Nye tal: Ikke-vestlige kvinder strømmer til disse vigtige fag som voksenlærlinge

Kvinder fra ikke-vestlige lande gør i stor stil brug af voksenlærlingeuddannelsen ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

I analysen fremgår det, at fra 2018 til 2023 er antallet af voksenlærlinge næsten fordoblet fra cirka 7.500 til over 14.000.

Og gruppen af kvinder udgør 14 procent af gruppen i 2023 og 5 procent i 2018.

Ifølge tal, som Dansk Arbejdsgiverforening har trukket for Netavisen Pio, er det i særlig grad inden for det offentlige og sundhedsområdet som for eksempel SOSU-området, kvinderne ender.

Særligt inden for to brancher 

Voksenlærlingeordningen er et tilbud til dem over 25 år, som gerne vil tage en erhvervsuddannelse. Som voksenlærling skal man både have undervisning på en erhvervsskole og være i praktik i en virksomhed.

DA oplyser til Netavisen Pio, at 80 procent af kvinderne er ansat i brancherne “Offentlig forvaltning og socialsikring” samt “sundhed og social”. Dermed er det langt overvejende SOSU’er, vi har at gøre med, ifølge DA.

I FOA vækker tallene begejstring:“Vi er super glade for det. Vi har jo brug for dem,” siger fagpolitisk ordfører ved FOA, Helena Mikkelsen, til Netavisen Pio.  

Ifølge Finansministeriet vil der alene på ældreområdet mangle mindst 15.000 SOSU’er i 2035.

De er så velkomne. Det er de i hvert fald

“De er så velkomne. Det er de i hvert fald,” understreger Helena Mikkelsen.

En kæmpe stigning 

Konkret blev 56 kvinder med ikke-vestlig baggrund blevet voksenlærling i 2018 inden for gruppen sundhed og social, som dækker SOSU’er. I 2023 er det tal steget til 587 personer.
Dermed er der tale om en mere end en ti-dobling i antallet.

Også andre brancher oplever en stigning i kvindelige voksenlærlinge med ikke-vestlig baggrund. 72 ikke-vestlige kvinder var voksenlærlinge i 2018 inden for offentlig forvaltning og social sikring, som blandt andet dækker socialrådgivere. I 2023 er det tal steget til 850.

Her er der altså tale om en 11-dobling af tallet.

DA gør dog opmærksom på, at tallene er trukket fra organisationernes egne registre og derfor ikke er helt enslydende med de officielle opgørelser, men at udviklingen overordnet set er den samme.