Annonce

Forsøg på feberredning hjalp ikke: Banket på plads af formand

Venstres Jan E. Jørgensen mener, at det er en form for værnemageri, hvis man arbejder for skofabrikken Ecco. Torsdag trak han i land, men lige meget hjalp det.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard/Venstre
Troels Lund Poulsen, formand for Venstre og forsvarsminister og Jan. E. Jørgensen, medlem af Folketinget for Venstre.
Venstres Jan E. Jørgensen er banket godt og grundigt på plads af sin formand, Troels Lund Poulsen.

Tidligere på ugen udtalte Jan E. Jørgensen, at det er en form for værnemageri, hvis man arbejder hos skogiganten Ecco i Sønderjylland - henset til at Ecco modsat de fleste andre danske virksomheder nægter at trække sig ud af Rusland.

Det er en form for værnemageri

“Det minder i hvert fald om hinanden. Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark,” sagde Jan E. Jørgensen til Radio4.

Fætter Højben fra København

En udtalelse, som er blevet stærkt kritiseret fra flere sider. Blandt andet af Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod:

“Så kommer der sådan en Fætter Højben fra København, som sparker til en hæderkronet virksomhed, som ligger i en del af landet, som i den grad har brug for produktionsarbejdspladser,” siger DF-gruppeformanden til  Avisen Danmark.

Torsdag aften slog Venstres formand, Troels Lund Poulsen, fast, at han er lodret uenig  i Jan E. Jørgensens udtalelser:

“Jeg er lodret imod de udtalelser, og det er ikke Venstres politik,” siger Troels Lund Poulsen til dr.dk.

Troels Lund Poulsen føjer til, at Jan E. Jørgensen næppe udtaler sig yderligere om den sag, og det erklærer han sig “tilfreds med”.

Jan E. Jørgensen: “Det er en form for værnemageri”

Forinden - torsdag formiddag - forsøgte Jan E. Jørgensen sig med noget, der mest af alt må betegnes som et forsøg på en feberredning fem minutter i tolv:

Selvfølgelig er de ansatte på Ecco ikke værnemagere

“Selvfølgelig er de ansatte på Ecco ikke værnemagere,” skriver Jan E. Jørgensen i et opslag på Facebook, hvor han herefter udtrykker utilfredshed med både Radio4 og AvisenDanmark:

“Sådan får Radio4 og Avisen Danmark det ellers til at fremstå efter, at jeg forleden medvirkede i deres morgenprogram.”

Jan E. Jørgensen forklarer, at baggrunden for historien er, at han har skrevet et indlæg på LinkedIn, hvori han opfordrede alle danskere til at boykotte ECCO, fordi de stadig driver forretning i Rusland.

Den opfordring står Jan E. Jørgensen ved, men samtidig føler han sig enormt dårligt behandlet af Radio4 og AvisenDanmark.

Jan E. Jørgensen forklarer videre:

“I interviewet med Radio4 opfordrede jeg ganske rigtigt Ecco-ansatte til at vise det over for ledelsen, hvis de er utilfredse med, at virksomheden fortsat opererer i Rusland, og jeg siger blandt andet, at Ecco med sin ageren i Rusland er med til at finansiere den russiske krigsmaskine” - og så citerer Jan E. Jørgensen sig selv fra radioprogrammet:

Det er en form for værnemageri

”Det er en form for værnemageri. Vi er de facto indblandet i krigen i Ukraine, vi sender våben for milliarder af kroner, vi frygter russisk angreb mod Danmark. Og når man i den situation ikke kan forstå, at man skal trække sig ud af Rusland, så er det noget, jeg har mere end svært ved selv at forstå”.

Jan E.: Vigtig tilføjelse udeladt

Derefter forklarer Jan E. Jørgensen, hvorfor han føler sig rigtig skidt behandlet af både Radio4 og AvisenDanmark:

“Herefter spørger journalisten mig, om jeg mener, de 600 ansatte hos ECCO er værnemagere, hvortil jeg svarer:”

“Det synes jeg måske er lidt hårdt. Det er først og fremmest ledelsen, der skal kritiseres.”

Det er først og fremmest ledelsen, der skal kritiseres

“På den baggrund,” skriver Jan E. Jørgensen, “laver Radio4 og AvisenDanmark overskriften ‘Jan E. Jørgensen sammenligner Ecco-ansatte med verdenskrigens værnemagere’."

Jan E. Jørgensen forklarer afsluttende, at Radio4 og AvisenDanmark ikke bruger det citat, hvor han siger, at det først og fremmest er ledelsen, man skal kritisere - og ikke de ansatte.

Jan E. Jørgensen føler sig på den baggrund meget uretfærdigt behandlet af Radio4 og AvisenDanmark.

I Ventre-toppen er man dog langt fra imponeret over Jan E. Jørgensens udlægning.

Torsdag aften skærer Venstre-formand Troels Lund Poulsen igennem. Han tager skarpt afstand fra Jan E. Jørgensens værnemager-udtalelser. Og V-formanden noterer med tilfredshed, at Jan E. Jørgensen vist ikke bevæger sig videre i den sag.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi skal da her i landet være stolte over at huse verdenskendte virksomheder, der med deres dygtige danske medarbejdere er i stand til at skabe kvalitetsprodukter og konkurrere på det internationale marked, hvorend det befinder sig konkret. Sådanne virksomheders produktion her i landet skal vi da skærme, så arbejdspladser i produktionen ikke går tabt. Derfor skal man fra politisk hold ikke udskamme dem eller deres medarbejdere. Det er jo kontraproduktivt at kræve, at sådanne konkurrencedygtige danske virksomheder af politiske grunde skal begrænse deres produktion i udlandet og således påføre sig selv store tab. Det har vi jo set med f.eks. Carlsberg, som har mistet milliarder som følge af sådanne utidige krav.

Ja, vi fortsætter jo bare den rimelige tradition fra 2. verdenskrig, hvor danske maskinfabrikker og betonfabrikker hjalp nazisterne med deres krigsproduktion og danske arbejdere fik frataget deres understøttelse af Stauning, hvis de ikke ville tage arbejde på disse og tyske fabrikker i Tyskland - vi kan virkelig være stolte af vores historie, som Ecco i dag vil videreføre....

Du glemmer helt at nævne landbruget (venstrebønderne) som under hele 2. verdenskrig producerede fødevare til den Tyske værnemagt. I Danmark blev mange produkter rationeret fordi de skulle eksporters, først til Tyskland og efter krigen til England som tak for hjælpen til befrielsen og som modregning for kulimporten fra England.

"Dygtige danske medarbejdere".....hvor Herre til hest!Der produceres ikke en eneste sko i Danmark. Ecco har lidt produktion i Slovakiet og Portugal, men ellers produceres der i Thailand, Indonesien, Vietnam og Kina

TraktorTroels har talt...vor herre bevares, så kan man se hvad Venstre står for...føj...