Her er den næste FH-formands tre vigtigste opgaver

Den kommende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation overtager et regulært håndværkertilbud. Den gamle bygning har brug for en større renovering, hvis den skal kunne huse fremtiden.
Foto: Netavisen Pio/David Garby-Holm
Lizette Risgaard trak sig søndag 30. april 2023 som FH-formand
Den 7. september skal Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) vælge ny formand.

Organisationen står over for massive udfordringer. Den bløder medlemmer, som de gule ’fagforretninger’ suger op. Den danske model nærmer sig seniorpension, og der mangler klare, tydelige visioner og mål for fagbevægelsen.

Danmarks første arbejdersang, "Snart dages det, brødre", beskriver ellers arbejderbevægelsens mål. Den skal opføre en bygning, der kan beskytte den arbejdende befolkning mod nød. Bygningen blev rejst. Gode arbejds- og livsvilkår blev skabt.

Men nu i dag er bygningen i forfald, og den nye formand for FH står over for en stor renoveringsopgave.

Det er gået nedad i mange år. Hvis ikke fagbevægelsen formår at vende udviklingen meget snart, vil det danske organiserede arbejdsmarked vende tilbage til 1800-tallets ’trængsler og tvedragt og savn’.

Fagbevægelsen har brug for en turnaround, og det starter med valget af en ny FH-formand.

Udfordringerne står i kø, men der er tre opgaver, der er afgørende for genopbygningen af fagbevægelsen:

  • Flere medlemmer

  • Nytænkning af den danske model

  • Genskabelse af fagbevægelsens projekt

1.Flere medlemmer

Fagbevægelsen har mistet medlemmer i over 25 år. Medlemmerne er sivet langsomt år efter år. Fusioner og løbende tilpasninger har stjålet fokus og skabt en situation uden nogen brændende platform.

Og som en frø, der intetanende bliver kogt levende, er fagbevægelsen blevet skoldet godt og grundigt i det stadigt varmere vand. Det har været alt for nemt bare at holde sig til de daglige driftsopgaver  – uden fokus på det stigende problem.

En rapport udgivet i forbindelse med FH's kongres i 2022 viser de bekymrende tal:

1.     Færre end 40 procent af lønmodtagerne er medlem af en FH-fagforening.

2.     FH har mistet over 530.000 medlemmer siden år 2000.

3.     450.000 mennesker er nu medlemmer af de gule ’fagforretninger’; en stigning på over 240.000 siden år 2000.

Fagbevægelsen ønsker en formand, der kan vende den negative udvikling i medlemstallet. Men det er lettere sagt end gjort.

Utallige magtfulde fagforeningsformænd, eksempelvis Harald Børsting, Dennis Kristensen og Poul Erik Skov Christensen, har talt om denne udfordring, men medlemsnedgangen fortsætter.

Hvem har ansvaret?Hvad er problemet? Og hvad kan FH overhovedet gøre, når organiseringsopgaven ligger ude hos forbundene?

Hvem har ansvaret?

Forbundene erkender, at ansvaret og opgaven ligger hos dem. Men de delegerer nedad.

Forbundet peger på lokalafdelingerne. De peger på grupperne eller sektorerne. De peger på tillidsrepræsentanterne, som peger på de ansatte.

Alle er enige om, at der skal gøres noget. Men alle mener tilsyneladende, at det er op til andre at handle.

Det ender med, at der ikke er nogen, der påtager sig ansvaret og viser lederskab.

Der skal peges opad.

Hvad er problemet?

Svaret er ikke entydigt, for der er ikke blot ét problem, men en lang række problemer – en kæde om man vil. Og vi kan ikke bare styrke et enkelt led i kæden. Alle led i forhold til rekruttering, fastholdelse, service og tilbud skal gennemgås og styrkes, for at kæden ikke knækker.

Der findes ikke noget quickfix.

Den øverste ledelse i FH, i forbundene og i lokalafdelingerne har svært ved at stille krav til sig selv og deres ansatte. Deres egen position – altså genvalg – afhænger jo af opbakningen fra de samme folk, de skal stille krav til.

Der er kun lidt eller ingen uddannelse for faglige sekretærer

Derfor er fagbevægelsen også gennemsyret af en selvledende og autonom kultur, hvor mange fagforeningsvalgte og ansatte ser sig selv som frikøbte tillidsvalgte – ikke som chefer og ledere.

På lokalt niveau mangler der fokus på effektivisering, service og fastholdelse samt tiltrækning af nye "kunder" til fagforeningen.

Der er kun lidt eller ingen uddannelse for faglige sekretærer, og de mangler de nødvendige kompetencer inden for ledelse, organisering og strategi, hvilket gør opgaveløsningen næsten umulig.

Der er ingen rekrutteringsstrategier, arbejdsbeskrivelser eller onboarding – for slet ikke at tale om risikobetonet talentudvikling.

Der er en alt for løs relation til tillidsrepræsentanterne på lokalt niveau. Det gør, at de ikke ser sig selv som en del af foreningen og dermed heller ikke organiserer deres kollegaer.

Når medlemmer eller tillidsrepræsentanter kontakter fagforeningen angående et problem, er fokus mere på at løse problemerne i stedet for at træne og coache tillidsrepræsentanterne til selv at løse dem, hvilket skaber en gigantisk arbejdsbyrde for medarbejderne.

Selv et velkomstopkald får de nye medlemmer sjældent

TR-uddannelserne mangler et grundlæggende fokus på organisering, involvering og medlemsrekruttering.

Der er næsten intet fokus på fastholdelse af medlemmer. Selv et velkomstopkald får de nye medlemmer sjældent, og der er ingen opfølgende samtale efter et par måneder med gennemgang af tilbud og services. Hvis man melder sig ud, får man blot en kvittering på mail.

Hvad kan FH gøre?

Selvom ikke alle forbund har de samme svage led, er der svage led i alle forbund. Og problemerne er i mange tilfælde gennemgående i alle forbund.

FH har derfor en unik mulighed for at udvikle løsninger for medlemsudviklingen i fagbevægelsen på tværs af forbundene.

2. Nytænkning af den danske model

Den danske model har skabt fantastiske resultater for danske arbejdere gennem mere end 100 år. Men verden og arbejdsmarkedet har ændret sig, og modellen har svært ved at håndtere tidens nye store udfordringer.

De danske overenskomster sikrer ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Men de løser ikke de problemer, som medarbejderne primært støder på i deres hverdag, nemlig i arbejdsmiljøet. Hvis man ringer til sin lokalafdeling med et arbejdsmiljøproblem, bliver man bare bedt om at kontakte Arbejdstilsynet.

Globalisering betyder, at arbejdskraften er blevet mere mobil

Flere danskere arbejder som freelancere, selvstændige eller i tidsbegrænsede stillinger. De atypiske ansættelser passer ikke særlig godt ind i den traditionelle danske arbejdsmarkedsmodel, som er baseret på fuldtids- og fastansættelser. Det medfører udfordringer med sikkerhedsnet og rettigheder.

Globalisering betyder, at arbejdskraften er blevet mere mobil. Det skaber udfordringer for den danske model, der er baseret på en relativt stabil arbejdsstyrke.

Skruppelløse arbejdsgivere har skabt store udfordringer med social dumping og begrænset adgang til byggepladser, landbrug og fabrikker, hvilket forhindrer fagbevægelsen i at løse problemerne for udenlandske arbejdere.

En nytænkning og udbygning af den danske model er af afgørende betydning

FH kan ikke forhandle en aftale på det offentlige område, som de kan på det private område.  Manglen på en rammeaftale på det offentlige område og akademikernes vetoret i forhandlingsfællesskabet har resulteret i, at de lavtlønnede FH-medlemmer år efter år taber i forhold til akademikerne, og løngabet mellem de to grupper bliver stadig større.

En nytænkning og udbygning af den danske model er af afgørende betydning for, at fagbevægelsen kan bevare sin relevans og skabe de nødvendige løsninger på nutidens aktuelle problemer.

3. Genskabelse af fagbevægelsens projekt

Sociale og folkelige bevægelser uden noget klart projekt dør. Kun bevægelser, der formår at gentænke, genskabe og forny deres projekt, overlever.

For over 150 år siden, da Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff stiftede Den Internationale Arbejderforening i Danmark, var der fuld plade på både visioner og mål. Samfundsanalysen var klar, og målet var at skabe et nyt samfund med ordentlige arbejdsforhold, ligestilling og en stat, der tog sig af de syge, ældre og arbejdsinvalide.

De gange, hvor fagbevægelsen har haft en fælles sag at kæmpe for, har forbundene oplevet medlemsfremgang

Mange betragtede arbejderbevægelsens visioner og mål som ren utopi. 8-8-8 var et centralt krav fra begyndelsen: en arbejder skulle "kun" arbejde 8 timer om dagen, hvilket var en betydelig forbedring i en tid, hvor den almindelige arbejdstid om sommeren var op til 12-14 timer om dagen og lidt kortere om vinteren på grund af manglende lys.

De gange, hvor fagbevægelsen har haft en fælles sag at kæmpe for, har forbundene oplevet medlemsfremgang, bare fordi de potentielle medlemmer kunne se, at de kæmpede for noget. Det skete, da VK-regeringen forringede efterlønnen, og da de selvsamme forkortede dagpengeperioden.

Og det skete også da SVM-regeringen afskaffede store bededag. Problemet er, at alle disse sager er reaktive. Man kæmpede altså kun for at forsvare rettigheder – ikke aktivt for forbedringer.

Fagbevægelsen har brug for et nyt klart projekt. Visioner og mål som medlemmerne kan identificere sig med og ønsker at kæmpe, mobilisere og organisere sig for. Medlemmerne skal aktivt deltage i formuleringen af projektet, og der kræves en større faglig og politisk oprustning.

Det vil altså være svært for FH-fagbevægelsen at konkurrere på pris

Får fagbevægelsen ikke skabt et projekt, vil FH-forbundene fortsat blive sammenlignet med de gule forretninger, som vinder på prisen. Selv hvis forbundene gik 50 procent ned i kontingent, ville man stadig være tre-fire gange så dyr som den billigste gule forretning.

Det vil altså være svært for FH-fagbevægelsen at konkurrere på pris. FH kan i stedet konkurrere på differentiering , men det kræver, at man har et projekt.

Snart dages det, brødre

Udfordringerne er store og løsningerne svære, men der er ikke noget alternativ. Hvis Fagbevægelsen og den danske model skal have en fremtid, og det skal lysne i øst.

Så skal FH’s nye formand trække i arbejdstøjet fra dag et, tage fat på renoveringsarbejdet og genskabe den bygning, der i over 100 år har skabt vores frie, rige og lige samfund.

Matias Bredde er murersvend og forhenværende vicepartisekretær i Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor er det godt skrevet, (analyseret), se at komme i "skred". DET ER SIDSTE UDKALD!

Lizette har gjort det godt som formand i mange år, synd lidt berøring skulle ødelægge alt det hun har
bygget op.

Annonce