Annonce

England lukker ned: Johnson laver kovending og indfører lockdown

Frygten for en ekstra smitsom og muteret coronavirus får den britiske regering til at vende på en tallerken og sende befolkningen hjem.
For tredje gang siden foråret er England nu i lockdown. Det sker efter, at man i en uge har haft over 50.000 nye smittede om dagen og ikke mindst på grund af fremkomsten af en muteret og langt mere smitsom variant af coronavirus.

Det meddelte premierminister Boris Johnson på et pressemøde mandag aften.

Allerede fra midnat blev der indført nye restriktioner, der blandt andet betyder, at stort set alle skoler lukkes ned, og at alle, der ikke udfører funktioner, der anses som kritisk vigtige for samfundet, skal blive hjemme.

Englænderne må de næste måneder kun gå på arbejde, tage til lægen eller på hospitalet, handle dagligvarer og motionere ude, hvis der er sundhedsmæssige årsager til det.

placeholder

Det er lidt af en kovending fra Boris Johnson, der så sent som i december måned truede skoler, der lukkede ned, med sagsanlæg, og i weekenden fastholdt, at det var sikkert at sende børn i skolerne, skriver magasinet Labourlist.

Effekten af restriktionerne vil i første gang blive evalueret den 15. februar og tidligst ophævet den 22. februar, lyder det fra premierministerens kontor i Downing Street.

Har ændret vaccinestrategi

Andet sted i den britiske regering, er man dog ikke helt så optimistiske over tidshorisonten.

Her er udmeldingen, at man ikke vil sætte dato på. Men man forventer, at nogle af restriktionerne kan blive ophævet allerede til marts, hvilket blandt andet kræver, at man får endnu flere vaccineret.

Det fortæller ministeren for kabinetsanliggende (en slags vicepremierministerpost, red.) Michael Gove til Sky News.

"Vi gør alt hvad vi kan, for at sikre, at så mange mennesker som muligt vaccineres, så vi gradvist kan begynde at ophæve begrænsningerne," siger Michael Gove.

Derfor har den britiske regering også ændret vaccinestrategi og forlænget anbefalingerne mellem, hvor lang tid der skal gå fra, man får den første vaccination og til den anden.

Oprindeligt var planen, at der skulle gå 3-4 uger mellem. Men nu regner briterne med, at der kan gå op til 12 uger. Det betyder, at man kan nå at give flere en vaccination, mens der fortsat er mangel på vacciner.

Oppositionen støtter nedlukning

Labour har længe forsøgt at få regeringen til at tage det skridt, Boris Johnson tog i går. Derfor er Labours formand, Keir Starmer, også tilfreds med beslutningen:

"Vi støtter restriktionerne, og jeg tror, at vi alle gerne vil se, at folk tager sig sammen og gør deres bedste for, at vi kan komme igennem det her," siger han ifølge DR.

Keir Starmer er dog skeptisk overfor den af regeringen udmeldte tidshorisont. Boris Johnson har sagt, at han håber, at godt 12 millioner briter vil have fået vaccinen midt i februar. Det er en noget optimistisk vurdering, mener Keir Starmer.

"Jeg vil bare påpege, at premierministeren en række gange har meldt datoer ud, hvor han troede, at vi ville være tilbage ved en grad af normalitet, og at det ikke er sket," siger han og minder om, at Boris Johnson tilbage i marts sidste år mente, at coronakrisen ville være overstået 12 uger senere. Sådan gik det som bekendt ikke.

Storbritannien har i skrivende stund haft 2,7 millioner registrede tilfælde af smittede med coronavirus, og 75.000 mennesker er døde med virussen. Knap en femtedel af alle smittede i Storbritannien er blevet smittet inden for de to seneste uger.

Sidste til at lukke ned

Beslutningen fra Boris Johnson kommer kort efter, at hans skotske kollega, førsteminister Nicola Sturgeon fra det skotske nationalistparti, annoncerede, at Skotland blev lukket ned.

Om man skal lukke ned eller ej, er i Storbritannien en lokal beslutning i de fire lande, som udgør unionen, og England bliver det sidste af de fire lande til at gå i dvale.

Wales, der også er hårdt ramt af corona, har været lukket ned siden før jul, og det sidste af landene i Storbritannien, Nordirland, har været lukket ned siden 2. juledag.


 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet