Fagbevægelsen vil have EU til at ophæve mindstelønsdirektiv: Skader den danske model

En samlet FH-fagbevægelse opfordrer nu den danske regering til at anlægge et såkaldt annullationssøgsmål i sagen om EU-mindsteløn.
Foto: Pressefoto: FH/Jesper Ludvigsen
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer nu den danske regering til at anlægge et såkaldt annullationssøgsmål mod hele EU's mindstelønsdirektiv.

Fagbevægelsen mener nemlig fortsat, at EU i henhold til traktaten ikke har hjemmel til at lovgive om lønforhold - og at det netop er, hvad EU gør med dette direktiv.

”Vi mener, at det kan underminere det danske aftalesystem, at EU blander sig i lønforhold. EU skal ikke blande sig i, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked i Danmark”, siger formand for FH, Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

Fagforbundene henholder sig til EU-traktatens ord om at EU ikke kan blande sig i lønforhold.

Selvom vi i Dansk Metal bakker helhjertet op om det europæiske samarbejde, så overskrider det her direktiv EU-rettens røde linjer.

Alligevel går direktivet altså ind og lovgiver om mindstelønninger i EU’s medlemslande. Samtidig vil direktivet lægge en lovramme om blandt andet danske overenskomstforhandlinger, påpeger de.

Løn er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter

FH-formanden får opbakning fra det ellers normalt meget EU-positive fagforbund Dansk Metal, der mener at EU-direktivet om minimumsløn kan gøre uoprettelig skade på den danske arbejdsmarkedsmodel.

"Løn og overenskomster er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter – ikke for politikere," siger Dansk Metals formand Claus Jensen i en pressemeddelelse.

"Selvom vi i Dansk Metal bakker helhjertet op om det europæiske samarbejde, så overskrider det her direktiv EU-rettens røde linjer. Derfor opfordrer vi nu i samlet flok den danske regering til at klage til EU-domstolen.”

Historisk vigtigt for Danmark

Historisk har det været vigtigt for Danmark at undgå EU-indblanding i afgørende forhold på arbejdsmarkedet.

Danske politikere slog for eksempel fast i det såkaldte nationale kompromis i 1992 (der ledte til Danmarks tiltrædelse til Maastricht-traktaten), at det havde afgørende betydning for Danmark at bevare aftalesystemet på det danske arbejdsmarked.

Et annullationssøgsmål kan som udgangspunkt kun anlægges af den danske regering. Når direktivet bliver offentliggjort, har den danske regering to måneder til at beslutte, om man vil anlægge et annullationssøgsmål.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

EU er på stort set alle måder en katastrofe. Fællesmarkedet fungerer fint, men derudover har jeg absolut ingen fidus til det helt og aldeles udemokratiske "samarbejde" i Unionen.

Nej EU er da alletiders - hvis du altså er ansat i EU, husk nu på fx 'blyants-pengene'!

Annonce