Mindstelønsdirektiv gambler med den danske model

EU’s mindstelønsaftale tvinger ikke Danmark til at indføre lovbestemte minimumslønninger - Men den giver EU-domstolen mulighed for at gøre det, mener EU-parlamentariker Marianne Vind.
Marianne Vind, medlem af Europa-parlamentet (S)
I forrige uge blev forhandlere fra EU-parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om et mindstelønsdirektiv.

Gudskelov lykkedes det os at få luget de værste tidsler ud, så direktivet nu ikke længere direkte tvinger Danmark til at indføre en mindsteløn. Det er selvfølgelig værd at glæde sig over.

Men glædesrusen er ganske kort fra min side. For det her direktiv giver EU-domstolen magt på lønreguleringsområdet.

Fatale konsekvenser

Et området, de indtil nu ikke måtte røre, og det kan få fatale konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Lad mig komme med et eksempel: En arbejder fra et andet europæisk land bliver tilbudt et job i Danmark til 80 kroner i timen.

Denne arbejder, lad os kalde ham Marcu, kommer måske fra et østeuropæisk land - det kunne være Rumænien - hvor 80 kroner i timen er en rigtig god løn.

Men når Marcu opdager, at 80 kroner er en lav løn i forhold til hvad det koster at bo og leve i Danmark, kan han med rette blive sur. For selvfølgelig skal ingen i Danmark have en så ringe timeløn.

Marcu kan gøre to ting nu. Han kan melde sig ind i en fagforening, og kæmpe for at organisere sine kollegaer, så de kan få en overenskomst. Men han kan også vælge at gå rettens vej. Og det er her, det bliver farligt.

EU-domstol er utilregnelig

For sagen kan ende i EU-domstolen. Dommerne her kan selvfølgelig godt se, at 80 kroner er en rigtig dårlig løn i Danmark.

Tvinger Folketinget til at vedtage handleplaner for, hvordan Danmark vil hæve lønningerne

Derfor kan de nu sige to ting til Marcu. Enten kan de opfordre ham til at melde sig ind i en fagforening og kæmpe for en overenskomst, fordi sådan har man gjort det på det danske arbejdsmarked i hundrede år.

Men domstolen kan også vende sit blik mod den danske stat. “Hvorfor gør I ikke noget for at hæve Marcus løn?” kan de spørge, og henvise til det nye mindstelønsdirektiv.

Samme henvisning kan de lave, når de efterfølgende tvinger Folketinget til at vedtage handleplaner for, hvordan Danmark vil hæve lønningerne.

Fundamentet smuldrer

Allerede her begynder fundamentet for den danske model at smuldre. For hvis Folketinget skal vedtage handleplaner, så er det jo ikke længere arbejdsmarkedet parter, som alene forhandler løn. Men det stopper ikke her.

For vi har ingen jordisk chance for at vide, om EU-domstolen også tager det næste skridt, og tvinger Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn.

De kan nemlig vælge at fortolke det nye mindstelønsdirektiv på hundrede forskellige måder. Og her kan vi med rette frygte, at de forlanger en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Lover, men kan ikke holde

EU’s Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit forsøger at love os danskere, at det her direktiv ikke kommer til at tvinge en mindsteløn ned i halsen på os.

Men sandheden er, at han ikke ved det. For EU-domstolen er han ikke herre over. Når den domstol går i aktion er de folkevalgte politikere magtesløse.

Den danske model bliver taget som gidsel i et spil domstols-blackjack. Og her har Danmark ikke nødvendigvis gode kort på hånden.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er uddannet hospitalslaborant og tidligere næstformand i HK Privat (2011-2019).


placeholder

Kommentarer

Magten over arbejdsmarkedet er vigtigere for de fleste EU stater og EU selv, end et funktionelt og selvstyrende arbejdsmarked, som det danske. EU vil vinde og det danske arbejdsmarked vil tabe deres magt og folketinget vil overtage den.
Magthavere kan ikke sige nej tak til den magt de får forærende.

Annonce