Formanden for den domsmandsret, der fredag dømte Morten Messerschmidt seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svig med EU-støtte, har været lige frisk nok med at like på Facebook, og så er Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn, blevet udnævnt til endnu en vigtig politisk post.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Stik imod planen: Dramatisk dyk i pædagogisk uddannede           

Stadig færre af de ansatte, der arbejder inden for det pædagogiske område i landets kommuner, trækker på en uddannelse, når de løser deres opgaver.

I hele 83 af landets 98 kommuner er uddannelsesdækningen nemlig faldet siden 2017, så det i dag i gennemsnit kun er 53 procent, der er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.

I mere end hver tredje kommune, helt konkret 34, overgår antallet af ansatte, som ingen pædagogisk uddannelse har, endda de uddannede.

Det viser en opgørelse, som FOA har lavet på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

”Der er alarmerende, at udviklingen går den stik modsatte vej af, hvad den bør gøre. Ifølge aftalen om minimumsnormeringer må der ikke komme længere imellem det uddannede personale. Tværtimod er ambitionen i aftalen, at 85 procent af de ansatte i vuggestuer og børnehaver skal være enten pædagoger eller pædagogiske assistenter. Men det ser kommunerne da ud til at bevæge sig længere og længere væk fra,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen.

Helt konkret er der på landsplan sket et fald på syv procentpoint fra 60 procent uddannede i 2017 til de nuværende 53.

Nogle af de kommuner, hvor udviklingen har været særlig grel, er Gentofte og Aabenraa. Her er uddannelsesdækningen i de seneste fire år faldet med hhv. 18 og 17 procentpoint. Således er der i begge kommuner nu færre uddannede end ufaglærte ansat inden for det pædagogiske område, nemlig 46 og 47 procent. I Allerød er uddannelsesdækningen helt nede på 39 procent.

Messerschmidt-dommer kommet i uvejr

Dommer Søren Holm Seerup sad i spidsen for den domsmandsret, der fredag dømte Morten Messerschmidt seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svig med EU-støtte.

Derfor falder det flere for brystet - heriblandt Morten Messerschmidt - at dommeren har liket et opslag på Facebook, hvor tidligere V-minister Søren Pind slår til lyd for, at Messerschmidt ikke længere kan være næstformand for Dansk Folkeparti.

Affæren giver formanden for dommerforeningen, Mikael Sjöberg, anledning til at understrege, at dommere skal tænke sig om, når de manøvrerer i det digitale debatunivers.

“Folk skal vide, at vi tilgår sagerne upartisk og ikke har nogen forudindtagede holdninger. Den risiko løber man, når man går ind og kommenterer debatindlæg,” siger Mikael Sjöberg til Jyllands-Posten.

“Jeg har ikke det mindste belæg for at tro, at min kollega skulle være forudindtaget. Men derfor synes jeg alligevel, at man skal tænke sig om,” siger Mikael Sjöberg til avisen.

Messerschmidts advokat, Peter Trudsø, sagde i weekenden til Berlingske, at han nu på vegne af sin klient ville klage over dommer Seerup til Den Særlige Klageret.

Den Særlige Klageret, som skal behandle klagen over Søren Holm Seerup, kan ikke tage stilling til, om sagen skal gå om. Sagen er nemlig under anke til Østre Landsret.

Landsretten kan til sin tid, når ankesagen skal afgøres, vælge at hjemvise sagen til fornyet behandling i byretten.

Klageretten har alene mulighed for at udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd, hvis Klageretten finder denne utilbørlig.

Dommer Søren Holm Seerup har i mellemtiden slettet sit like på Facebook. Ja, faktisk har han helt slttet sin Facebook-profil.

I et længere opslag på Facebook angreb Morten Messerschmidt tirsdag aften Søren Holm Seerup skarpt.

S-gruppeformand bliver statsrevisor

Socialdemokratiet har udpeget gruppeformand Leif Lahn Jensen (S) som statsrevisor. Det bekræfter han i en sms over for Ritzau.

Udnævnelsen sker, efter at Jesper Petersen (S) mandag blev udnævnt til uddannelses- og forskningsminister og derfor stoppede som statsrevisor.

Jesper Petersen nåede at være statsrevisor i ni måneder.

I november sidste år afløste han partifællen Flemming Møller Mortensen, som dengang blev udnævnt til udviklingsminister.

Leif Lahn Jensen blev sidste år formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe.

Den 54-årige østjyde har siddet i Folketinget siden 2007, og han var i mange år Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører.

Statsrevisorerne er politisk udpegede og har til opgave at kontrollere statens udgifter. Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere.

Normalt bliver statsrevisorer udpeget for fire år ad gangen. Det er dog op til partierne selv, om de vil skifte ud på posten. I alt er der seks statsrevisorer.

Der har tidligere været fokus på udpegelsen af statsrevisorer, da det er en attraktiv post. Det udløser oven i lønnen som folketingsmedlem et honorar på omkring 330.000 kroner årligt.

De seks statsrevisorer er formand Henrik Thorup (DF), næstformand Klaus Frandsen (R), Frank Aaen (EL), Britt Bager (K), Mette Abildgaard (K) og altså Leif Lahn Jensen (S).

Læs mere her.

Knap hver ottende ansøgning om coronakompensation afvist

Tæt på hver ottende ansøgning om at få del i de kompensationsordninger, der er indført i Danmark under coronakrisen, er blevet afvist.

Det skriver Ritzau ifølge Politiken.

Ordningerne har givet virksomheder mulighed for at kunne få kompensation - for eksempel hvis de har måttet sende ansatte hjem på grund af en nedlukning.

Frem til 9. august var der sendt 411.774 ansøgninger om kompensation afsted, og af dem var 50.241 blevet afvist, fremgår af et svar til Folketinget.

Det overrasker Kim Haggren, der er underdirektør i Dansk Industri (DI), at så mange ansøgninger er blevet afvist.

“Der er ingen tvivl om, at kompensationsordningerne har været en succes, der har holdt hånden under erhvervslivet.”

“Nu skal der kigges på restmængden, og om der kan gøres noget for dem,” siger Kim Haggren.

En virksomhed kan godt have sendt flere ansøgninger, og der er derfor ikke tale om, at over 50.000 virksomheder har fået afslag.

Nogle har måske forsøgt flere gange, og det er ifølge Kim Haggren vigtigt, at de virksomheder, der har fået en afvisning, kan få prøvet deres sag for eventuelle fejl.

Derfor arbejder DI med domstolene om en hurtig og billig klageproces. Onsdag skal der holdes møde, fortæller han.

Det skal sikre, der kan komme svar inden for få måneder - og til en pris på få tusind kroner. Ved de almindelige domstole er der i øjeblikket berammelser på over et år.

“Det kan betyde forskellen på, om små og mellemstore virksomheder overlever,” lyder det fra Kim Haggren.

De fleste afvisninger skyldes ifølge svaret til Folketinget, at virksomhederne ikke lever op til ordningernes krav, eller at de ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger, så sagen kan afgøres.

Der er i Danmark samlet blevet udbetalt over 40 milliarder kroner i kompensation til virksomheder under coronakrisen.