Fem bud på politiske tiltag for at styrke den danske model

Politikerne skal tage ansvar for et mere organiseret arbejdsmarked, ikke for fagforeningernes skyld, men for hele Danmarks skyld.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Faner fra blandt andet 3F, BUPL og FOA til demonstration foran Folketinget
I Danmark drager virksomheder fordel af stor fleksibilitet i forhold til ansættelse og afskedigelse, mens ansatte til gengæld har adgang til et robust sikkerhedsnet ved arbejdsløshed.

Denne balance, som er hjørnestenen i den danske model, er afhængig af en høj grad af organisering på arbejdsmarkedet, især gennem omfattende fagforeningsmedlemskab.

Forskning understreger fagforeningers betydning: Medlemskab fremmer lighed, reducerer lønforskelle og forbedrer den overordnede indkomstfordeling. Derudover spiller fagforeninger en vigtig rolle i at fremme politisk lighed og højne produktiviteten i virksomheder.

300.000 organiserede lønmodtagere i LO-forbundene på kun fire år

Det er derfor essentielt for både individer og det bredere danske samfund, at flere bliver en del af en fagforening. Med denne erkendelse, bør politikere aktivt arbejde for at flere bliver organiseret.

Historisk har politiske initiativer spillet en nøglerolle i at styrke organiseringen på arbejdsmarkedet. Et markant eksempel er indførelsen af efterlønnen, der var knyttet til A-kassemedlemskab, hvilket resulterede i en stigning på over 300.000 organiserede lønmodtagere i LO-forbundene på kun fire år.

For at sikre og beskytte den danske model, er det afgørende, at der investeres i et stærkt organiseret arbejdsmarked.

Her er fire politiske forslag, der kan sikre at, flere bliver en del af en fagforening:

1. Fuldt fradrag for fagforeningskontingenter

En vigtig faktor i debatten om fagforeningsmedlemskab er prisen, især for lønmodtagere i de lavere løntrin. For disse arbejdstagere udgør kontingentet til en fagforening en betydelig del af deres samlede økonomi, hvilket til tider gør medlemskabet mindre attraktivt.

Denne økonomiske barriere er en væsentlig årsag til, at såkaldte "gule fagforeninger", som udgiver sig for at være fagforeninger, vinder terræn. Disse billige alternativer kan fremstå tillokkende, men de tilbyder ikke den samme værdi og beskyttelse som en ægte fagforening. Det er lidt som at købe en defekt pære: Den er billig, men den lyser ikke.

Arbejdsgivere nyder allerede godt af fuldt fradrag

Et afgørende skridt i retning af at ligestille forholdene mellem arbejdsgivere og arbejdstagere ville være at indføre fuldt fradrag for fagforeningskontingenter. Arbejdsgivere nyder allerede godt af fuldt fradrag for HELE deres bidrag til arbejdsgiverforeninger og ikke bare en men to erhvervsorganisationer kan de trække kontingentet fra. Det er kun retfærdigt, at samme fordel tilbydes arbejdstagerne.

Ved at gøre det mere økonomisk overkommeligt for alle lønmodtagere at deltage i fagforeninger, kan vi styrke den kollektive forhandlingskraft og sikre et mere retfærdigt og balanceret arbejdsmarked.

2. Fagligt arbejdstilsyn

I Danmark hylder vi den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv løser problemer på arbejdsmarkedet. Men hvis der er problemer med arbejdsmiljøet på ens arbejdsplads, så skal man altså ringe til Arbejdstilsynet. Altså staten.

I takt med at problemerne med arbejdsmiljøet og trivslen stiger i vores samfund, lønmodtagerne der løber hurtigere og hurtigere, nedslidning og dårligt psykisk arbejdsmiljø rammer unge som ældre kolleger, og samtidig ser lønmodtagerne ind i at pensionsalderen kun går en vej – og det er opad.

Ja, så bør vi se på, om arbejdsmarkedets parter, særligt fagforeninger, kan træde et skridt frem og påtage sig et større ansvar.

Det gælder særligt, når det handler om problemet vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, som for eksempel handler om samarbejdet med chefen og ledelsesretten. Her har Arbejdstilsynet faktisk begrænset mulighed for at hjælpe og sanktionere.

dårligt psykisk arbejdsmiljø koster det danske samfund omkring 16 milliarder kroner

I dag er det under 3 procent af alle reaktionerne som Arbejdstilsynet giver, som er på det psykiske område. Og det er på trods af de massive udfordringer, det giver på landets arbejdspladser, i sygefravær og manglende trivsel og arbejdsglæde.

Tidligere er det blevet dokumenteret, at alene dårligt psykisk arbejdsmiljø koster det danske samfund omkring 16 milliarder kroner.

Problemerne er der åbenlyst, men Arbejdstilsynet har svært ved at reagere og sanktionere det. Det handler blandt andet om, at ledelsesretten, som blev fastslået i Septemberforliget fra 1899, er delvist undtaget fra arbejdsmiljøloven, og derfor ligger bold i højere grad hos fagforeningen.

Problemet i dag er, at fagforeningen kan kontrollere, om overenskomsten bliver overholdt, men hvis der samtidig er problemer med sikkerheden på samme arbejdsplads, kan de ikke gøre noget.

Medlemmer skal kun ringe et sted, uanset om det er overenskomst eller trivsel

Hvis man "udliciterede" det opsøgende arbejdsmiljøtilsyn til fagforeningerne, kunne man få løst alle problemer ét sted. Medlemmer skal kun ringe et sted, uanset om det er overenskomst eller trivsel, det handler om.

Dette ville sikre færre arbejdsulykker, forbedret psykisk arbejdsmiljø og gladere og mere effektive medarbejdere.

Samtidig ville fagforeningerne have legitim adgang til at besøge alle arbejdspladser og dermed have lettere ved at organisere medlemmer.

Og så er der jo den helt særlige fordel, at det igen bliver tydeligt for lønmodtagerne, hvem der reelt kan hjælpe lønmodtagerne ude på arbejdspladserne.

De overenskomstbærende fagforeninger, eller fupforretningerne, der sælger arbejdsglæde på glitterpapir og chatrobotter, men ingen reelle forandringer i arbejdslivet.

3. Sociale klausuler forbindelse med offentlige indkøb og byggerier

Sociale klausuler sikrer fair arbejdsvilkår og beskytter mod social dumping. Gennem EU er kommuner og staten pålagt at sende stort set alt i udbud og vælge det billigste tilbud, hvilket har resulteret i et ræs mod bunden af firmaerne, der byder ind på opgaverne.

Man kunne stille spørgsmålet: Hvorfor skal en kommune benytte sig af en virksomhed, der underbetaler deres ansatte, som samtidig er borgere i kommunen?

Ved at indføre sociale klausuler i offentlige indkøb og byggerier sikrer vi fair arbejdsvilkår. Samtidig støtter dette op om overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked, hvilket fremmer organisationsgraden.

Der er nemlig dobbelt så mange organiserede lønmodtagere på arbejdspladser med overenskomst i forhold til dem uden.

(Bonus) Kædeansvar

Kædeansvar sikrer, at en virksomhed med en overenskomst ikke blot kan outsource en opgave, de har fået, til en virksomhed uden overenskomst. For at de sociale klausuler skal have effekt, kræver det, at der er kædeansvar.

4. Statsanerkendte fagforeninger

I den danske arbejdsmarkedsmodel spiller betegnelsen "fagforening" en afgørende rolle. Men modsat titlen "murersvend", som kræver et specifikt svendebrev, findes der ingen formel definition eller krav til en organisation for at betegne sig selv som en fagforening.

Dette har givet anledning til, at gule fagforretninger opererer under denne betegnelse, selvom de mangler fundamentale elementer såsom demokratisk struktur og overenskomster.

Disse fagforretninger har i længere tid markedsført sig under et vildledende banner, hvilket ikke kun skaber forvirring, men også underminerer den traditionelle fagbevægelses arbejde og værdier. For at imødegå denne udfordring, kunne en statslig indgriben være nødvendig.

minimumskrav, der skal opfyldes, for lovligt at kunne betegne sig som en fagforening

En løsning kunne være at indføre en række minimumskrav, der skal opfyldes, for lovligt at kunne betegne sig som en fagforening. Disse krav kunne inkludere aspekter som demokratisk medlemsstyring, medlemsejet og non profit, forpligtelse til at indgå overenskomster, og måske endda en vis grad af medlemskab eller repræsentation i arbejdsmarkedets beslutningsprocesser.

En sådan regulering ville ikke alene bringe klarhed og ærlighed ind i betegnelsen "fagforening", men også styrke den danske model og arbejdsmarkedets integritet.

Et organiseret arbejdsmarked kan betale sig

Studier fra flere lande understreger, at fagforeninger fremmer innovation og produktivitet, hvilket resulterer i højere lønninger og økonomisk vækst.

Den danske model er under pres 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse bekræfter, at organiserede arbejdspladser oplever højere produktivitet, hvilket gavner lønmodtagere, virksomheder og samfundet gennem højere løn, mindre ulighed, bedre uddannelse og et sundere demokrati.

Den danske model er under pres. Faldende medlemstal i fagforeningerne udgør ikke blot en trussel mod selve modellen, men ryster også fundamentet for vores samfund som helhed.

Selvfølgelig skal fagforeningerne selv tage et ansvar for udviklingen, gennem fornyelse, fællesskab og innovation, men politikerne kan ikke lade dem gøre arbejde alene, dertil er den danske model for vigtig.

Matias Bredde er murersvend og forhenværende vicepartisekretær i Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Statsanerkendte fagforeninger er virkelig en dårlig idé. Det er mere end galt nok, at vi har en statsanerkendt folkekirke! Den danske model er en levende organisme, hvis styrke og samfundsmæssige værdi netop ligger i, at parterne på arbejdsmarkedet er frie organisationer. Uanset det nære samspil med staten, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, er "modellen" stadig absolut funktionsduelig.

Jeg tror heller ikke man skal blande staten ind i billedet med statsanerkendelse af fagforeninger. Så afhænger pludselig meget af hvem der sidder på magten.

Modet til at bruge fællesskabet til bedre løn og arbejdsvilkår ligger hos den enkelte!

De fleste mennesker forsikrer sit hus imod brand, tyveri, indbrud, rørskader, stormskader, osv.

De fleste mennesker forsikrer deres bil elller motorcykel elller campingvogn eller sågar en cykel, som de sætter særlig pris på.

De fleste mennesker melder sig i en arbejdsløshedskasse for at sikre lønnen ved afskedigelse og arbejdsløshed.

De fleste mennesker er medlem af en fagforening, således at balancen imelllem arbejdsgiver og lønmodtager er i ligevægt fra begyndelsen og frygten for utilsigtede hændelser giver en god nattesøvn, når en dygtig fagforening altid står parat, hvis et uretfærdigt straffespark skulle gå dig imod.

Tro på din fagforening og din arbejdsgiver tror på dig!

Ovenstående ser rigtig mange bort fra i Dagens Danmark!

Folk er så veluddannede og med selvtilliden i behold!

Slår du ikke til, så læs forfra!

Annonce

Annonce