Regeringen forsøger igen: Vil åbne for udenlandsk arbejdskraft

Regeringen vil gøre det lettere for virksomhederne at importere udenlandsk arbejdskraft – vil sænke beløbsgrænsen fra 418.000 til 350.000 koner
Regeringen opgav i efteråret at opnå politisk flertal for at gøre det muligt for arbejdsgiverne at importere arbejdskraft fra tolv udvalgte lande – blandt andet Kina og Indien – hvis blot arbejdsgiveren ville give kineseren eller inderen en årsløn på 330.000 kroner. Nu forsøger regeringen en gang til - via et lovforslag. Denne gang med en beløbsgrænse på 350.000 kroner.

I efteråret faldt initiativet på modstand fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF.

Både Socialdemokratiet, Fagforbundet 3F og HK/Privat er lodret imod regeringens nye lovforslag, der sænker den nuværende beløbsgrænse på 418.000 kroner til nu 350.000 kroner.

Finte: Kost og logi som en del af lønnen

Beløbsgrænsen på 350.000 kroner er ikke 350.000 kroner i kontanter, understreger fagforbundet 3F. Op til halvdelen af de 350.000 kroner kan nemlig udbetales i form af kost, logi, diæter og andet. Det er som noget helt nyt med i lovforslaget, men var ikke med i regeringens oprindelige udspil til en styrket rekuttering af udenlandsk arbejdeskraft i efteråret.

Samtidig vil regeringen fjerne kravet om en dansk bankkonto, så pengene kan udbetales i udlandet. Dermed bortfalder i givet fald en vigtig kontrol-mulighed for danske myndigheder.

3F’s forbundssekretær, Søren Heisel, er rystet:

vil gøre Danmark til et slaraffenland for virksomheder, der har gjort udnyttelse, snyd og bedrag til deres forretningsstrategi

”Mindre end en uge efter, at danske medier har kunnet dokumentere endnu en modbydelig sag om misbrug og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, vælger regeringen at fremsætte et lovforslag, som vil gøre Danmark til et slaraffenland for virksomheder, der har gjort udnyttelse, snyd og bedrag til deres forretningsstrategi,” skriver Heisel blandt andet på Facebook.

 

 

Fupkontrakter

Den sag, Søren Heisel henviser til, handler om afsløringen af endnu en sag om slavelignende forhold i byggebranchen, som DR-dokumentar bragte mandag. I udsendelsen kom det blandt andet frem, at pakistanske byggearbejdere blev udstyret med kontrakter på at de ville få 35.000 kroner om måneden. Altså 420.0000 kroner om året - sådan at de lige netop opfyldte den nuværende beløbsgrænse for udenlandske lønmodtagere. Men kontakten var fup. Reelt fik pakistanerne kun udbetalt 2.500 - 3.000 kroner om måneden plus tarveligt logi i form af et hus uden varme og varmt vand. Et uhumsk "hus", der ikke er godkendt til beboelse.

Lovforslaget er social dumping ind ad bagdøren, mener Simon Tøgern, formand for de 110.000 privatansatte lønmodtagere i HK/Privat:

"Størstedelen af regeringens forslag er social dumping ind ad bagdøren. Det er simpelthen ikke rigtigt, at der er brug for regelændringer for at kunne skaffe udenlandsk arbejdskraft. Antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark er mere fordoblet over d e sidste 8 år. Så det kan sagtens lade sig gøre at rekruttere i udlandet, hvis man vel at mærke vil betale dem efter danske forhold," siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat, ifølge en pressemeddelelse.

 Han peger på, at der er stadig eromkring 100.000 ledige herhjemme og ca. 10.000 manglende praktikpladser, som regeringen i stedet burde "fokusere på".

Nej til faglært arbejde på positivlisten

Socialdemokratiets social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye, er også lodret imod lovforslaget:

Vi kan under ingen omstændigheder stemme for lovforlaget

”Vi kan under ingen omstændigheder stemme for lovforslaget, som det ser ud nu,” siger Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.

"Vi kan ikke gå med til en sænkning af beløbsgrænsen. Vi kan ikke gå med til, at faglært arbejde kommer på positivlisten. Vi kan ikke gå med til, at man ikke skal have dansk bankkonto. Vi kan ikke acceptere, at værdien af kost og logi kan indregnes i de 350.000 kroner. Vi kan gå med til enkelte foreslåede afbureaukratiseringer - og så glæder det os, at man trods alt har pillet de foreslåede mankante lempelser af landbrugspraktikantordningen ud af lovforslaget. Men overordnet siger tydeligt og klart nej tak til dette lovforslag, der vil åbne op for udlændinges adgang til rigtig mange danske faglærtes job. Det her lovforslag er rendyrket valgkamp," siger Tesfaye.

Det er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der står bag lovforslaget.

Regeringen ønsker med lovforalget at få øget adgang til at importere arbejdskraft fra tolv udvalgte lande: Kina, Indien, Thailand, Brasilien, Mexico, Malaysia, Singapore, Rusland, Japan, USA, Canda og Australien.

Minister: Danmark har behov for udenlandsk arbejdskraft

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger, ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet, at Danmark "har behov for kvalificeret arbejdskraft fra udlandet":

"Det er helt afgørende, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for. Ellers kan opsvinget brat få en afslutning. Derfor arbejder regeringen også på, at flere ledige bliver opkvalificeret, så de får de færdigheder, som virksomhederne har brug for. Vi har bl.a. lavet en trepartsaftale om voksen- og videreuddannelse til 2,5 mia. kr., der giver flere mulighed for at få løftet kompetencerne. Ligesom vi senest har lavet en bred aftale til 100 mio. kr., der skal forebygge flaskehalse og være med til at sikre, at flere ledige får gavn af opsvinget (....). Derfor har vi behov for kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, og vi fremsætter nu regeringens udspil som forslag i Folketinget."

Lovforslaget indeholder blandt andet de dele af udspillet, der kræver lovændring, herunder:

  • forslag om en ny beløbsordning med en beløbsgrænse på 350.000 kr. for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, som har det største investeringsflow til og fra Danmark,
     
  • forslag om at modernisere og udvide den såkaldte positivliste både på nationalt og regionalt plan for hermed at imødekomme de aktuelle kompetencebehov på arbejdsmarkedet bedre,
     
  • en række tiltag, som skal sikre en mere smidig og balanceret fast track-ordning, herunder forslag om at afkorte karantæne-perioden fra 2 til 1 år og at hæve bødeniveauet, så virksomheder ikke bliver udelukket fra fast track-ordningen pga. mindre forseelser,
     
  • en afskaffelse af kravet om dansk bankkonto på den gældende beløbsordning,
     
  • højere bøder for personer, der beskæftiger ulovlig arbejdskraft,
     
  • samt en række regelforenklinger, der kan være med til at bane vejen for, at danske virksomheder hurtigt og nemt kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Fakta: Værdien af kost, logi, transport, mobil m.v. medregnes

Det fremgår af lovforslag L151 (Side 8) vedrørende styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, at op til halvdelen af de krævede 350.000 kroner i årsløn kan udgøres af værdi af kost, logi, transport, mobil med videre: 

Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn eropfyldt, vil kunne indgå fast garanteret løn udbetalt i Danmark, herunder udbetalte feriepenge, og fast garanteret lønudbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Akkordløn, provisionsløn og bonus, der ikke er fast og garanteret vil således ikke kunne indgå. Løn udbetalt i form aff.eks. kost, logi, diæter m.v. vil indgå ved beregningen. Deter en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefonm.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger tilen arbejdsmarkedspension fra både arbejdstager og arbejdsgiver indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst. Det svarer til, hvordan beløbsordningens mindstebeløb blev opgjort frem til den 1. juli 2017, hvor et flertaluden om regeringen ændrede opgørelsesmetoden, jf. lov nr.701 af 8. juni 2017.

    Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


    Kommentarer fra Facebook

    Kommentarer

    Minister: Danmark har behov for kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
    Hvad er det lige for nogle profiler Danmark står og mangler ?
    Hver eneste gang erhvervslivet har klaget over ikke at kunne besætte stillinger, har det vist sig at være en fis i en hornlygte: Jobbene har aldrig været slået op.