Da jeg skulle vælge ungdomsuddannelse efter folkeskolen, valgte jeg – ligesom de fleste andre unge – at søge ind på gymnasiet.

Men jeg droppede ud i løbet af 2.g. Det var egentlig ikke, fordi jeg ikke kunne følge med rent fagligt.

Det var simpelthen, fordi jeg synes, det var for bogligt og akademisk – og at undervisningen var alt for stillesiddende til en gut som mig. For meget ”røv til sæde”-undervisning.

Det var simpelthen, fordi jeg synes, det var for bogligt og akademisk

Indrømmet. I virkeligheden skulle jeg nok aldrig have været på gymnasiet. Men når jeg tænker tilbage på uddannelsesvejledningen i min folkeskoletid, var det jo sådan set meget naturligt, at både jeg og de fleste af mine klassekammerater valgte en gymnasial uddannelse.

Jeg kan huske, at min uddannelsesvejleder i folkeskolen sagde, at hun ikke måtte sige til nogen af os, at hun synes, det var en god idé, at vi tog en erhvervsuddannelse. For så kunne folk føle sig dumme, og at de ikke var gode nok.

At skide grønne grise

I dag er jeg selv i lære som VVS-energispecialist, som er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen. Det er en teknisk erhvervsuddannelse, der kræver kloge hænder og et klogt hoved.

Kære uddannelsesvejleder i folkeskolen. Jeg skulle hilse fra mine lærlingekammerater og sige, at de altså ikke føler sig dumme, fordi de har valgt VVS-energiuddannelsen.

Tværtimod.

Hvis jeg eller mine lærlingekammerater skulle føle os dumme for en stund, må det være, fordi vi er ved at skide grønne grise over at skulle op til fjernvarme-certifikatprøven.

Min lærlingekammerat, Nicolai Krølbøll, der er formand i Blik og Rør Ungdom, har skrevet en klumme her på Netavisen Pio, hvor han bl.a. beskriver prøven til fjernvarmecertifikat, og hvad den indebærer.

Jeg vil anbefale dig at læse hans klumme. Den fjernvarmeprøve er sgu ikke for sjov.

Læg berøringsangsten væk

I efteråret 2022 blev jeg interviewet af Fagbladet Blik & Rør (et fagblad/medlemsblad, der udgives af Blik- og Rørarbejderforbundet), hvor jeg bl.a. udtalte følgende:

”Det burde ikke være så forbandet farligt at lade en elev være væk fra skolen en dag om ugen for i stedet at være i noget erhvervspraktik ude i en virksomhed. Her kan man få øjnene op for et fag eller en branche og dermed også få øjnene op for erhvervsuddannelserne”.

I et nyt folkeskoleudspil har SVM-regeringen foreslået, at alle folkeskoleelever i de ældste udskolingsklasser skal have ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen – f.eks. hos en virksomhed eller på en erhvervsskole.

Selvom jeg gerne tager æren for det forslag, er det nok ikke mig, som regeringen har lyttet til. Men jeg tror, det er rigtigt set. Og jeg tror især, det kan være en rigtig god mulighed for skoletrætte drenge, som jeg selv var.

Fra folkeskolen til EUD

Spørgsmålet er, om politikerne og andre aktører på folkeskoleområdet reelt har modet og viljen til at få det til at ske, når det kommer til stykket. Her har jeg stadig en naturlig skepsis – for alle har en holdning til folkeskolen.

Der er mange interesser på spil, og hvis det for alvor skal lykkes at få en mere praktisk folkeskole, så kræver det også, at der er nogle, der tør at give slip på kontrollen.

Alle er enige om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse – især de grønne, tekniske erhvervsuddannelser (f.eks. VVS-energiuddannelsen), der uddanner fremtidens grønne faglærte.

For det er os håndværkere i bygge- og installationsbranchen, der står med materialerne i hænderne og skal gennemføre den grønne omstilling. Det er os VVS'ere – mig og mine kollegaer – der sørger for vandbesparende armatur, indregulering af varme, tekniske installationer og de bedste energiløsninger for hr. og fru Jensen.

Alle er også enige om, at det starter i folkeskolen – at indretningen af folkeskolen, vægtningen af de forskellige fag og balancen mellem det boglige og praktiske spiller en afgørende rolle for unges interesser og uddannelsesvalg.

Fra snak til handling

Igennem mange år er der blevet snakket – og snakket og snakket – om, at vi skal have en mere praktisk folkeskole. Indtil videre er det desværre forblevet ved (politiker)snakken.  

Måske er det derfor, at jeg har en lidt grundlæggende skepsis.

Men ret skal også være ret. Nu er der endelig noget konkret på bordet, og ambitionen om en mere praktisk folkeskole ser ud til at være kommet øverst på dagsordenen.

Nu håber jeg bare, at min skepsis bliver gjort til skamme! For vi kan sgu ikke snakke os til en mere praktisk folkeskole. Og vi får ikke en mere praktisk folkeskole, bare fordi det står på et papir.