Fagbevægelsen vil have regeringen til at hive mindstelønsforslag i retten

Tag søgsmål om annullation af direktiv om mindsteløn helt til EU-domstolen, lyder det fra FH til regeringen.
Foto: EU-fagligt netværk
Fagligt aktive demonstrerer imod EU's indblanding på det danske arbejdsmarked.
Europa-Parlamentet vedtog i efteråret et forslag om en "passende mindsteløn for alle i EU".

Et forslag, som blev bekæmpet af både den danske regering og af fagbevægelsen, der mener at forslaget er imod den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn.

Nu vil Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) have regeringen til at tage forslaget til EU-domstolen for at få en retslig vurdering af forslaget.

"Uret tikker og fristen for at trække en streg i sandet i forhold til direktivet om passende mindstelønninger nærmer sig," udtaler Morten Skob Christiansen, der er næstformand for FH i en pressemeddelelse.

"Vi har sammen med regeringen og arbejdsgiverne været imod direktivet fra dag 1, og vi frygter den glidebane, hvor EU æder sig ind på et område, som i dag udelukkende bestemmes af arbejdsmarkedets parter."

Det eneste rigtige at gøre

Det er FH's vurdering, at der ikke hjemmel i EU-traktaten til at lovgive i EU om løn.

"Derfor opfordrer vi regeringen og Folketinget til at træffe den eneste rigtige beslutning: nemlig at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-domstolen."

"Vi kan ikke acceptere, at EU tiltager sig yderligere kompetence på arbejdsmarkedsområdet – og vi ønsker ikke EU-lovgivning – hverken direkte eller indirekte – på lønområdet eller i forhold til vores kollektive aftaler."

Regeringen er principielt imod

Det er på grund af de igangværende regeringsforhandlinger, ikke muligt at får en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

I forbindelse med vedtagelse af mindstelønsdirektivet tilbage i oktober, sagde han, at:

"Regeringen har hele tiden været stærkt imod direktivforslaget om mindsteløn, og derfor stemte vi også nej i går. Ved afstemningen har vi fremsat en erklæring for klart og utvetydigt at vise vores modstand – også for eftertiden. Direktivet stiller ikke krav om at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark, men det ændrer ikke på vores principielle modstand mod EU-regulering på det her område."

"Fristen for et annullationssøgsmål er formentlig i løbet af januar. Den eksakte dato afhænger af tidspunktet for direktivets offentliggørelse. Så vi har tid til at analysere fordele og ulemper, inden vi beslutter os."

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Løsningen er, at forlade EU, så det er Højesteret og ikke EU-Domstolen, der gælder i Danmark.

Ikke engang den nazistiske besættelsesmagt havde domstole, der var hævet over vores.

Hvad kom de tyske dødsdommer og forvisninger så af?

Kære Bent Århus
Der var dødsstraf i dansk lov indtil 1993, så det er jo helt nyt og fancy, at vi ikke har dødsstraf i dansk ret.

Peter Jensen, dødsstraf i Danmark for danske statsborgere blev afskaffet i 1951, dog gjaldt der en lov om dødsstraf i tilfælde af en krigssituation fra 1952 til 1978 for mord og højforræderi m.m. og det var den som blev afskaffet i 1993.

Kære Bent Menck Andersen
Du siger det samme, som jeg sagde. Dødsstraf blev først afskaffet i 1993 i dansk ret. Det er altså helt nyt og fancy, at vi ikke har dødsstraf i Danmark.

Peter Jensen, undlad venligst "kære" foran mit navn, det er forbeholdt venner og familie, og du tilhøre ikke en af dem, tværtimod. Den slags "lefleri" er jeg helst foruden.
Dødsstraf for danske statsborgere blev afskaffet i 1951. Den "dødsstraf" der blev afskaffet i 1993 gjaldt alene for mord, landsforræderi m.m. i en evt. krigssituation, så dødsstraf ikke igen skulle indføres med tilbagevirkende kraft, som det skete i 1945. Læs hvad der står, der var ingen som kunne idømmes dødsstraf i Danmark efter 1951 og dermed basta.

Kære Bent Menck Andersen

Der tager du helt fejl. I kancellisproget anvendes "Kære" formelt, hvor imod "Hej" er forbeholdt nærmere bekendte. Det er derfor, at anklagemyndigheden i samtlige anklageskrifter til kriminelle bandemedlemmer, skriver "Kære" foran den tiltaltes navn og ikke "Hej".

Med venlig hilsen
Peter Jensen

Og dødsstraffen blev i dansk ret afskaffet i 1993, som du også selv nævner. Det var også det, jeg skrev.

Dødsstraffen i Danmark blev afskaffet i 1930, men genindført med tilbagevirkende kraft i 1945 i forbindelse med opgøret efter 2. verdenskrig (landsforræderloven). Den blev igen afskaffet i 1952 for den civile borgerlige retspleje. Fra 1952 til 1978 gjaldt der inden for militæret stadig dødsstraf i krigssituationer for bl.a. mord og landsforræderi m.m. for at Danmark ikke igen, i tilfælde af krig, skulle indføre dødsstraf med tilbagevirkende kraft som dog blev helt afskaffet ved lov i 1993.

Peter Jensen, Da jeg blev undervist i forretningskorrespondance i 1966, anvendte man hr. eller fru samt titel til personer i firmaer man skrev til i forretningsøjemed samt til det offentlige. Det er jeg stoppet med, i stedet bruger jeg firmanavn og att.: personen, hvis jeg kender vedkommende. Det samme til de offentlige myndigheder.
Når det gælder Kære eller Hej er det kun til brug for familie eller venner, ikke til ukendte og usympatiske personer som dig og jeg vil gerne have mig frabedt at du anvender "kære" om mig. Jeg er ikke din kære.

Jeg glemte helt at nævne at jeg fik "myrekryb" når jeg modtog brev for fagforeningen med anførelse af "Gode kammerat", det mindede for meget om Kommunistiske tilstande, som jeg ikke er ynder af. Det samme får jeg når "ukendte" personer skriver KÆRE til mig som det offentlige desværre nu også er begyndt med, det er en uskik.

Ud af EU skriver nogen.

Ja, vi kan se hvor godt det har hjulpet Storbritanien 😂

Kære John Andersen
Både Storbritannien, Norge, Island og Færøerne klarer sig fint uden EU.

Peter Jensen, Du glemmer at Færøerne modtager et årligt bloktilskud fra Danmark på kr. 640 millioner svarende til ca. kr. 12.000,00 pr indbygger.
Norge klare sig fint uden EU p.g.a. deres olie, dog har de indrettet deres samfund til at samarbejde med EU.
At England klare sig fint efter deres udtræden af EU, er vist nyt for mange englændere.

Jeg ville meget nødigt være fattig i England!

Giv lige englænderne en halv snes år mere, så kan der ske ting og sager.
På hjemmebanen: Ja, tak. Vi skal ud af EU hurtigst muligt. EU er en udemokratisk og unyttig forening.

HVEM beslutter mindstelønnen for ungarbejdere og voksne, som IKKE er omfattet af en overenskomst??
For mig må det gerne være EU!

Socialdemokratiet er ved at hoppe over i den blå lejr. Så I kan roligt regne med den nye EU mindsteløn vil blive flittigt brugt på det danske arbejdsmarked fremover. Det vil blive kaldt for en indslusningsløn til det danske arbejdsmarked. Og samtidig med de lønmodtagerorienterede fagforeninger mister terræn til de gule arbejdsgiverorienterede fagforeninger vil det få magtfuld opbakning.

Og har du stemt på Danmarksdemokraterne Inger Støjberg, så er du selv en står tilhænger af denne EU mindsteløn.

Om få år må op mod 25% af lønmodtagerne nøjes med en overlevelsesløn på 75-95 kr. i timen. Men vi vil det jo selv. Ikke. Ellers ville valget d. 01. november have været anderledes med et tydeligt rødt flertal. Og det blev det jo ikke. Så det sker efter eget ønske på bedste demokratiske vis.

Annonce