3F-formand om EU's mindsteløn: Kampen er ikke slut endnu

Den nye EU-aftale om et mindstelønsdirektiv får ikke 3F til at vakle. ”Kampen er ikke slut endnu,” lyder det fra forbundsformand Henning Overgaard.
Foto: 3F
Henning Overgaard, forbundsformand, 3F
Trods forsikringer fra EU-Kommissionen om, at man ikke vil blande sig i danske løn- og arbejdsforhold, er det sidste ord langtfra sagt om det forslag til EU-direktiv om mindsteløn, som EU efter årelange forhandlinger fremlagde i går.

Sådan lyder budskabet fra Henning Overgaard - forbundsformand i Danmarks største fagforbund, 3F.

Initiativer, der kan risikere at undergrave den danske model, siger vi nej til

Overfor Netavisen Pio varsler Henning Overgaard fortsat kamp mod nye EU-regler, som kan ende med at undergrave den såkaldte danske model, hvor faglige organisationer og arbejdsgivere selv aftaler løn- og arbejdsforhold, mens lovgivere - og EU - pænt blander sig udenom.

”3F’s grænse er simpel: Initiativer, der kan risikere at undergrave den danske model, siger vi nej til. I går, i dag og i morgen. Derfor er vi virkelig kede af, at der i nat (tirsdag, red.) er landet et kompromis på mindstelønsdirektivet. Direktivet udgør nemlig en farlig glidebane for indblanding i vores gode danske model,” siger Henning Overgaard til Netavisen Pio.

Direktiv løser ikke ulighed

3F vil nu dykke ned i detaljerne i direktivforslaget med et skarpt øje på, dels hvad direktivet kan komme til at betyde for den danske model og de danske lønmodtagere - dels hvad der både nu og i fremtiden kan gøres for at sikre, at direktivet ikke vil påvirke den danske model eller lønmodtagere i Danmark.

en træls og farlig glidebane

”I 3F kæmper vi dagligt for fair lønninger - både lokalt, nationalt og internationalt. Men lovbestemte europæiske mindstelønninger er ikke løsningen på den ulighed, vi oplever i EU,” siger han.

”Tværtimod risikerer lovfastsat mindsteløn fra EU at blive lønlofter i stedet for lønbunde. Og desuden er løndannelse slet ikke EU’s opgave - det er medlemsstaternes og i Danmark er det arbejdsmarkedets parter.”

”Så hvis Portugal vil have højere mindstelønninger, vil jeg foreslå, at Portugal selv løser det - og hvis Frankrig vil have højere mindstelønninger, kan Frankrig selv løse det - det er ikke og har aldrig været EU’s ansvar,” siger Henning Overgaard, som kalder EU-aftalen om et nyt direktiv for ”en træls og farlig glidebane for EU-indblanding i danske løn- og forhold”.

Ros til Mette

 Han roser samtidig den danske regerings indsats for at få fjernet de værste tidsler fra EU-Kommissionens oprindelige udspil.

”Kampen er ikke slut endnu - og vi forventer at den danske regering fortsat vil bruge alle tænkelige værktøjer i værktøjskassen til at sikre, at den danske model ikke bliver påvirket af det her direktiv – hverken i dag, i morgen eller nogensinde,” siger Henning Overgaard.

Kampen er ikke slut endnu

3F-formanden skepsis overfor det kommende direktiv flugter tilsyneladende godt med holdningen i den socialdemokratiske regering.

I forbindelse med sit besøg på Færøerne i går tirsdag gentog statsminister Mette Frederiksen overfor TV 2 således sin frygt for, at en EU-mindsteløn vil underminere den danske model

Regeringen er på stikkerne

”Vi har hele tiden gjort opmærksom på det problematiske ved, at et af de mest velfungerende arbejdsmarkeder i verden risikerer at blive undermineret med den her aftale,” sagde statsministeren til TV 2.

EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit gjorde sig på et pressemøde tirsdag eftermiddag store anstrengelser for at berolige de danske kritikere.

EU-kommissæren sagde ifølge flere medier, at den danske aftalemodel ikke vil blive påvirket, og at Danmark derfor ikke skal ændre overenskomstsystemet som konsekvens af det nye direktiv

Forslaget om en EU-mindsteløn har været undervejs siden begyndelsen af 2019. Det oprindelige forslag blev fremsat i oktober 2020. Det seneste halve år har der været intense forhandlinger - en såkaldt trialog - mellem EU-Kommissionen, Europa-parlamentet og Ministerrådet.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kommentar:

Man kan egentligt stille spørgsmålet:

Burde vi ikke have en Folkeafstemning om Danmark stadigvæk vil være medlem af EU, eller ej ?

God Dag,

Erling Drews...

Vi skal ud af EU. Mindsteløn kommer til at fjerne middel klassen i Dk over tid. Vores børn skal i Krig for EU hvis de er så heldige at overleve kan de komme hjem til DK. Og arbejde som woorking poor 2-3 jobs om dagen 6 gange i ugen. Det er ikke iorden.

Stemningen for at bive i EU er jo nogenlunde det samme som for at bevare kongehuset. Man behøver ikke være enig i hverken det første eller sidste for at erkende, at det ville være spild af både tid og penge at arrangere sådanne folkeafstemninger nu eller imdenfor de nærmeste år.

Medlemsskabet af EU er netop blevet bekræftet ved en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Med 2/3 flertal - hvilket svarer godt til det samme flertal, der var for medlemsskabet af EF i 1972.

Så hvorfor i alverden skal spørgsmålet om mindsteløn være årsag til en ny folkeafstemning?

Med indførsel af mindsteløn vil det blive ulovligt at aktionere over for arbejdsgivere, der ikke betaler den overenskomstmæssige løn, der gælder for organiserede arbejdsgivere.
Det vil blive en langt hurtigere nedtur til et fælles EU niveau, hvilket formentligt også er EU's plan med at blande sig i løn og arbejdsforhold.
EU skal være en stor harmonisk stat, som det er nu stjæler DK arbejdskraft fra lande med lavere lønninger og dårligere arbejdsforhold, disse lande importere så arbejdskraft fra lande uden for EU, med endnu dårligere arbejdsforhold, det vil EU sætte en stopper for, gennem harmonisering ned til laveste fællesnævner, for at gøre alle EU-arbejdsgivere tilfredse.

Det virker på mig, som om en lille tue kan vælte et stort hus - der, hvor du bor Jørgen Fabrin.
Andre lande har ikke vores høje medlemsskab af fagforeninger, så for dem vil det vel være en fordel, at staten kræver en minimumsløn eller hva'?

Og nej til dit andet spørgsmål, lønnen vil ikke nødvendigvis gå nedad til et fællesniveau - hvorfor i alverden skulle den det? Vi stjæler da ikke arbejdskraft fra andre lande med vores relativt høje lønniveau - det er noget temmelig lokalt og hænger sammen med andre faktorer.

Annonce