Hummelgaard: Jeg stemmer nej til EU-mindsteløn

EU-mindsteløn

Hummelgaard: Jeg stemmer nej til EU-mindsteløn

Et kommende EU-direktiv om mindsteløn vil i første omgang have begrænset betydning for den danske aftalemodel, lyder det fra beskæftigelsesministeren, som dog vil holde fast i sit nej til forslaget fra EU.

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister
Billedtekst

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard

Det bliver ikke med den danske regerings opbakning, når EU-landenes ministre til september efter alt at dømme vedtager EU’s såkaldte mindstelønsdirektiv.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) efter et EU-ministermøde i Bruxelles torsdag i sidste uge.

”Danmark vil stemme nej til direktivet om mindsteløn,” siger ministeren ifølge Fagbladet 3F til Ritzau.

både den danske regering og fagbevægelsen er bekymrede

”Vi har fra starten ment, at det var et forkert redskab at lovgive om mindsteløn, fordi vi i Danmark ligesom i Sverige, har kollektive aftaler,” siger Peter Hummelgaard, som dermed lægger sig på linie med fagbevægelsen, som over en bred kam er imod, at EU via lovgivning regulerer arbejdsmarkedsforhold, som i Danmark afgøres gennem forhandlinger mellem faglige organisationer og arbejdsgivere uden indblanding fra lovgiverne.

Danmark står til at blive stemt ned

I forrige uge blev EU-Parlamentet og Ministerrådet efter årelange forhandlinger enige om et direktivforslag om mindsteløn.

Ifølge Peter Hummelgaard er det regeringens vurdering, at den nuværende aftaletekst vil have "begrænset eller ingen indvirkning" på den danske aftalemodel.

Dermed vil Danmark komme i mindretal

Men både den danske regering og fagbevægelsen er bekymrede for, at EU-Domstolen på et tidspunkt vil kaste sig ud i at tolke direktivet på en måde, som vil være til ugunst for Danmark.

Selve direktivet står til at blive vedtaget af Ministerrådet til september.

Her er det nok, at et kvalificeret flertal af EU-landene stemmer for. Dermed vil Danmark komme i mindretal sammen med blandt andet Sverige, der ligesom Danmark har meldt ud, at man vil stemme nej til direktivet.

Henrik Rasch

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Erling Drews (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.06.2022 - 15:47

Kommentar:

Nu kom der krig i Ukraine, og Forsvarsforbeholdet kom til Folkeafstemning i Danmark...

Hvis EU-Domstolen på et tidspunk afgør en mindsteløn skal indføres, må vi danskerer også have en Folkeafstemning, om vi fortsat skal være medlem af EU, eller Ej...

God Eftermiddag,

Erling Drews...

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.06.2022 - 20:17

Som svar til af Erling Drews (ikke efterprøvet)

Der kommer med garanti ikke nogen afstemning om Danmarks medlemskab af EU, og det ville også bare være som at stemme om at bevare julen - altså overhovedet ikke tæt.

For at få danskerne til at stemme sig ud af EU skal der helt andre boller på suppen end den med mindstelønsdirektivet, så skule kommissionen jo nærmest blive grebet på fersk gerning i at spise små børn og parlamentet og ministerrådet i at dække over det.

Indsendt af Bent Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.06.2022 - 16:23

Angående mindsteløn så gav mettes regering pensionisterne 29 kr i lønforhøjelse for 2022, det ville nok ikke
have været mindre hvis eu havde bestemt.

Indsendt af Bo Thomassen (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.06.2022 - 17:00

Måske direktivet om mindsteløn ligefrem kan komme til også fx at omfatte de 15 - 17 årige???

Tænk engang, hvis disse unge inden for egen branche bare kunne få den mindsteløn, som oppebæres af ufaglærte inden for de respektive brancher i Danmark ....

Indsendt af leif mikkelsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.06.2022 - 17:01

Og så venter vi bare på regningen for en ny Unions-hær.

Indsendt af Egon Thomsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.06.2022 - 17:43

Som svar til af leif mikkelsen (ikke efterprøvet)

Der er ingen tvivl om, at det bliver meget dyrere, end politikerne fortalte os inden folkeafstemningen

https://newsnetavisranders.dk/udenrigsminister-jeppe-kofod-s-har-underskrevet-at-danmark-nu-traeder-ind-forsvarssamarbejdet-i-eu/

Indsendt af Jens Kamp (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 21.06.2022 - 08:35

jeg har påstået over for jobcentret at en væsenlig grund til at
+55-67 årige har svært ved at find et arbejde er alderen
og det har de benægtet.
Men nu har jeg lige været inde på joblog og der står der at
fra den 11 juni kan man ikke længere som arbejdetsgiver
læse den arbejdesløses alder
og man kan heller ikke få det oplyst ved at spørge.
Og det står sort på gult

Og så forstår jeg bedere at efter en jobsamtale
hos en arbejdsgiver
har jeg fået en sms hvor arbejdsgiver har skrevet
at det ikke blev mig der fik jobbet
og at han håber at jeg finder et job der passer mig bedere

Indsendt af Jens Kamp (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 21.06.2022 - 08:43

altså jobcentret har aktivt taget del i
at oplyse min alder
selv om arbejdsgiver ikke har ret til at spørge

Det var hvad jeg hele tiden har vidst,at jobcenter
først og fremest har hjulpet dem med den rigtige alder

Indsendt af Jakob poulsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 21.06.2022 - 17:50

Det er helt rigtigt. Peter Hummelgaard - knyt den bakkede næve, hejs det røde flag, og kald til demonstration. Istedet for at søge indflydelse, så reglerne bliver til fordel for lønmodtagere i DK. Særligt i f.eks. landbruget/rengøring/udenlandske håndværkere. RØD FRONT

Indsendt af Ika (ikke efterprøvet) den Onsdag den 22.06.2022 - 09:17

Blev der den 1 Juni bare sagt endnu mere JA til EU ? Var det det der i virkeligheden skete ? Danmark er ikke spor andet end et DISTRIKT i EU.Et EU der sætter dagsorden for snart sagt alt.Helt utroligt at borgere lader sig STYRE på den måde. Og gør sig selv til rene marionetdukker.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.