Annonce

Trods massiv mangel på varme hænder: Afviser 1.000 ansøgere til pædagogisk uddannelse 

De unge står i kø til at blive pædagogiske assistenter, men det kniber med at skaffe lærepladser nok til alle dem, der har lyst til at tage uddannelsen.
Foto: Colourbox
Landet over mangler dagtilbud pædagogisk personale. Samtidig bliver mere end 1.000 ansøgere afvist til uddannelsen som pædagogisk assistent.

Det vækker kritik fra fagforbundet FOA, som mener kommunerne bør gøre mere for at sikre flere pædagogiske assistenter.

Brug for flere voksne

”Situationen er helt absurd. Alle er enige om, at vi har brug for flere uddannede voksne til at drage omsorg for vores børn i børnehaver og vuggestuer,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen, ifølge en pressemeddelelse.

I den forbindelse er uddannelsen som pædagogisk assistent en god mulighed for at skabe flere voksne til landets daginstitutioner, mener Kim Henriksen: 

“Mens færre unge søger ind som pædagoger, er vi heldige, at de unge ligefrem står i kø for at blive pædagogiske assistenter. Så giver det ingen mening, at vi afviser lige så mange, som vi lukker ind på skolebænken,” 

Ifølge en opgørelse fra Danske SOSU-skoler blev der sidste år optaget 1.182 til uddannelsen som pædagogisk assistent, der tager godt 3 år. Man kan dog få merit for uddannelsen, hvis man har erfaring med at arbejde for eksempel i en børnehave.

Samme år fik næsten lige så mange - helt præcist 1.180 - afslag på at blive optaget på uddannelsens grundforløb.

Kommuner er stopklods

At der er kø til at blive pædagogisk assistent er særligt slemt, da behovet for arbejdskraft i institutionerne vokser grundet et stigende børnetal.

Samtidig træder loven om minimumsnormeringer i kraft ved årsskiftet. Det betyder, at fra 1. januar 2024 skal der være mindst en voksen per vuggestuebarn og mindst en voksen per seks børnehavebørn.

Vi kan da også se, at de pædagogiske assistenter er populære som aldrig før i kommunerne

”Vi kan da også se, at de pædagogiske assistenter er populære som aldrig før i kommunerne, som står på spring for at ansætte de unge, så snart de er færdiguddannede. Derfor er det dybt ironisk, at det i virkeligheden er kommunerne selv, der spænder ben for, at flere kan tage uddannelsen som pædagogisk assistent,” siger Kim Henriksen.

Han henviser til, at uddannelsen som pædagogisk assistent er afhængig af, hvor mange uddannelsespladser kommunerne har pligt at skaffe.

Til næste år har kommunerne pligt til at skabe 1.412 pladser, men FOA opfordrer til at det tal opjusteres til 2.800.

Samtidig efterlyser FOA en trepartsforhandling, som skal sikre flere lærepladser til de pædagogiske assistentelever.

”Der er ingen tvivl om, at de pædagogiske assistenter er en del af løsningen på rekrutteringsproblemerne på det pædagogiske område,” siger Kim Henriksen.  

“Ud over at uddanne flere unge til pædagogiske assistenter bør kommunerne også uddanne de dygtige pædagogmedhjælpere, de allerede har ude på stuerne, som er over 25 år og har mere end to års erfaring. De kan nemlig få merit og tage den godt 3 år lange pædagogiske assistentuddannelse på mindre end et år,” tilføjer han.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man må tage sig til hovedet, det er jo helt sort.

Når man har et stort problem (mangel på uddannet personale) og et lille (mangel på på praktikpladser), starter mann naturligvis med at håndtere det store problem først og optage alle dem, som vil ind. Derefter må man straks i gang med at løse det lille problem - evt. ved at få regering og/elle folketing til at vride armen om på kommunerne, så vi får de nødvendige lærepladser.
Og så kan det godt være, at det for kommunen bliver på bekostning af endnu en kommunikationsmedarbejder eller et kunstværk i den nye rundkørsel.

Thor - du blir' aldrig politiker
.