Det samme kan man sige om fagbevægelsen, der har været gennem et forår og en sommer, der, ligesom det danske vejr, mest kunne ligne en regnvejrsdag i november.

Nu har stormen lagt sig. Advokatrapporten fortæller, at Lizette Risgaard i flere tilfælde har opført sig upassende og bekræfter, at ledelsen i FH har handlet ud fra den viden, de har haft. Forløbet var dog uskønt, men nu er det slut, og fagbevægelsen skal tilbage i arbejdstøjet og vise sit værd.

Heldigvis er der mange vigtige sager på den politiske dagsorden, der kan gøre netop det: Vise fagbevægelsen som den fælles front, der kan sikre bedre vilkår for Danmarks lønmodtagere.

Her er de fire vigtigste politiske sager, der kan få fagbevægelsen tilbage i arbejdstøjet.

Dagpenge

Det var en stor sejr for fagbevægelsen, da dagpengesatsen blev forhøjet og arbejdsløse medlemmer kunne få udbetalt 110 procent af dagpengesatsen, hvis de starter på en uddannelse.

Efter årtiers løbende forringelser af dagpengeordningen skete der endelig en forbedring.

Det vil være et kæmpe nederlag, hvis ordningen ikke bliver forlænget

Men ordningen udløber den 31. december 2023.

Det vil være et kæmpe nederlag, hvis ordningen ikke bliver forlænget, og det kan blive en hurtig og let sejr for fagbevægelsen at gøre ordningen permanent.

Løft af erhvervsuddannelserne 

Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2023. Fagbevægelsen og særlig forbundene i den gamle LO familie, har presset hårdt på for at få forbedringer og styrket uddannelserne.

Dette er ikke en ny problemstilling. Den har været på dagsordenen i lang tid, men situationen er ikke blevet bedre, faktisk tværtimod. Der er mange aspekter at tage hensyn til, og det gør udfordringen kompleks.

Mange taler om at gøre Erhvervsskolerne mere attraktive og det er et godt sted at starte. Hvis du vil forstå hvorfor gymnasierne er mere attraktive, så er det bare at se på bygningerne og kulturen.

Et løft erhvervsuddannelserne vil være en stor sejr for fagbevægelsen

Mens gymnasiernes bygninger er designet til læring med fokus på både uddannelse og det sociale, er erhvervsskoler ofte beliggende i gamle fabriksbygninger uden den samme grad af socialt samvær eller ungdomskultur.

Et løft erhvervsuddannelserne vil være en stor sejr for fagbevægelsen og med en regering, der deler bekymringerne omkring manglende faglærte, er dette også en sejr, der kan komme på den korte bane.

Trepart og løn til offentligt ansatte

Regeringen ønsker, at der etableres en permanent treparts institution. En sådan institution vil give fagbevægelsen adgang til politisk indflydelse, som de ikke har haft siden de droppede det formaliserede samarbejde med Socialdemokratiet i midten af 1990'erne.

Der er mange muligheder i en sådan institution, men også trusler. Fagbevægelsen kan blive tvunget til at sluge store politiske kameler uden at få den nødvendige betaling. Institutionen kan også bruges af regeringen som en syltekrukke for problemer, der skal gemmes væk.

Rammerne for en permanent treparts institution skal nu forhandles på plads

Historisk set har det dog næsten altid været en fordel for fagbevægelsen at sidde med ved bordet i stedet for at stå og råbe fra sidelinjen. Arbejdsmarkedspensionerne er et godt eksempel på dette.

Rammerne for en permanent treparts institution skal nu forhandles på plads. Et af de første punkter på dagsordenen, efter den er etableret, vil være løn til de offentligt ansatte.

En god aftale kan blive en af de helt store sejre for fagbevægelsen. En aftale kan både løse problemerne med uligeløn, lavtlønnede og sikre flere medarbejdere til de offentlige fag, der i øjeblikket skriger efter medarbejdere.

Den grønne omstilling

En rekordvarm sommer (næsten overalt undtagen Danmark) gør den grønne dagsorden mere aktuel end nogensinde.

Stort set alle erkender problemet og nødvendigheden af forandringer. Men manglende løsninger skaber utryghed både på arbejdspladser og i hjemmene.

Alle disse spørgsmål skaber utryghed

Vil virksomhederne lukke? Skal produktionen omlægges? Er der en fremtid for mig på arbejdsmarkedet? Hvad indebærer den grønne omstilling, og er der plads til mig i den?

Alle disse spørgsmål skaber utryghed.

Fagbevægelsen kan gå forrest og give svarene

Fagbevægelsen har gjort det før, da frygten for det globaliserede arbejdsmarked var på sit højeste. Den sikrede gode aftaler og efteruddannelse, hvilket resulterede i både høj beskæftigelse og højere lønninger.

Ja, visse arbejdspladser blev nedlagt, men andre blev skabt. Medarbejderne blev efteruddannet og kom hurtigt i arbejde igen.

der kan ikke opnås en retfærdig grøn omstilling uden fagbevægelsen

Der kan godt forekomme en grøn omstilling uden fagbevægelsen, men der kan ikke opnås en retfærdig grøn omstilling uden fagbevægelsen.

Fagbevægelsen kan sikre, at den grønne omstilling ikke kun skaber miljømæssig bæredygtighed, men også social retfærdighed for arbejdstagere i overgangen til et mere bæredygtigt samfund.

Fra kold sommerregn til solbeskinnet efterår

Udfordringerne er betydelige, men det samme kan siges om de sejre, fagbevægelsen kan opnå ved at tackle dem.

Den eneste vej væk fra kriserne, dramaet og forårets møgsager, er klokkeklare resultater, med forbedringer til medlemmerne.

En våd og kold sommer kan dermed forvandles til en varm og næsten forårsagtig efterår

Det uskønne forløb og al balladen har fået mange medlemmer til at rynke på næsen. Kan fagbevægelsen levere resultater, vil det dog hurtigt blive glemt, som dug for solen.

En våd og kold sommer kan dermed forvandles til en varm og næsten forårsagtig efterår.