LO-fagforeninger til kamp for højere dagpenge

Med ny kampagne, vil LO-fagbevægelsen sætte fokus på, at dagpengene er blevet så lave, at det truer den danske arbejdsmarkedsmodel.
Hvis et almindeligt LO-medlem mister sit arbejde og en periode må gå på dagpenge, så kan det have alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte. Men det presser også den danske flexicurity-model, mener LO-fagbevægelsen, der nu lancerer kampagnen ”Styrk dagpengene”.

”Hvis vi ikke har et attraktivt dagpengesystem, så risikerer vi i sidste ende at undergrave vores danske flexicurity-model,” advarer LO-formand Lizette Risgaard om i en video.

I år er den maksimale dagpengesats 18.633 kroner om måneden for fuldtidsforsikrede ledige.

Men siden midten af 90’erne er værdien af dagpengene (den såkaldte kompensationsgrad) faldet fra 63 procent til 54 procent i 2018 for den gennemsnitlige LO-arbejder. Det betyder at dagpengesatsen udgør en stadig mindre andel af dagpengemodtagernes lønsats. Og faldet i dagpengene  svarer til2.500 kroner om måneden eller 30.000 kroner om året.

Og det tegner til at fortsætte frem mod 2025. Til den tid vil værdien af dagpengene være faldet til 50 procent for et gennemsnitlig LO-medlem. Og 54 procent i gennemsnit for alle, viser beregninger fra LO.

Det bliver med andre ord sværere at klare sig økonomisk, hvis man mister sit arbejde, lyder det fra LO, som advarer imod, at de lave dagpenge vil skabe et krav fra lønmodtagerne om mere sikkerhed i overenskomstforhandlingerne.

Krav der underminerer den danske flexicuritymodel, som har været med til at skabe den høje danske velstand. Det vil, ifølge LO, også betyder, at færre tør skifte job – til skade for økonomien og endelig at færre vil melde sig ind i a-kasserne.

 

Skærer ned på medicin

Det lave dagpengeniveau har ikke kun konsekvenser for samfundet, men også for den enkelte familie, hvor der er dagpenge modtagere. Flere oplever, at må sætte banklån på pause, skære ned på børnenes fritidsaktiviteter og sågar skære ned på lægeordineret medicin.

Det viser en medlemsundersøgelse, som 3F har foretaget blandt 1.367 ledige 3F’ere, der var på dagpenge i august måned 2018.

Når folk nu er tvunget til at skære ned på lægeordineret medicin og deres børns fritidsaktiviteter, er der noget helt galt,

Seks procent af de ledige 3F’ere påpeger, at de har været nødsaget til at skære ned på lægeordineret medicin. 13 procent svarer, at de har været tvunget til at skære på børnenes fritidsaktiviteter. 12 procent har måtte standse betalinger på lån eller omlægge lån.

”Der er ikke noget ualmindeligt i, at alle bliver økonomisk påvirket, når de går fra et lønnet job til dagpengesatsen, men når folk nu er tvunget til at skære ned på lægeordineret medicin og deres børns fritidsaktiviteter, er der noget helt galt,” siger 3F-formand Per Christensen i en pressemeddelelse.

 

Fakta om kampagnen

Helt konkret foreslår LO:

1) At stoppe faldet i dagpengenes værdi og løfte den maksimale årlige dagpengesats med i alt 13.400 kroner (2018-niveau) frem mod 2025.

2) At medlemmernes statsbidrag fastholdes efter de gældende regler, selvom den maksimale dagpengesats løftes (medlemsbidraget skal reguleres med prisudviklingen – og ikke stigningen i dagpengesatsen – frem mod 2025).

3) At medlemsbidraget halveres for beskæftigede unge under 25 år, der ikke er omfattet af den eksisterende kontingentfritagelse. Det vil i praksis betyde, at kontingentet (før skat) falder med lidt over 2.000 kroner om året eller ca. 37 procent.

LO vurderer, at det vil koste statskassen 500 millioner kroner at hæve dagpengene med det foreslåede beløb.

Kampagnen ”Styrk Dagpengene” kører fra mandag og frem til slutningen af oktober. I de første par uger nationalt og siden lokalt. Man vil kunne se den i pressen, på sociale medier, på reklameskilte på stationer og i busser, med annoncer i dagbladene og digitalt.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook