år været stigende.
Ifølge uddannelsesstatistik fra Børne- og Undervisningsministeriet tog 39.417 unge en 10. klasse i skoleåret 2022/2023.
22.546 af dem på en efterskole, mens det for 8.576 elever foregik på en kommunal folkeskole.
Formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, sagde sidste år i et interview på foreningens hjemmeside:
“Tallet viser, at der stadig er et stort behov for 10.klasse på efterskole. 10. klasse er en vigtig overgang til en ungdomsuddannelse. Ikke mindst i en tid, hvor alt for mange unge ikke er i uddannelse eller job.”
De rige har mange glæder
Men den vigtige overgang er altså mest for de rige. De, der ikke har råd, må fortsætte i den kommunale folkeskole, og forskellen er til at føle på.
En analyse fra Dansk Erhverv i 2022 viste, at karaktergennemsnittet for en gennemsnitselev i 10. klasse på en efterskole ligger 2,3 karakterpoint over en gennemsnitlig 10. klasseelev i en kommunal folkeskole.
Analysen viste også, at 10. klasseseleverne fra folkeskolen er mindre uddannelsesparate, og at der er en større andel af indvandrere og forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
Forbundssekretær hos 3F, Søren Heisel efterspørger, at efterskolerne løfter et større socialt ansvar og siger til Fagbladet 3F:
“Jeg kunne samtidig godt tænke mig, at efterskolerne blev mere inkluderende i forhold til alle ungdomsmålgrupper, for eksempel ved at målrette sig mere erhvervsuddannelserne. Det er der nogen der gør, men det er desværre alt for få.”
Tilføj kommentar