Finansminister fremlægger 2030-plan: "Der er råd til basispakken"

Der er sat penge af til flere børn og ældre, grøn omstilling og sikkerhedspolitikken, men vil man mere, så skal der reformer til, siger finansminister Nicolai Wammen.
Foto: Morten Fauerby/Finansministeriet
Nicolai Wammen, finansminister
Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægger fredag regeringens økonomiske 2030-plan.

Han siger, at de danske finanser overordnet set har det godt, beskæftigelsen er høj og der er overskud på de offentlige udgifter.

"Der er styr på butikken, og det er godt, for det har vi brug for nu, hvor vi skal navigere i meget oprørt farvand," siger Nicolai Wammen.

Men inflationen, energikrise og krigen i Ukraine sender lange skygger over dansk økonomi.

“Det smæk, som økonomien og de danske familier har fået, er meget, meget stort,” siger Nicolai Wammen.

Derfor bliver det en "basispakke", lyder det fra finansministeren. Og hvis der skal investeres mere, så er der brug for nye reformer.

"Men selvom der er krise, skal vi også kigge fremad. Der er en lang række udfordringer, som skal løses. Den grønne omstilling. Vores sikkerhed og forsvar. Pres på velfærden og mangel på medarbejdere. Med regeringens 2030-plan viser vi, hvordan Danmark ansvarligt og retfærdigt kan håndtere udfordringerne," udtaler han.

Penge til velfærd, forsvar og grøn omstilling

Med regeringens 2030-plan lægges der op til en gennemsnitlig årlig vækst i det offentlige forbrug på cirka 0,8 procent i perioden frem 2030, når der ses bort fra penge, der er reserveret til at øge forsvarsudgifterne og til at finansiere grøn omstilling.

I følge planen, så udgør det såkaldte finanspolitiske råderum - altså hvor mange penge der er til nye tiltag - samlet set 48 milliarder kroner frem mod 2030.

En stor del af pengene er allerede nu reserveret til at lade pengene følge med, når der kommer flere børn og ældre - altså dække det demografiske træk, som det hedder på økonomsprog -  på i alt 21 milliarder kroner, til det løft af forsvarsudgifterne, som er aftalt i Det Nationale Kompromis på knap 12 milliarder kroner og penge til det grønne råderum på 2,5 milliarder kroner.

Det efterlader ifølge regeringens plan 12,5 milliarder kroner til bedre velfærd med videre. Dem vil regeringen prioritere med fem milliarder kroner til velfærd - herunder sundhed, 2,5 milliarder kroner til "mere tryghed i hverdagen" samt 5 milliarder til "bundne opgaver og uforudsete behov".

Til gengæld er der i følge finansministeren ikke råd til at give hverken "skæve skattelettelser" eller lave "økonomiske eksperimenter".

 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Den norske finansminister har et noget andet udgangspunkt end Wammen i Danmark:

“ Ikke råd til å sløse med energi
Hvor mye tjener så Norge på salget av strøm?

Ifølge en utregning gjort av VG, basert på tall fra Energi Norge, har staten hatt ekstrainntekter på 410 millioner kroner hver dag på grunn av strømkrisen. Dette er ikke bekreftede tall, men ifølge regnestykket har staten tjent over 36 milliarder ekstra hittil i år på grunn av strømkrisen.

At prisene stiger kan jo også ha en positiv effekt på miljøet, påpeker Normann.

– For det er klart at når vi sitter med en innetemperatur på 23 grader fordi vi ikke gidder å ta på oss en genser, så sløser vi med energi. Og hvis det er noe verden ikke har råd til nå, så er det å sløse med energi, sier han.”

I Danmark sættes temperaturen i skoler og offentlige institutioner ned til 19 grader fra i dag 1. oktober.

Måske finansminister Wammen skulle bede sin norske kollega om en nødsending af norske trøjer, strømper og huer.

Samfunnsøkonom og professor, Victor D. Norman, mener Norge burde glede seg like mye over økte strømpriser som høyere oljepriser.

Nordmændene har altid forstået det der med olien!

Men høje el-priser?

“ – Stat og kommune tjener penger på det. Og de tjener mer enn forbrukerne taper. Derfor er det mulig å kompensere forbrukerne 100 prosent, og likevel ha en netto igjen til det offentlige, sier han til NRK.

Så hvor mye av pengene går tilbake til strømkundene?

Regjeringens strømstøtte dekker fra og med 1. september 90 prosent av prisen som er over en gjennomsnittlig månedspris på 70 øre per kilowattime.

– For Norge er det ingen forskjeller på strømpriser og oljepriser. Vi er nettoeksportør av olje og strøm. Når oljeprisen går opp, så jubler vi alle sammen for at vi blir rikere. Når strømprisene går opp, så blir vi også rikere fordi vi eksporterer strøm, sier han.

– Den eneste forskjellen er at folk er klar over at vi blir rikere når oljeprisene stiger, og en del av de merinntektene bruker vi på folk flest når vi bruker oljeinntekter innenlands. Folk ser ikke like klart at vi blir rikere når strømprisene stiger.”

I Danmark bliver vi fattigere ifølge Wammen.

I Norge bliver de rigere ifølge professoren.

Ja, det går som vinden blæser! Naturen har overtaget styringen!

En norsk genser kan være både smuk og praktisk!

Snart går der får overalt i Danmark imellem solceller og vindmøller!

Et nyt eksport-eventyr a la norsk olie! Midt-jyske uldkræmmere i gensere med vind og sol-logoer!

Men i Nordsjælland tøver man!

Liebhavervillaerne skulle jo nødigt tabe i udsigtsprospektet!

“Der er således kun råd til basispakken”.

Den de kører hjem i Jylland. Snart Nordsøen!

“Æ strøm må kom fra æ væster ende. Naj hær hos os. Det væl vi inte!”

De rige jyder bor jo i Nordsjælland!

I jakkesæt og slips!

Snart med genser! Fra Norge! På de offentlige kontorer!

Maersk holder nok de 23 grader på Esplanaden!

Annonce