Annonce

Fagboss: “Vi har ikke et stort blødende sår længere”

Anja C. Jensen var en af de hårdeste kritikere, da store bededag blev fjernet. I dag er forbundsformanden kommet videre og tror godt, at Socialdemokratiet kan blive inviteret til næste 1. maj.
Foto: HK/Lisbeth Holten
Anja C. Jensen, forbundsformand for
At det netop skulle være en socialdemokratisk ledet regering, som sløjfede store bededag som fridag, kom bag på mange.

Vreden var til at tage og føle på hos fagforeningerne. Blandt andet blev fagforenings-afdelingerne opfordret til ikke at invitere Socialdemokratiet på talerstolen til 1. maj.  

En af dem, som stod i front med kritikken var Anja C. Jensen, forbundsformand for HK, som er Danmarks næststørste fagforbund.

Netavisen Pio har sat forbundsformanden stævne for at høre hendes bud på, hvordan fagbevægelsen og Socialdemokratiet skal komme videre efter konflikten om store bededag.

Fagforeningen vil inddrages 

“Det er ikke en bytte-købmand-handel, hvor man kan sige, at hvis vi får nogle bestemte politiske resultater, så er alt godt igen,” siger Anja C. Jensen.

Anja C. Jensen er altså ikke til politiske studehandler. Det slår hun fast, da hun tager imod  på HKs hovedkontor med kaffe på kanden og en tallerken fuld af kager.
Det handler derimod om en grundlæggende tilgang til politik, lyder det.

“For mig er det allervigtigste for at komme videre, at vi begynder at mødes igen. At fagbevægelsen bliver inddraget i de store beslutninger, som træffes. Og at vi taler sammen,” siger Anja C. Jensen.  

“Det er så banalt, at det er til at blive dårlig over, men når man taler sammen, kommer man til at forstå hinanden bedre,” tilføjer hun.

Er det ikke tilfældet nu, at I taler sammen? 

“Jo, det er det, men det er klart, at store bededag har givet nogle stød. Jeg tror også, at det har givet nogle stød hos regeringen, at vi blev så vrede, som vi gjorde. Det, tror jeg, at nogle socialdemokrater slet ikke forstår, og det gør mig virkelig mistrøstig på fremtidens vegne,” siger Anja C. Jensen.

Arbejderbevægelse, hvad nu?"

Arbejderbevægelsen har været med til at forme det danske samfund, men er der stadig liv i de røde faner? Afskaffelsen af store bededag som fridag satte i hvert fald den faglige kamp på dagsordenen igen, men skabte splid i bevægelsen.

I anledning af 1. maj spørger Netavisen Pio i en artikelserie, hvor arbejderbevægelsen vil hen, og hvordan den vil løse de udfordringer, den står overfor i Danmark anno 2023.

Dette er fjerde og sidste artikel.

En åben dør for politikerne 

Selvom retorikken mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet har været hård, understreger Anja C. Jensen, at viljen altid har været der til at samarbejde.

(...)der har været en periode, hvor det var sådan ‘nu skal vi lige i gang igen’

“Jeg vil ikke sige, at der har været kold luft, men der har været en periode, hvor det var sådan ‘nu skal vi lige i gang igen’. Men i HK har jeg aldrig på noget tidspunkt stillet mig over i et hjørne og sagt, at jeg ikke vil noget. Tværtimod. Der er altid kaffe på kanden,” siger Anja C. Jensen.

Nu nævner du inddragelse. Det virker til at være en måde man gør tingene på mere end hvad man gør. Er der også nogle politiske resultater, du betragter som vigtige? 

“Jeg kan ikke komme med konkrete eksempler, for hvis jeg gør det, kommer jeg til at afsløre, hvad andre har sagt ved et forhandlingsbord,” siger Anja C. Jensen.

Hun nævner dog uddannelse, tilbagetrækning, arbejdsmiljø og mistrivsel hos unge, som emner, hun “rigtig gerne vil tale om”, når hun taler med politikerne.

“Der er mange ting, vi ved, som ministrene ikke ved. Derfor leverer vi ofte også viden og konkrete forslag”, siger Anja C. Jensen.

For travlt til at bære nag

Selvom forholdet mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet nok ikke har været det bedste, da konflikten om store bededag var på sit højeste, er det værste overstået. I hvert fald hvis man spørger Anja C. Jensen.  

“Vi har ikke et stort blødende sår længere. Der er vi ikke. Nu er det vedtaget,” siger hun.

Forbundsformanden har med egne ord for travlt med at være forbundsformand til at bære nag over for politikerne.  

“Jeg har ikke tid til at være fornærmet. Jeg er nødt til at være i arbejdstøjet hele tiden. Og det er jeg også,” siger Anja C. Jensen.

“Jeg har én opgave, og det er at sørge for at arbejdslivet er så godt, sikkert og indbringende for HK’erne som overhovedet muligt,” tilføjer hun.

Socialdemokrater ikke inviteret til 1. maj

Kort tid inden interviewet slutter, tager Anja C. Jensen 1. maj-tyren ved hornene.

“Hvis noget af det her handler om 1. maj, og om socialdemokraterne bliver inviteret til 1. maj, så handler det ikke om, at vi ikke taler sammen,” siger hun.

“Det handler om, hvorvidt det er det rigtige tidspunkt at give socialdemokraterne en talerstol, hvor de uhindret kunne foregive at være lønmodtagernes bedste venner, og hvor man bare kan stille sig og klappe bagefter,” siger Anja C. Jensen.

“Det scenarie anbefaler vi vores lokale afdelinger, at de ikke skal ud i. Det skal de ikke risikerer at vise medlemmerne,” lyder det uddybende.  

Tror du, at anbefalingen kunne være anderledes næste år? 

“Ja, det tror jeg sagtens,” siger Anja C. Jensen.

 

Netavisen Pio har i forbindelse med artiklen også rettet henvendelse til Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F og Dansk Metal for at spørge dem ind til forholdet til Socialdemokratiet.

FH og 3F oplyser, at de ikke har nogen kommentarer. Dansk Metal er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En gang var 1. maj arbejdernes kampdag!

Store Bededag kunne være blevet afværget afskaffet i dag 1. maj, hvis fagbevægelsen ville det!

Vrede og store ord!

Det frygter Mette Frederiksen ikke!

Krænkelser imod samfundsgrupper spiller ingen rolle!

Det sluttede med mink-skandalen!

Det eneste politikere i dag frygter er #metoo!

Hvordan hele faggrupper behandles og krænkes i deres daglige arbejde af nedskæringer, der gør at arbejdsdagen bliver ulidelig og umulig!

Det rager da Sofie Linde en høstblomst!

Sofie Linde sætter 1. maj dagsordenen!

Fagbevægelsens velbetalte ledere kæmper kun for egen vinding og position!

Præcist som folketingspolitikerne!

Faggrupper der er smadret af ti års nedskæringer rager politikerne en høstblomst!

Der er jo mangel på arbejdskraft inden for alle sektorer!

Det hele ender i en stor kamp om at komme væk fra arbejdsmarkedet jo før desto bedre!

Alle har for længst opgivet!

1. maj handler om en fridag!

En fridag fra arbejdet!

Den turde Mette Frederiksen ikke røre!

Så hun tog fredag i denne uge i stedet!

Så behøver fagbevægelsen jo ikke at føle sig krænket!

Tænk at fjerne 1. maj?

Sofie Linde har taget magtet over fagbevægelsen!

Hun følges i tykt og tyndt!

Hvad sygeplejersker, sosuer, murere, stilladsarbejdere, etc. føler og mener og tænker, ja, det forsvinder med en bajer i hånden på en forårsdag, hvor Mette Frederiksen er åh så morsom og hel menneskelig!

Arbejdernes kampdag er død og borte!

Afskaffelsen af Store Bededag blev lakmusprøven på 1. majs berettigelse!

Lad første maj dø næste år sammen med Store Bededag!

Den fortjener ikke bedre!

En dag hvor arbejderklassen fyldes med løgn!

“Beskæftigelsen i Danmark er er tårnhøj! Det er helt vildt!”

“Dansk økonomi er en kæmpe succes”!

Alligevel afskaffer statsminister Mette Frederiksen den århundredgamle Store Bededag, hvor dansk kultur og historie har boltret sig i danske familier fra Fanø til Bornholm, fra Skagen til Sakskøbing, fra Ringkøbing over Ringe til Ringsted!

Traditioner der dør!

Ord der forsvinder!

Tilbage står arbejde, arbejde, og arbejde!

Børnebørnene forstår det ikke!

Danskerne forstår det ikke!

Men Mette Frederiksen og Sofie Linde forstår det!

Thi de forstår at krænke danskerne uden at lægge hånd på os!

Deres bullshit forandrer i fællesskab det vi danskere igennem snart et århundrede byggede op på arbejdernes kampdag!

1. maj!

Giv ordet til dem der sidder med rundstyk, øl og fællessangen:

70% af danskerne er imod afskaffelsen af Store Bededag!

Kun 49% er imod afskaffelsen af 1. maj!

Kun en stor lort afskaffer traditionsrige fridage i Danmark!

Men ingen peger længere fingre i Danmark!

Det kunne jo af nogen forstås som en krænkelse!

Sofie Linde har egenhændigt afskaffet værdien af 1. maj i Danmark!

Arbejdernes kampdag er blevet til kammeratlige krammere en mass!

Pas på hvis du er under 1,50 eller ikke arbejder på x-faktor!

Danmarks #metoo krammer fabrik for alle tabere der ikke har en tone i livet!

Hvorfor afvikle 1. maj når tone-døv-heden på Christiansborg er krænkende for hele fagbevægelsen!

En sygeplejerske der går grædende hjem fra arbejde, fordi hun ikke nåede alt det mest nødvendige og hvis dårlige samvittighed holder hende vægen den halve nat, nej, hun må ikke føle sig krænket af politikernes økonomiske fejltrin.

Derimod kan en enkelt hånd der finder et naturligt leje og rammer under rygsøjlen på en særdeles høj ung mand i en farvelkrammer og tak for godt samarbejde, tage dagsordenen på en moderne #metoo 1. maj!

Nogen i Danmark burde skamme sig!

1. maj er blevet stjålet af Sofie Linde!

Uden hendes vidende, uden hendes hensigt!

Fagbevægelsen har snorksovet i timen!

Mette Frederiksen gav et honninghjerte til sygeplejerskerne!

Fagbevægelsen en fuck-up-finger!

Løn-struktur-kommitteen kommer med sin redegørelse 1. juni!

Flere erhverv har været krænket i årtier!

Nu hedder krænkeren Lizette Risgaard!

Fagbevægelsen kender ikke sit eget værd!

Sofie Linde styrer landet!

Og med hende døde 1. maj!

Arbejderbevægelse hvad nu?

Skal krænkerne af folkeskolelærere, sygeplejersker, sosuer, minkavlere, krænkerne af de danske værdier som Store Bededag inviteres til næste 1. maj?

Lyn-aflederen treparts må da være tilfredsstillende for den nye ledelse i dansk arbejderbevægelse!

Eller skal der endnu større hånds-rækninger til?

1. maj er ikke pengene værd!

Kun fridagen der beriger danske børnefamilier og gamle arbejdskammerater der mødes!

Arne der møder Plus!

Plus fordi han altid turde sige sin mening!

Det levede vi højt på i årtier!

Nu er Plus død og borte!

Arne må nøjes med de andre seniorpensionister!

Og Arne føler at han er kommet videre, på trods af en hård medfart af socialdemokratiske hænder!