☰
☰
Annonce
Folkeskolen har forvandlet sig til et mini-gymnasium
Især udskolingen har opgivet den praktiske faglighed. Det er et problem, for folkeskolen skal kunne rumme alle elever. Det skriver ung socialdemokrat.
De danske folkeskoleelever er meget forskellige. Nogle er bedst til det teoretiske og boglige, andre er bedst til det praktiske.
De fleste elever er lige imellem. Man skal ikke differentiere for meget, for ungdommen er meget nuanceret.
Folkeskolen burde afspejle sig på den måde. For lige nu har især udskolingen forvandlet sig til en mini-STX (gymnasium, red.), hvor elevernes praktiske evner bliver undertrykt.
Vores folkeskole skal ikke skabe et billede af et Danmark, hvor de ”dygtige” elever automatisk bliver optaget på gymnasiet, imens de ”dårlige” starter på erhvervsuddannelserne.
Selvfølgelig oplever mange elever, at verden er skruet sammen på den måde, når næsten alle fag i udskolingen er boglige og teoretiske.
Fra udskolingens start har vi allerede givet en stor del elever en dødsdom på karakterbladet. Fremfor lysten og det fede ved at kunne dyrke sine evner i folkeskolen, drukner mange elever i de boglige fag.
Det er på tide, vi begynder at ligestille de danske folkeskoleelever.
Nye fag
Flere praktiske fag i udskolingen ville nuancere folkeskolen. Gør madkundskab, musik og håndværk og design obligatoriske.
Lad idræt blive et større tema i udskolingen, og adskil håndværk og design til to selvstændige fag. Lad os implementere nye valgfag, der går i dybden med landbrug og tech og andre relevante kundskaber.
Det her udstiller problemet
Mange vigtige aktører i folkeskoledebatten, blandt andet. tidligere DSE-formand Mille Borgen Mikkelsen og tidligere DSU-formand Frederik Vad, har allerede skrevet nogle knivskarpe analyser omkring det her enorme problem.
Men det er vigtigt, at vi holder debatten i live hver dag. For lige nu bliver mange elevers muligheder for at udtrykke deres evner negligeret.
Men debatten er langtfra kun til gavn for elevernes egen ret til en god folkeskole. For erhvervsuddannelserne skriger på flere ansøgere, og de får ikke flere, medmindre folkeskolen forvandler sig.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet forlod 66.000 elever grundskolen i 2022, og kun 20 procent søgte ind på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med de 72 procent, der søgte ind på gymnasiet. Det her udstiller problemet.
Et opgør er nødvendigt
Eleverne skal stimuleres i de praktiske fag helt fra de små klasser, igennem mellemtrinnet og med et stort fokus i udskolingen. Når man lige nu kan vælge et eneste praktisk valgfag i 7-8. klasse, gør det ikke ligefrem entusiasmen omkring det praktiske større i udskolingen.
Hvis vi skal skabe et miljø, hvor praktisk faglighed, EUD (erhvervsuddannelser, red.) og EUX (erhvervsfaglig studentereksamen, red.) er fedt, kræver det en ny kultur.
Men det er ikke nok at opfordre flere lærere og uddannelsesvejledere til at prædike løs om det fede ved erhvervsuddannelserne.
Hvordan skal nogen overhovedet vide sig egnet til en erhvervsuddannelse, hvis de ikke har brugt hænderne siden 5. klasse?
Det her er meget mere dybtgående - vi er nødt til at gøre op med folkeskolen, som den er nu.
Danmark mangler ikke politikere, der mener folkeskolen er for boglig. Men vi mangler handling. Det her kan ikke løses med en langstrakt dialog, hvor vi skal finde ”en god løsning”.
Jeg oplever at flere gider at tage debatten om den nuværende karakterskala end debatten om en mere praktisk folkeskole. Det er et problem, og viser hvorfor handling helt klart er at foretrække nu.
Hvordan skal nogen overhovedet vide sig egnet til en erhvervsuddannelse, hvis de ikke har brugt hænderne siden 5. klasse?
Lad os skabe en folkeskole for alle elever.
Kommentarer
Gid det var så nemt at blive håndværker, at man blot skulle bruge hænderne. Men man skal også kunne regne og lave abstrakt matematik, læse også fremmedsprog i mange håndværksfag, fysik/kemi og meget andet afhængigt af håndværket. Det finder mange erhvervsfaglige elever ud af - hvorfor mange falder fra.
Afdelingsformanden for DsU Valby bekræfter skolelæreres og ligesindedes fordom om, at kan man ikke bruge hovedet, kan man bruge hænderne. Derfor er regeringens forslag om at knytte bog og praktik sammen i de sidste to år i folkeskolen spændende - hvis det bliver gjort uden skolelæreres, erhvervsfaglæreres og ligesindedes fordomme.
Sylvester Windahl har helt ret. Jeg er nu 73 år, så da jeg gik i folkeskolen havde vi træsløjd, metalsløjd, håndarbejde og madlavning. Så de praktisk/manuelt begavede børn kunne udvikle sig og finde sejre i nogle praktiske fag. De teoretisk begavede børn kunne tilsvarende udvikle og sejre i de teoretiske fag. Nutidens folkeskoleelever har ikke haft nogen praktiske fag, så det er jo ikke underligt, at de sjældent vælger teknisk skole istedet for gymnasiet. De har jo aldrig oplevet, at det måske er i de praktiske fag deres begavelse ligger. Løsningen er simpel.