Annonce

Fredsvalg i fagbevægelsen, men den store eksamen er forestående

Formandsvalget er så godt som overstået, men problemerne står i kø for FH’s nye ledelse. Den store eksamen er, om den nye ledelse kan skabe enhed og samle fagbevægelsen. Det skriver Matias Bredde i dagens analyse.
Foto: FH/Jesper Ludvigsen, FH og 3F - Fotografik: Anders Bredsdorff
Nanna Højlund, Morten Skov Christiansen og Flemming Grønsund
Onsdag afholdt Fagbevægelsens Hovedorganisation(FH) kandidatmøde for kandidater til FH’s ledelse. Der er tre pladser, der skal udfyldes, og det passer perfekt med, at der var tre kandidater til posterne.

Morten Skov Christiansen er formandskandidat, Nanna Højlund genopstiller som næstformand og denne gang stedfortrædende, hvilket betyder, at hun bliver fungerende formand, hvis Morten Skov skulle gå i utide, på samme måde som Morten Skov blev fungerede formand efter Lizette Risgaard trak sig.

Sidst men ikke mindst stiller Flemming Grønsund fra 3F op til den sidste næstformandspost.

Ledelsesholdet er godt sammensat og nyder stor opbakning fra forbundene. Udsigten til et kampvalg på kongressen er til at overse. Nu skal den nye ledelse finde sin stil og skal lære at mestre den svære disciplin at lede 65 fagforbund med 1,3 millioner medlemmer.

Mange interesser og ambitioner under samme tag

Men at have mange stemmer under ét tag betyder også mange interesser, ambitioner og visioner.

Et centralt dilemma for FH har altid været balancen mellem at repræsentere alle disse stemmer effektivt og at være den stærke, samlede stemme, der kan kæmpe fælles sager på vegne af alle medlemmer.

Det vil være i alle forbundenes interesse at have en hovedorganisation, der står stærkt i forhandlinger, medieudspil og politisk indflydelse

På den ene side ønsker forbundene en stærk hovedorganisation, der effektivt kan repræsentere deres medlemmers interesser og forhandle betydningsfulde politiske resultater på deres vegne.

Det vil være i alle forbundenes interesse at have en hovedorganisation, der står stærkt i forhandlinger, medieudspil og politisk indflydelse.

Alle ønsker et stærkt FH, men ingen vil afgive magt

Men der ligger også en kompleksitet i denne relation. Mens forbundene ser værdien i en stærk hovedorganisation, kæmper de ofte med at give FH et klart og samlet mandat.

Efter en vellykket forhandling eller indsats fra FH's side, kan der opstå en konkurrence mellem forbundene og FH om, hvem der kan tage æren for de opnåede resultater.

Dette skyldes forbundenes ønske om at vise deres medlemmer, at kontingentpengene bruges effektivt, og at de som forbund gør en forskel.

Det er ikke let at finde en balance i dette spil

At forbundene får en stor del af æren for resultaterne som FH forhandler hjem, giver sådan set også god mening, eftersom det er dem, der skal bruge resultaterne til at rekruttere medlemmer og FH er jo ikke en fagforening, man kan blive medlem af.

Det er ikke let at finde en balance i dette spil, men finder den nye ledelse den rette mellemvej og formår at forhandle resultater og fordele æren er de godt på vej.

Forbundenes interne konflikter

Inden for denne sammenslutning af forbund er der naturligvis et væld af interne dynamikker og konflikter.

Disse konflikter kan opstå mellem offentlige og private forbund, hvor interesserne og udfordringerne kan være vidt forskellige.

Hvem skal eksempelvis være lønførende i en tid, hvor både det private og offentlige har mangel på arbejdskraft?

Lønniveauet kan også være en splittelsesfaktor; lavtlønnede forbund har ofte forskellige prioriteringer i forhold til de højtlønnede. Skal lønstigninger eksempelvis være i procent eller i kroner og øre?

Politisk aktivisme er også et skillepunkt

Debatten om kontingentets størrelse er også en kilde til uenighed. Nogle ønsker en nedsættelse af kontingentet for at tiltrække flere medlemmer, mens andre foretrækker at fastholde det nuværende niveau for at sikre kvaliteten af de ydelser, som medlemmerne modtager.

Hvis et forbund sætter sit kontingent ned, vil det lægge pres på andre forbund til at gøre det samme.

Politisk aktivisme er også et skillepunkt. Mens nogle forbund er stærkt politiske og ønsker at påvirke den nationale agenda, foretrækker andre at fokusere udelukkende på medlemmernes direkte interesser.

FH’s store opgave bliver at skabe balance og sikre enighed blandt forbundene.

Enhed skaber styrke

På trods af disse udfordringer og forskelle er fagbevægelsens kernebudskab klart: Enhed skaber styrke.

Uanset de individuelle udfordringer og perspektiver, som hvert forbund måtte have, ligger FH's sande kraft i at identificere og bygge bro over disse forskelle.

Ved at finde fælles mærkesager, der binder forbundene sammen, kan FH præsentere en samlet front, der både repræsenterer og styrker arbejdstagernes position.

Hvad skal de bruge styrken til? Læs mere her: FH-formandens tre vigtigste opgaver.

Samlet set har holdet en god spredning af kompetencer og erfaringer

Den nye ledelse er mere eller mindre på plads. Nu kommer de virkelig svære opgaver og ledelsens virkelige eksamen.

Vil det lykkes for dem, vil tiden vise, men udgangspunktet er godt. Samlet set har holdet en god spredning af kompetencer og erfaringer.

Særligt Morten Skovs mere inddragende og involverende ledelsesstil i forhold til næstformændene er et plus.

Opgaverne er store, men hvis han formår at udnytte sine to næstformænds styrker og netværk, er chancerne for succes gode.

Matias Bredde er murersvend og forhenværende vicepartisekretær i Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet