Fagbosser advarer: Lave dagpenge truer den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel er truet af den faldende værdi af dagpengene, lyder advarslen fra fire af landets største fagforeninger.
Foto: Colourbox
"Et trygt dagpengesystem er en forudsætning for det danske velfærdssystem. Derfor har vi brug for at stoppe udhulingen af dagpengene og genoprette trygheden for de danske lønmodtagere. Det er politikernes ansvar."

Sådan lyder det fra Per Christensen, Kim Simonsen, Mona Striib, og Claus Jensen, der er forbundsformænd for henholdsvis 3F, HK, FOA og Dansk Metal i et debatindlæg i Fyens Stiftstidende.

Indlægget er skrevet som opfølgning på  en kampagne, som de samme forbund skød i gang mellem jul og nytår i bestræbelserne på at råbe politikerne på Christiansborg op.

De fire forbundsformænd gør opmærksom på, at mens dagpengesatsen i 1994 udgjorde 62,4 procent af en såkaldt LO-arbejders løn, var den i 2019 faldet til kun 53,4 procent af en gennemsnitsløn. Og i 2025 vil dagpengene kun udgøre 50,1 procent af en gennemsnitsløn i industrien.

Noget gik galt midt i skåltalerne og selvfedmen

Hvis ikke politikerne hæver dagpengene, så kan det få alvorlige konsekvenser for den såkaldte flexicurity-model, som blandt andet betyder, at det er nemt for arbejdsgiverne at hyre og fyre medarbejdere.

”Flexicurity er et slagnummer, når danske politikere, røde som blå, rejser rundt i verden, og viser Danmarks fordele frem. Men det er som om noget gik galt midt i skåltalerne og selvfedmen. Mens vi priste modellen, blev den lige så stille stykke for stykke undergravet indefra. Flexicurity-modellen er blevet forringet, fordi sikkerheden er blevet målbart mindre, mens fleksibiliteten forblev intakt,” skriver de.

Flexicurity er et slagnummer, når danske politikere, røde som blå, rejser rundt i verden, og viser Danmarks fordele frem.

Dagpengeforringelserne betyder, at de fire fagforeninger får sværere ved at forsvare de lempelige danske regler for at fyre og hyre. Alternativet er derfor at gøre det sværere for arbejdsgiverne at skille sig af med medarbejdere, blandt andet gennem længere opsigelsesvarsler.

”Vi er nået dertil, hvor buen ikke kan spændes mere. Trygheden er i den grad udfordret. Der skal handles, hvis det at miste sit arbejde ikke også skal risikere at udgøre en potentiel social katastrofe for dagpengemodtageren,” skriver de.

De peger desuden på, at statens udgifter til udbetaling af dagpenge, fra midten af 90’erne til i dag, er faldet fra 45 milliarder kroner til i dag 15 milliarder kroner – før skat.

S forstår bekymringen

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen har tidligere udtrykt forståelse for fagbevægelsens bekymringer, men højere dagpenge står ikke øverst på regeringens dagsorden:

”Lige nu er vi ikke dér, hvor vi skal i gang med at ændre satserne i dagpengesystemet, fordi vi har en stor opgave næste år med tidlig tilbagetrækning. Desuden har vi en anden stor opgave, hvor vi har nedsat en kommission, der skal se på ydelserne i kontanthjælpssystemet. Derfor er vi slet ikke i de tanker endnu,” sagde han til Fagbladet 3F kort før jul.

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Har fagbevægelsen sovet i timer eller blot ikke råbt højt nok da VLAK&Co sad på magten. Problemet er jo ikke kommet overnight og er dybt alvorligt!

Har fagbevægelsen sovet i timer eller blot ikke råbt højt nok da VLAK&Co sad på magten. Problemet er jo ikke kommet overnight og er dybt alvorligt!