Under sygeplejestrejken i 2021 førte den nyoprettede forening en mere konfrontatorisk stil end sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR). Mange anså dem derfor som en udbrydergruppe fra DSR.

I dag er Nanna Susé valgt som kredsnæstforkvinde for DSR i Region Hovedstaden.  

Netavisen Pio har mødt den opsigtsvækkende sygeplejerske til en snak om moderne dansk ligestilling, Sofie Linde og hvordan det er at komme fra en højtråbende græsrodsforening til en fagforening, som siden 1899 har varetaget sygeplejerskernes interesser.

En ny tilgang 

Interviewet med Nanna Susé starter med, at journalist og interviewperson tager en tur rundt i mødelokalet hos DSR og kigger grundigt i alle hjørner.

Vi mødes en forårsdag, hvor de ansatte har fri. Nanna Susé har siddet i rollen som fuldtidspolitiker i foreningen i få uger og er endnu ved at finde sig til rette. For eksempel ved hun ikke endnu, hvor stikkontakterne er, så dem jager vi en tid, før interviewet kan begynde.

“Jeg fører ikke et korstog mod fagbevægelsen. Det er ikke alt, som skal vendes på hovedet. Men jeg vil gerne tilbyde en anden måde at tænke på,” siger Nana Susé.

Jeg vil gerne tilbyde en anden måde at tænke på

Nanna Susé har sat sig for bordenden i lokalet. Hun fremstår rolig og fattet, men når snakken falder på sygeplejerskernes manglende ligestilling, kommer der ild i de blå øjne, og hun slår håndfladerne mod bordet for at understrege pointerne.    

Som politiker i DSR kommer Nanna Susé udefra. Hun blev politisk vækket af debatten om kvindefags lave løn op til sygeplejeskernes overenskomstforhandlinger 2021. Før det var hun med egne ord et “stille medlem” af DSR, som stemte til overenskomsterne og fulgte nogenlunde med i, hvad der skete politisk. Men hun gjorde ikke mere end det.   

Den 8. marts i år, på Kvindernes internationale kampdag, offentliggjorde hun, at hun skulle være næstforkvinde i sygeplejerskernes kreds for hovedstaden.

“Jeg er ny og kan nærmest ikke finde kontakterne endnu. Men jeg sidder her, fordi jeg er valgt ind på baggrund af - håber jeg - mine tanker om politik og ligestilling,” siger Nanna Susé.

En skarpere retorik 

Som kredsnæstforkvinde i Region Hovedstaden arbejder Nanna Susé som fuldtidspolitiker i DSR. Selv mener hun ikke, at hendes fortid i Foreningen af Danske Sygeplejersker står i modsætning til hendes arbejde i DSR. Men der er forskel på de to foreninger, og hvor skarpe de har været i retorikken, lyder det fra Nanna Susé:

“Noget af det, som lå i vores DNA i Foreningen af Danske Sygeplejersker, var at arbejde udenfor, fordi vi havde muligheden for at tale mere politisk frit, i og med at vi ikke var en del arbejdsmarkedets parter. Vi kunne være lidt skarpere og have lidt mere kant”

Det var nogle frækkere kampagner, end hvad man ellers ser fra DSR? 

“Ja, vi havde muligheden for at kunne noget andet. Men vi var syv medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Det er mig magtpåliggende at understrege, for det er noget, jeg hele tiden bliver mødt af. Det gør jeg også i min egen organisation nu. Var det en opposition? Har du tænkt dig at vælte nogen? Det har aldrig været mit udgangspunkt. Mit udgangspunkt var indignation, og hvor jeg får mest ud af den,” siger Nanna Susé.

Har dit syn på DSR forandret sig? 

“Jeg tror, at Dansk Sygeplejeråd generelt og også ovenpå strejken har haft lejlighed til at regenerere og re-samle sig selv. Der er en masse nye, som blev politisk aktive, og som blev valgt ind. Det betyder, at der sidder en kerne af de erfarne sammen med en masse af de nye, som har skullet lære at samarbejde. Det tror jeg er rigtig sundt for organisationen. Jeg tror, at det er sundt for fremtiden,” siger Nanna Susé.

Synes du, at DSR har forandret sig? 

“Ja, det må jeg sige. Og det tror jeg ikke er på baggrund af mig eller Foreningen af Danske Sygeplejesker. Men på baggrund af den dialog, vi har haft, og den strejke, vi har haft, synes jeg, at Dansk Sygeplejeråd har været skarpere i retorikken.” 

En anderledes fagforeningspolitiker 

At DSR rummer en som Nanna Susé er med hendes ord et eksempel på, at samspillet mellem nye og erfarne kræfter i organisationen er forenet.

“Jeg synes selv, at jeg er et godt eksempel på, at det er lykkedes at få indlemmet mig. Ikke nødvendigvis opslugt. Men at gøre plads til sådan en som mig,” siger hun.

Jeg synes selv, at jeg er et godt eksempel på, at det er lykkedes at få indlemmet mig

Nanna Susé er atypisk i DSR, både fordi hendes budskaber i Foreningen af Danske Sygeplejesker var hårdere retorisk, men også fordi hun aldrig havde set sig selv som fuldtids fagforeningspolitiker.

Det var ikke bestyrelsesmøder eller ungdomsorganisationer, som tændte den politiske ild hos Nanna Susé. Det var en blanding af Facebook, Sofie Linde og et debatindlæg i Politiken, hvor en forsker viste, at sygeplejersker som konsekvens af tjenestemandsreformen i 1969 blev underbetalt for deres arbejde.

Engagementet begyndte i Facebook-gruppen 'Sygeplejersker er mere værd’, som siden dannede grobund for Foreningen af Danske Sygeplejersker. Her skrev Nanna Susé et langt opslag om, at man burde fokusere benhårdt på løn og ikke alt muligt andet.  

“Kom og vær med, sæt handling bag ordene," lød det fra en af de aktive fra gruppen.

“Så tænkte jeg sådan lidt… ehm… med? Hvad kræver det? Jeg har tre børn, hunde, katte og en mand,” fortæller Nanna Susé.

Hun medgav, at hun gerne ville være med i lidt rugbrødsarbejde, som hurtigt blev til en hel masse arbejde.

“Desto mere vi gik i gang med arbejdet, desto mere indignerede blev vi,” fortæller Nanna Susé.  

Da kvindesagen blev støvet af 

Facebook-gruppen, som Nanna skrev til, blev et debatfora for 22.000 medlemmer. Og Nanna Susé blev inviteret til spandevis af medieoptrædener som repræsentant for Foreningen af Danske Sygeplejersker.

Det er ikke helt tilfældigt, at foreningen fik luft under vingerne på lige det tidspunkt. I hvert fald ikke hvis man spørger Nanna Susé.  

“Der kom en ny dagsorden med Sofie Linde og #metoo. Der kom fokus på kvinder og kvinder, der støtter kvinder,” siger Nanna Susé.

Og det var med til at påvirke Nanna Susé, der som sygeplejerske var træt af at føle sig dårligt behandlet og underbetalt.

“Tidsånden er vigtig i forhold til at forstå, hvad vi føler som sygeplejersker. Både dem som er seniorsygeplejersker og dem, som kommer ud nu. Vi fandt en fælles sag. Vi fik et fælles sprog,” siger Nanna Susé.

“Den ånd er blevet støvet lidt af. Kvindekampen er blevet støvet af,” tilføjer Nanna Susé.