Opringning til job-hotline én gang hver anden dag

Danske virksomheder har siden 2016 kunne ringe til en job-hotline og få tilbudt arbejdskraft - men telefonen ringer meget sjældent
Som et led i beskæftigelsesreformen blev der i juli 2016 etableret en telefonisk hotline, som virksomheder med mangel på arbejdskraft kan ringe til.

Indsatsen er en del af Jobservice Danmark, som skal være et bindeled mellem virksomhederne og landets mange jobcentre.

Men Beskæftigelsesministeriets hotline-telefon ringer kun cirka én gang hver anden dag. I 2018 ringede telefonen 13 gange i gennemsnit per måneden. Mens virksomhederne i december måned sidste år kun greb knoglen fire gange for at få anvist relevant arbejdskraft.

Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Hvis der var så stor mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverorganisationerne påstår, så ville hotline-telefonen jo være rødglødende

De få opkald til den direkte rekrutterings-linje, får fagforbundet 3F til at tvivle på, om virksomhederne virkelig mangler arbejdskraft:  

“Der er ikke meget, der tyder på, at virksomhederne mangler arbejdskraft. Hvis der var så stor mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverorganisationerne påstår, så ville hotline-telefonen jo være rødglødende. Men den ringer kun hver anden dag, så nu må vi altså afblæse den skingre alarm, som har lydt fra erhvervslivet det seneste år,” siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F, til Netavisen Pio.  
 

Stadig folk i ledighedskøen

Trods megen snak om mangel på arbejdskraft og mulighed for økonomisk overophedning, så er der stadig danskere i ledighedskøen, påpeger Søren Heisel:

“Vi har 100.000 ledige herhjemme, hvoraf godt 12.000 er vores medlemmer. Hvis virksomhederne mangler arbejdskraft, så skal vi nok skaffe den. De kan bare ringe –

men de gør det ikke, fordi de hellere vil hente billige filippinere, som ikke brokker sig over dårlig løn, dårligt arbejdsmiljø eller dårlige arbejdsvilkår. Det duer ikke. Vi skal ikke underminere den danske model ved at hente en masse billige udlændinge til Danmark.”

De kan bare ringe – men de gør det ikke, fordi de hellere vil hente billige filippinere

Antallet af opkald til job-hotlinen har været for nedadgående. Telefonen ringede mere i 2017, hvor virksomhederne i gennemsnit ringede 19 gange hver måned for at få anvist arbejdskraft, mod de 13 månedlige opkaldt i 2018.  
 

Nej tak til billig arbejdskraft fra Indien

Når hotlinen ikke bliver anvendt mere mener Søren Heisel ikke, at der er brug for at gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark:

“Regeringen og arbejdsgiverne vil gerne åbne for, at virksomhederne kan hente billig

udenlandsk arbejdskraft i Kina eller Indien med den begrundelse, at virksomhederne i Danmark skriger på arbejdskraft. Men virksomhederne kan jo bare bruge hotline-telefonen eller ringe til os i 3F. Så skal vi nok finde den arbejdskraft, de har behov for,” lover Søren Heisel.

Vi skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, vilkår, som den almindelige dansker kan leve med og af

Han frygter for, at arbejdsgivernes kampagne, der taler manglen på arbejdskraft op, vil få Folketinget til at åbne op for flere udlændinge, der vil presse danske arbejders løn:

“Vi skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, vilkår, som den almindelige dansker kan leve med og af. Det tror jeg, at de fleste danskere kan enes om, og det tror jeg også, at arbejdsgiverne er enige med mig i,” lyder det fra Søren Heisel.

Regeringen måtte i efteråret opgive at samle flertal for et forslag om at gøre det muligt for arbejdsgiverne at importere arbejdskraft fra tolv udvalgte lande – blandt andet Kina og Indien – hvis blot arbejdsgiveren ville give kineseren eller inderen en årsløn på 330.000 kroner. Nu forsøger regeringen en gang til - denne gang via et lovforslag  - at sænke den såkaldte beløbsgrænse til 350.000 kroner for 12 udvalgte lande.



Lovforslag om sænkning af beløbsgrænsen: De tolv udvalgte lande: 
  • Kina
  • Indien
  • Thailand
  • Brasilien
  • Mexico
  • Malaysia
  • Singapore
  • Rusland
  • Japan
  • USA
  • Canada
  • Australien

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook