Forsvarsforbeholdet har vist behovet for en ny fortælling om Danmark i Europa

Når Danmark stemmer om forsvarsforbeholdet på onsdag, vil det være på ryggen af en offentlig samtale, som viser at vi har brug for at tale meget mere om Europa.
Foto: Privatfoto
Kathrine Richter er dansk forperson for det fælleseuropæiske parti Volt.
Danmark har opbygget en mistillid til EU som ofte reducerer den offentlige samtale.

En mistillid som tillader folkevalgte og kandidater at levere usandheder til befolkningen, fordi man mener, at vi snarere vil beskylde EU end at vores nationale politikere måske havde noget at vinde ved at fordreje sandheden. Og medierne følger ofte med.

På Europadagen den 8. maj blev konklusionerne fra den 18 måneder lange Europakonference delt.

Ideer frembragt af borgere fra hele Europa og forslagene diskuterede fremtidens muligheder i EU.

Nogle af forslagene omhandler traktatændringer, blandt andet om at EU skal kunne koordinere mere på sundhedsområdet, som i dag er et nationalt anliggende.

Ikke desto mindre blev fortællingen i Danmark leveret som om der nu blev foreslået traktatændringer.

Og fordi vi i Danmark slet ikke er i vanen at diskutere Europa og EU, så er det ikke overraskende, at automatreaktionen på noget så ganske uvant som traktatændringer var at stejle og være afvisende.

Frygten for en trumpist i Det Hvide Hus

Det går ikke at politikere og medier leverer til laveste fællesnævner, for Danmarks fremtid ligger i Europa.

Derfor skal vi ikke alene stemme ja på onsdag, vi skal også vide, hvorfor det er vigtigt at Danmark begynder at læne os ind i dét fællesskab.

Vi mangler en dansk vision for Europa

Forsvarsforbeholdet har afsløret en ny retning i Danmark: At flere erkender behovet for at indgå i fællesskaber og at vi ikke skal lægge alle vores forsvarsæg i én, amerikansk kurv med tanken om en "trumpist" i Det Hvide Hus om to år.

Men en pragmatisk tilgang til sikkerhedsspørgsmål er ikke det samme som at have visioner for Danmarks rolle i EU og dét mangler vi i høj grad!

For mens afstemningen om Forsvarsforbeholdet handler om, hvorvidt vi vil stå skulder ved skulder med vores europæiske naboer, så har afstemningen vist, at vi mangler en dansk vision for Europa.

Måske er det vores indgroede jantelov, der får os til at tro, at vi ikke må have store visioner - måske er det fordi vi ikke mener, at vi har indflydelse på Europa - men det KAN vi have.

Hvorfor lukker vi os om os selv?

Lad derfor afstemningen om Forsvarsforbeholdet være startskuddet til opbygningen af en ny historiefortælling om Danmark i Europa.

En historie, hvor solidaritet og at lede ved eksempel er kerneværdier – ikke bare fordi Danmark skal have indflydelse på beslutninger, men fordi danske erfaringer burde være med til at forme Europas fremtid.

Danske erfaringer burde være med til at forme Europas fremtid

For jeg mener, at både Danmark og Europa taber ved vores tøven. Med vores erfaring indenfor digitalisering, offentlig sektor, flexicurity, fagforeninger, work-life balance, foreningskultur, sund livsstil - hvorfor tænker vi ikke de erfaringer ind i en europæisk kontekst?

Hvorfor er vi ikke mere interesserede i at dele ud af de erfaringer vi har gjort os? Hvorfor lukker vi os om os selv?

Konstruktivt samarbejde om en fælles fremtid

Forsvarsforbeholdet er som sagt ét af tre tilbagestående forbehold, som Danmark har i forhold til EU og det er kun Danmark, der lider under dem.

De 26 andre medlemslande fortsætter med at udvikle kontinentet. Men når jeg diskuterer europæisk udvikling med mine partifæller i resten af Europa så ønsker man Danmarks erfaringer.

Vi har også set, at EU kan agere effektivt og til fordel for Europas borgere. Vi i Volt ønsker at styrke dette paneuropæiske samarbejde, så vi kan arbejde konstruktivt med vores europæiske naboer om en fælles fremtid.

For det er hvad EU er: En nabosammenslutning, hvor fordelen ved at hjælpe hinanden giver os helt nye muligheder for fremtiden.

 

med_tilskud_farve_2019.jpg

Tilskud fra Europa-Nævnet

Netavisen Pio har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.

Kathrine Richther er forperson for Volt Danmark siden 2018. Volt er et pan-europæisk parti med afdelinger i flere europæiske lande 


placeholder

Kommentarer

Kære Kathrine Richter
- Jimmi Levakovic er kroatisk EU-statsborger. På trods af gentagende domme for meget alvorlig kriminalitet i Danmark, så må Højesteret måbende frifinde ham for udvisning under henvisning til EU's opholdsdirektiv. Højesteret lagde i 2019 til grund, at en udvisning vil være et indgreb i hans ret til familieliv og fri bevægelighed i medfør af EU-retten.
- Gimi 'Boss' Levakovic er også kroatisk EU-statsborger, og blev i 2016 frifundet for udvisning ved Højesteret. Også med henvisning til EU's opholdsdirektiv.
- I august 2021 blev en fransk EU-statsborger af marokkansk oprindelse frifundet for udvisning efter voldtægt af en 14-årig dansk pige, hvor han kravlede ind af hendes vindue på hendes børneværelse og voldtog hende. EU-retten forbød udvisning, fordi hans frie bevægelighed skal beskyttes.

Det var lidt om EU-retten i praksis på hverdagsniveau.

P.S. Norge, Island, Færøerne, Grønland og Storbritannien klarer sig fint uden EU.

Med venlig hilsen
Peter Jensen

HEJ
DER VIRKELIG BRUG FOR MODSPIL TIL EU.

BESØG

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

DE HAR EN FIN HJEMMESIDE

HEJ IGEN

ALLE EU EKSPERTER ER EU TILHÆNGER
MEN DET FÅR VI IKKE OPLYST

DET ER MEGET UETISK OG UDEMOKRATISK.

MEN SANDHEDEN ER ILDE HØRT

Kunne du tale lidt højere? Jeg kan næsten ikke høre, hvad du siger.

Annonce