Fagforeningsvalg: Skal du være med til at tage ansvar?

Som medlem af en fagforening er du med til at forsvare, bevare og udvikle på de gode og rettigheder på arbejdsmarkedet, som generationer før dig har skabt!
Foto: FOA
Forbundssekretær Helena Mikkelsen fra fagforbundet FOA.
Jeg er 36 år, og næsten halvdelen af mit liv har jeg været medlem af en fagforening.

Jeg har arbejdet i skiftende brancher; både hotel og restauration, handel, service og ældrepleje – Og uanset hvor jeg har arbejdet, om det har været deltid, fuldtid, elev eller fritidsjob, så har jeg været medlem af den fagforening, der forhandlede den overenskomst, der gav mine kollegaer og jeg vores rettigheder og vilkår.

Fredag den 15. oktober fejrede fagbevægelsen sit 150-års jubilæum. Jeg har af naturlige årsager ikke været med fra den spæde start. Det har ingen af os i dag, den generation er for længst borte.

Men jeg kan med stolthed sige, at jeg er en af de generationer, der er med til at forsvare, bevare og udvikle lønmodtagernes rettigheder via den danske fagbevægelse.

Giver og tager ved forhandlingsbordet

Jeg er medlem af FOA. Danmarks tredje største fagforening. Vi er faktisk 172.000, der er medlem af FOA. 172.000 medlemmer der er med til at forsvare, bevare og udvikle lønvilkår, arbejdsvilkår og samfundet.

Har jeg så bare altid været tilfreds med mine rettigheder og vilkår? 

Nej da, jeg synes da ligesom rigtig mange af jer andre, at det kan blive bedre. Men alt for ofte glemmer mange, at fagbevægelsen og dens fagforeninger ikke sidder alene ved forhandlingsbordet.

Vi går til bordet med medlemmernes krav, og bliver mødt med modkrav fra arbejdsgiverne. Og midt imellem skal vi finde noget, som alle kan se sig i.

Det er en forhandling, og der skal som bekendt på gives og tages. Den allerstørste styrke en fagforening kan sidde med ved forhandlingsbordet er flest mulige medlemmer.

Vi forsvarer, bevarer og udvikler løn og arbejdsvilkår

Jeg har lyttet mig til flere, som stiller spørgsmålet: ”Hvad kan fagforeningen gøre for mig?” 

Ganske kort, vi forsvarer, bevarer og udvikler løn og arbejdsvilkår – Men det kræver at du og sine kollegaer er medlemmer. Det er nemlig kun i fællesskab, at det kan lykkes. Den parole kender I derude, men det gør den ikke mindre vigtig eller mindre sand.

Det har taget 150 år at bygge fagbevægelsen op med alle rettigheder, vi står på i dag. Den har de sidste 20 år lidt af medlemstilbagegang.

Ganske vist er tilbagegangen bremset op, men stadig alt for mange har fravalgt et medlemskab.

Valg har konsekvenser 

Alle valg har konsekvenser - både gode og dårlige. Et fravalg af fagforeningen, der forhandler dig og dine kollegaers rettigheder, er et fravalg af alle de rettigheder som alt for mange (desværre) i dag tager for givet.

Men et tilvalg af fagforeningen, er et tilvalg til at forsvare og bevare, men endnu vigtigere at udvikle videre på det grundlag af rettigheder vi har i dag.

Hvor lang tid tror du, det tager at få det hele til at forsvinde? 10, 20 eller 30 år? 

I hvert fald hurtigere end det har taget at bygge op. Måske rammer det ikke dig, men det rammer min/vores generation og alle dem efter. Hvorfor skal de starte forfra med at skabe helt grundlæggende rettigheder?

Med mere digitalisering, globalisering og frihedsparoler, så er fagbevægelsen vigtigere end nogensinde før.

Skal du være med?

Alt er i en hastig forandring, både politisk, strukturelt, kulturelt og industrielt.

Det påvirker løn- og arbejdsforhold. Det kan enhver ikke klare at være oppe imod hver for sig. Det skal vi gøre ved at forene os i fagforeninger. Vi skal udvikle videre på det vi allerede har.

Så hvad med dig? Skal du være med til at tage ansvar og skabe bedre løn og arbejdsvilkår for dig og dine kollegaer og de kommende generationer?

Helena Mikkelsen er forbundssekretær i fagforbundet FOA


placeholder

Kommentarer

Hvis ikke der støttes op om fagforeningsarbejdet, ja, så er det tilbage til slaveriet...
Jeg krydser fingre for at de unge besinder sig, og støtter op, ellers får de det rigtig hårdt...

Der er desværre rigtig mange specielt blandt de yngre, som lider af den vrangforestilling, at alle vores goder som arbejdstagere er kommet af sig selv, fordi arbejdsgiverne er så flinke.

Mon ikke Helene Mikkelsen burde være lidt mere selektiv mht. hvem, hun henvender sig til? Man hører altid, at kvinde skal have positiv særbehandling, og at mænd skal have frataget deres rettigheder og helst skrubbe ad helvede til, så vi er sikre på, at de ingenting har at skulle sagt. Ville det derfor ikke være meget bedre, hvis mændene meldte sig ud af fagforeningerne, så kvinderne kan få al magten, så vi dermed kan få fuld ligestilling i fagforeningerne. Hvis der er dobbelt så mange mænd som kvinder i et styrende organ er det et problem. Hvis der er dobbelt så mange kvinder, er det blot et udtryk for, at der er dobbelt så meget ligestilling.

Alt det der var indlysende for 50 år siden, kræver den samme kamp som for 50 år siden.

Klimakampen hed dengang atomvåbenkamp. Lønkampen hed dengang strejker og lockouter. Bønderne kæmpede for deres ret til udkomme ved at smide mælken i grævlingen. Osv.

Hvad skal vi danskere leve af? Hvilke konsekvenser har arbejdsindsatsen?

Forureningen blev tildels bekæmpet med indførslen af kommunale rensningsanlæg. Alt den forurening der ikke kunne bekæmpes flyttede først til Polen, så Rumænien og til sidst Indien og Kina.

Nu går kineserne efter vore forskrifter i gang med at bekæmpe CO2-udslippet!

Og straks brokker alle “såkaldte” danske firmaer sig over manglende vareflow fra Fjernøsten.

Og fagforeningerne kan hverken gøre fra eller til!

COP 1-26 bestemmer arbejdernes fremtid!

Internationale fagforeninger har længe været ønsket!

Men hvordan får man kinesiske arbejdere til at arbejde sammen med danske!

Stærke danske fagforeninger tvang det forurenende arbejde netop til Fjernøsten.

Så “vi” i fællesskab kunne score kassen!

Nu har vi kun køernes prutten at straffe for klimamiseren!

Godt hjulpet af danske fagforeninger!

Kun fødevarebranchen satte fødderne i!

Og landbrugsministeren reddede et vigtigt gammelt dansk erhverv i 12. time.

En liter mælk skabes af et hav af prutter!

Men hvad med din t-shirt med alle farvenuancerne og print?

Hvor kommer bomulden eller kunststoffet fra?
Hvor kommer farverne fra?
Hvor ender overskudsfarverne?
Hvordan er arbejdsbetingelserne for syersker, indpakkere, transportarbejdere, osv.

Du ser kun pakken, pakker ud, og stråler!

Kun dansk landbrug får alle de unges spørgsmål! Og forældres! Og måske bedsteforældres, der for længst flyttede til storbyen!

Den sidste landmand har for længst forladt SF!

Fagforeninger burde i fremtiden stille langt flere spørgsmål til alle produkter der flyves, sejles, eller transporteres til Danmark!

Det interessante er ikke forholdene i Danmark, sammenlignet med forholdene i Fjernøsten eller Østeuropa.

Hvis fagforeninger i det hele taget interesserer sig for klimaet?

Lønnen bliver hurtig for lille i forhold til den mangel-vare-situation som de unges krav om CO2-reduktioner bevirker.

Prisen på olie, gas, kul, chips, stål, metaller, fødevarer vil eksplodere inden for kort tid.

Spørg i Tyskland, England, Sverige og Norge?

Det flydende marked som stærke fagforeninger har skabt igennem den sidste generation med vareflow, der har begejstret siden årtusindeskiftet, kan lynhurtigt erstattes af sult, fattigdom og hjemløshed.

De unge tror at man kan påkalde sig CO2-exit uden konsekvenser! Der venter en uoverskuelig og yderst kompliceret vareflow de næste 30 år!

Kun stærke danske fagforeninger med søster og brødre organisationer i produktionslandene, kan sikre fremtidige produktionsforhold til glæde for verdens arbejdere! I Kina. I Danmark. Osv.

Til glæde for klimaet! Menneskeskabt i alverdens lande!

Men enhver kan selvfølgelig sy sit eget tøj eller gå i genbrug! Eller flytte på landet og anskaffe en ko eller to. Til glæde for egne børn! Og måske naboens! Nye liberale alliancer. Måske en andelsbevægelse fra scratch!

Valget er dit? Globalt som lokalt! Sammen skaber vi klimaet!

Men det begynder hos dig? Fællesskab koster!

Også når alt det kedelige og beskidte og forurenende arbejde flytter til Kina!

Når deres CO2 reduceres har det kolossale konsekvenser i lille Danmark.

Historien vendes på hovedet og alt det andelsforeninger og fagforeninger kæmpede for, bliver lyslevende for selv de unge.

Køleskabet er tomt og den seneste iPhone må vente tre år!

Der bliver masser at kæmpe for!

Med mindre man kan nøjes!

Mht. klimakampen er der vel bare det at sige, at den danske befolkning ikke er i stand til at påvirke klimaet så meget, at det kan måles. Hvis vi fx pålægger flybilletter en lille afgift på 100 kr. eller 300 kr svarer det til at tisse i Øresund for at fremkalde en oversvømmelse af København. Latterligt.

Annonce