Alle, der har været beskæftiget i to ud af de seneste tre år, skal have mere i dagpenge i de første tre måneder som ledig – op til 2.000 kroner mere om måneden, hvis de har været medlem af en a-kasse i to år og op til 4.000 kroner mere, hvis de har været medlem i mindst fire år.

Sådan lyder et nyt forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) som også vil hæve dagpengeniveauet generelt.

Forslaget skal gøre det mere attraktivt for lønmodtagere, at melde sig ind i en a-kasse og dermed forsikre sig mod ledighed.

”Når vi om lidt skal lægge coronakrisen bag os og springe med hovedet først ud i den grønne omstilling, så kommer vi igen til at bede lønmodtagerne om at være enormt omstillingsparate. Men det kan vi kun, hvis vi holder op med at skære dybere og dybere i den tryghed, som den danske arbejdsmarkedsmodel hviler på, og i stedet begynder at investere i vores dagpengesystem,” siger FH-formand Lizette Risgaard om forslaget.

Færre kan se fidusen i a-kasse

Og det er der ifølge fagbevægelsen brug for, for andelen af lønmodtagere, der står i a-kasse er faldet markant.

For tyve år siden var cirka 84 procent af lønmodtagerne medlem af en a-kasse. I dag er det cirka 78 procent. Faldet svarer til cirka 160.000 medlemmer og tabte kontingentkroner for staten på en halv milliard kroner årligt.

Faldet er sket samtidig med, at værdien af dagpengene er faldet. Ikke bare er den periode man kan få dagpenge forkortet, men det beløb som man får udbetalt er ikke fulgt med prisudviklingen i resten af samfundet.

Den andel af indkomsten, dagpengemodtagere kan få i tilfælde af arbejdsløshed, er for en FH-lønmodtager faldet fra 57 procent i midten af 90’erne til 47 procent i dag.

Det svarer til godt 4.000 kroner mindre om måneden, end hvis dagpengene ikke var blevet udhulet siden 90’erne. Og det betyder, at mange lønmodtager i dag vælger dagpengesystemet fra, lyder det fra FH:

”Den gradvise udhuling af dagpengene betyder desværre, at færre og færre af dem, som er på arbejdsmarkedet i dag, kan se fidusen ved at være at stå i a-kasse. Hvis vi bare lader udviklingen fortsætte, kan det altså være enormt farligt for modellens økonomiske bæredygtighed. Så det er ”fem minutter i tolv” for politikerne at genoprette balancen for både lønmodtagerne, virksomhederne og resten af samfundet,” siger Lizette Risgaard.

Handler om at sikre dansk arbejdsmarkedsmodel

Et fortsat attraktivt dagpengesystem, handler ifølge Lizette Risgaard, også om at sikre fremtiden for den danske flexicurity-model, som gør det let for arbejdsgivere at ansætte og afskedige medarbejdere.

Den hårfine balance mellem fleksibilitet for arbejdsgiverne og tryghed for lønmodtagerne, som det succesfulde danske arbejdsmarked hviler på, er nemlig i alvorlig fare, lyder advarslen.

”Et trygt dagpengesystem handler ikke bare om anstændighed over for de ledige, som i mange, mange år har betalt til a-kassen. Det handler i mindst lige så høj grad om fundamental tryghed for dem, der er i arbejde, for ikke at glemme arbejdsgivernes mulighed for også i fremtiden hurtigt at kunne hyre og fyre,” siger hun og fortsætter:

”Hele Danmark tjener på, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job, og det forudsætter en vis tryghed på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi nu, at udhulingen stopper, og at forsikrede ledige får forhøjede dagpenge i de første tre måneder, de er ledige,” siger Lizette Risgaard

Den højeste dagpengesats er i dag 19.322 kroner før skat for fuldtidsforsikrede. FH regner med at deres forslag vil koste omkring 2,2 milliarder kroner om året.

Se hele dagpengeforslaget fra FH her.