EU-spørgsmål får kritik: "Kvalmende følelsesniveau"

Udformningen af spørgsmålet til folkeafstemningen får kritik fra nej-siden. Statsminister afviser og tidligere statsminister efterspørger kompromis.
Foto: Forsvarsgalleriet.dk
Danske soldater på vej ud af lufthavnen i Tallinn, Estland.
'Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?'

Det er det spørgsmål, som danskerne vil blive præsenteret for i stemmeboksen, når de den 1. juni skal stemme om afskaffelsen af det danske EU-forbehold.

Formuleringen af spørgsmålet møder kritik fra EU-modstandere, som mener, at det er vildledende.

“Helt uacceptabel”

Både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU kritiserer ordlyden.

Enhedslistens mener, at formuleringen er "direkte snyderi" og at ja-siden 'fifler med demokratiet.

"Når man skal stemme om noget, som har så afgørende en betydning for den danske fremtid i EU, så skylder man også danskerne, at det er formuleret i forhold til det, det handler om," siger Enhedslistens forsvarsordfører, Peder Hvelplund, til DR.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kalder ordlyden "helt uacceptabel", og han har bedt Ombudsmanden se på sagen, skriver han på Twitter:

placeholder

Heller ikke Folkebevægelsen mod EU er tilfredse med formuleringen.

Spørgsmålet nævner hverken ”EU” eller ”forbehold” med et eneste ord, selvom det jo netop er essensen af afstemningen, mener de.

"Det ligger på samme kvalmende følelsesniveau som selve optakten fra de fem aftalepartiers side, hvor de med ulykkelighederne i Ukraine som bagtæppe forsøgte at opgive endnu mere dansk selvbestemmelse til EU," skriver Nej-bevægelsen i en pressemeddelelse, hvor de foruddiskonterer, en valgkamp, hvor ja-siden både vil benytte sig af skræmmekampagne og manipulation.

Danskerne ved godt hvad det drejer sig om

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev torsdag forholdt kritikken af formuleringen af spørgsmålet under et besøg i Letland.

Når vi beder folk om at forholde sig til, om Danmark skal være med, kræver det, at vi afskaffer det forbehold

Ifølge hende, er der dog ingen grund til at ændre på formuleringen:

"Der er jo ingen forvirring om det her. Undskyld mig. Alle danskere ved da godt, at det, som vi tager stilling til den 1. juni, er, om Danmark skal være med i det europæiske arbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet," siger hun ifølge Jyllands-Posten og fortsætter:

"Når vi beder folk om at forholde sig til, om Danmark skal være med, kræver det, at vi afskaffer det forbehold".

Løkke efterspørger "nationalt kompromis"

Spørgsmålet fremgår af det lovforslag, som Udenrigsministeriet har sendt i høring, og det er altså ikke endeligt vedtaget.

Man burde finde et kompromis, lyder det fra tidligere statsminister, nuværende partiformand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen (M), der mener, at den nuværende ordlyd giver modstanderne et argument i hånden.

"Måske man skulle prøve at finde et 'nationalt kompromis' om ordlyden af det spørgsmål, vi skal tage stilling til den 1. juni," skriver han på Twitter og fortsætter:

"Dumt at undlade ordene 'EU' og 'forbehold' - det giver nej-sigerne alt for populistiske kort på hånden."

Historien gentager sig

Diskussionen om formuleringen af spørgsmålet er i øvrigt ikke helt ny.

Lars Løkke Rasmussens regering fik nærmest en identisk kritik fra bl.a. Dansk Folkeparti og Enhedslisten i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Dengang mente Enhedslistens Pernille Skipper, at spørgsmålet var "utilgiveligt ledende" og det var "et åbenlyst forsøg på at bilde danskerne ind, at afstemningen handler om noget andet, end den egentlig gør."

Og daværende EU-ordfører i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, mente, at det var ren "manipulation".

Trods spørgsmålets formulering, så endte nej-siden alligevel med at vinde. 46,9 procent sagde ja, 53,1 procent sagde nej.


 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Man sætte pølse for eller pølse bag, pølsen beholder dog sin smag.
Selvfølgelig bliver det en stort og fuldtonet NEJ.

Løkke efterspørger "nationalt kompromis“.

Det nationale kompromis kommer først efter et nej!

Det kunne passende være et nordisk forsvarssamarbejde omkring Østersøen, som er vores nærområde.

Hvis Finland og Sverige tøver i deres NATO-medlemsskab, ville det være oplagt at alle lande omkring Østersøen indgår i et fælles modsvar til Rusland og Putin, der har vist sig at ville være vores uforskyldte fjende.

Målene i Paris-aftalen gør Rusland farligere end nogensinde!

Det første fælles nordiske projekt kunne være indkøb af to hangarskibe med 2 x 50 angrebsjagerfly. Skibene og flyene skal have fast base i Østersøen. Og være på nakken af Putin og Rusland dag og nat!

Hvis Rusland sender tropper ind over grænsen til et af østersølandene, er flyene på vingerne straks! Et regional forsvar i nærområdet!

Et forsvarssamarbejde som østersølandene bestemmer!

Med risiko for Rusland og Putin!

Så kan de lære det!

Historisk har svenskerne altid frygtet Rusland. Det ligger dybt i svenskerne!
Historisk har finnerne altid frygtet Rusland. Det ligger dybt i finnerne!
Historisk har polakkerne gentagne gange blevet løbet over ende af russerne! De er parate til at forsvare sig!
Historisk har Estland, Letland og Litauen måtte indrette sig efter Rusland! Men i dag er de parate til at forsvare sig!
Historisk har Danmark med skiftende held søgt stormagtsdrømme og ikke vidst hvem der var ven eller fjende! Men i dag skal amerikanerne redde os som i 1945!

Men ingen kan røre Rusland på grund af NATOs paragraf 5.
Derfor bliver et sidestillet Østersø-forsvars-samarbejde nødvendigt. Uafhængige lande uden atomvåben!

Men går en russisk soldat over grænsen til et af Østersølandene går jetflyene straks på vingerne!

Putin lange konvoj ville for længst være skudt i sænk, hvis besættelsen forgik i et af Østersølandene.

Det kan godt være at de to største drenge i skolegården aldrig slås mod hinanden, fordi de begge ved at den anden bærer kniv!
Men hvis østersødrengene bliver angrebet slår de ring omgående og misdæderen angribes straks og konsekvent!
Den eneste måde hvorpå de små kan være i fred, når en af de to store skal spille med musklerne.

Et nordisk kompromis er det eneste modsvar imod et NATO, som er sat skakmat på grund af atom-våbnenes eksistens.

Humanismen kan ikke en gang mere se magtesløst til, imens Putin og russerne massakrerer løs på en hjælpeløs civilbefolkning!

Europa må danne mange små forsvarsunioner, hvis soldater og jagerfly kan sendes afsted i morgen, hvis en potentiel fjende viser sig!

Den globale verdens totale afhængighed af hinanden har givet terrorist-stater som Rusland en kæmpe fordel!

Det kan kun modvirkes med mindre regionale forsvarssamarbejder, der umiddelbart rykker ud!

I Danmark samlede vi politiet i store enheder!

Det gav en umiddelbar fordel til de kriminelle ude i yderområderne!

Nu går vi tilbage ti nærpolitistationer!

Måtte et national kompromis indse den samme nødvendighed i forhold til Putin og Rusland!

Respekten i skolegården skal genskabes!

Gårdvagten og hans forhold til alle elevgrupperinger skaber balancen!

Putin har fået al for megen magt og går rundt med kniven i hånden hele tiden. Og i øjeblikket stikker han de små i første klasse ned!

Hvis østersødrengene dannede ring, ville gårdvagten med lethed kun afvæbne Putin!

Lad vores forsvarsforbehold blive til et reelt Østersø-forsvars-samarbejde!

Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland.

Olie, gas, jern, vilje, frihedstrang, fødevarer, og forsvarsindustri i et stort selvforsynende og selvforsvarende nordeuropæisk samarbejde.

Med princippet om “slå først, Frede!”.

Det eneste slagsbrødre har respekt for!

Putin er og bliver en slagsbror, der fik sin østtysk-indoktrinerede Merkel til at udvise et for godt moderhjerte!

Nu betaler ukrainerne prisen!

USA har alt for mange egne problemer til at tage sig af Østersøregionen.

Vi må til pengepungen. Men gøre det klogt! Østersøen er vort nærområde! Og vores problem!

Et nationalt/regionalt kompromis er det Østersø-landene og Danmark behøver.

Lad forhandlingerne begynde allerede 10. juni med Danmarks seneste fem statsministre ved forhandlingsbordet!

Svenskere og finnere og baltere og polakker og tyskere ville elske det!

De ved ikke deres levende råd!

Under 2. verdenskrig var der allerede 10-20 millioner døde, før amerikanerne involverede sig. Der skulle endda en Pearl Harbour til!

Med et østersøforsvars-samarbejde kan Putin ikke aktivere sine atomvåben!

Så er USA straks på banen!

Med et Østersøflrsvars-samarbejde bliver NATOs dilemma pludselig til Putin og Ruslands dilemma.

Små lande har lov at forsvare sig. Præcist som Ukraine.

Og hvem vi i praksis samarbejder med, ja, det er vores problem!

De store drenge i skolegården er sat uden for indflydelse. Mange små samarbejder sætter dem skakmat!

Gårdvagten bestemmer igen!

Og hvis du tænker på hvad gårdvagten egentlig er for en størrelse? Ja så tænk lidt selv. Og læs næste linje lidt senere!

Gårdvagten er humanismen!

Den som Putin eftertrykkeligt fik sat skakmat 24. februar 2022.

Humanismen er lig vores nationale/regionale kompromis!

Selv Enhedslisten vil formodentlig stemme for!

En ægte gårdvagt kender alle elevgrupperne og får dem til at udvise humanistisk fælles adfærd!

Mange danskere ved pr. rygrad, at en hel del folketingspolitikere er vilde med at afgive dansk suverænitet.
Jo mere, jo bedre, synes de at tænke.

Nå, men vi kommer vel også til at høre om alle de pædofile, der vil oversvømme Danmark, hvis den dumme befolkning igen siger nej til et EUnions-politisk fatamorgana-projekt. Denne gang vil de pædofile bare være udklædt i soldateruniformer ...

I den i nedadgående retning forlængelse af rygrade sidder som bekendt....
Folk der bare 'handler på rygmarven' ´får på ét eller andet tidspunkt noget af dén brændt.

Lars Løkke Rasmussen har for en gangs skyld ret: det er torskedumt af ja-siden at foreslå den formulering. Fremturer de, stemmer jeg f.eks. Nej.

Lars Løkke Rasmussen har for en gangs skyld ret: det er torskedumt af ja-siden at foreslå den formulering. Fremturer de, stemmer jeg f.eks. Nej.

Et fuldstændigt akademisk spørgsmål, der ikke interesserer almindelige danskere.
Danskerne ved udmærket, at det drejer sig om et ja eller nej.

Hvis man ikke vad hvad der skal stemmes om den 1. juni, var det måske en ide at undlade at stemme.

Det ville være helt ideelt, men så god er verden desværre ikke.

Og det hjælper jo heller ikke, at vi samtidig har dem, der evigt og altid prædiker vigtigheden af at stemme, uanset om man aner, hvad der er højre og venstre eller op og ned, som havde vi pligt til at stemme og ikke kun en ret.

Som Følge af de mellem det tyske Rige og Sovjetunionen udbrudte Fjendtligheder[3] er en Række Sikkerhedsforanstaltninger blevet nødvendige af militære Grunde. Jeg er af min Regering blevet instrueret om at anmode den kgl. Danske Regering om i Danmark at anordne de nedenfor nævnte Foranstaltninger, for at den militære Sikkerheds Krav fuldt ud kan blive opfyldt:

1) Spærring af Ind- og Udrejse over den dansk-svenske Grænse for Indehavere

a. Af sovjetrussiske Pas,

b. Af Nansenpas[4], uanset hvilket Land der har udstedt det paagældende Legitimationspapir,

c. Af Fremmedpas, af hvilke fremgaar, at Personerne har været Statsborgere i Sovjetunionen eller det russiske Kejserrige,

d. Af Paspapirer af enhver Art, af hvilke fremgaar, at Personerne har været Statsborgere i de tidligere Stater Estland, Letland eller Litauen[5],

2) Afspærring af det sovjetrussiske Gesandtskabs[6] exterritoriale Grundstykker og lejede Lokaler,

3) Afbrydelse af det sovjetrussiske Gesandtskabs og de øvrige sovjetrussiske Tjenesteafdelingers Telefonforbindelser og af de private Telefonforbindelser for Medlemmer af Gesandtskabet og de øvrige Tjenesteafdelinger,

4) Arrestation af saadanne under 1) nævnte Personer, der gør Forsøg paa Ind- eller Udrejse, og Overgivelse af saadanne Personer til det under den Øverstkommanderende for de tyske Tropper i Danmark staaende Militærpoliti; ogsaa diplomatiske og konsulære Repræsentanter for Sovjetunionen skal i saadanne Tilfælde anholdes,

5) Arrestation og Internering[7]:

a. Af alle vaabenføre Mænd, der har sovjetrussisk Statsborgerret,

b. Af alle andre sovjetrussiske Statsborgere, der mistænkes for at udøve Spionage eller Sabotage,

c. Af alle statsløse Personer, der tidligere har været Statsborgere i Sovjetunionen eller det russiske Kejserrige, og som mistænkes for at udøve Spionage eller Sabotage,

d. Af alle tyske, udenlandske og statsløse Kommunister,

e. Af alle ledende danske Kommunister, herunder ogsaa de kommunistiske Rigsdagsmænd,

f. Af alle danske Kommunister der mistænkes for at udøve Spionage og Sabotage.

Drøftelsen af de nærmere Enkeltheder forbeholdes en samlet, mundtlig Forhandling mellem de kompetente danske Myndigheder og den tyske Befuldmægtigede i spørgsmål vedrørende den indre Forvaltning[8].

København, den 22. juni 1941

Renthe-Fink

Poul Andersen, jeg forstår ikke helt hvad din mening er med din afskrift af en 80 år gammel skrivelse udarbejdet af myndighederne under den tyske besættelse af Danmark. Du nævner intet om hvad hensigten med den gamle skrivelse er. Jeg har svært ved at se hvad skrivelsen vedrøre afstemningen om det i artiklen nævnte forsvarsforbehold.

Selvom det ikke burde spille nogen rolle, er formuleringen reelt en foræring til modstanderne, som nu kan rejse rundt med det budskab, at ja-partierne forsøger at narre et "ja" ud af dem, som får alle deres nyheder fra facebook, instagram eller RT, og derfor ikke anede, at det var forsvarsforbeholdet, vi skulle stemme om. De vil dog muligvis formulere kritikken lidt anderledes.

Bare lige en servicemeddelelse: En EU Rådsforordning har pålagt teleselskaberne at lukke for bl.a. Russia Today, RT.com, så den nyhedskilde er danskerne afskåret fra.
Helt ulovligt naturligvis. Grundloven par. 77:
"... Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Gunnar Johansen, at kalde Russian Today (RT.com) et nyhedsmedie tyder på at du har meget lidt kendskab til de faktiske realiteter eller måske bare er en stor fan af Vladimir Putin.
Russisk Today er et Russisk propagandamedie, finansieret og drevet af den Russiske stat, d.v.s. at det er underlagt Putin og FSB (som tidligere hed KGB). FSB kan sammenlignes med STASI i det tidligere DDR (Østtyskland), som Putin samarbejdede med da han var udsendt som agent/spion i DDR fra 1985 til 1990. Så det er ikke et nyhedsmedie der er blokeret, men Putins propagandamedie hvor Ruslands krig med Ukraine omtales som en "særlig militær operation" da Putin har forbudt at anvende ordet KRIG i Rusland. Så en blokade af det "nyhedsmedie" er helt på sin plads, når vi ser hvad den Russiske hær bedriver af krigsforbrydelser i Ukraine, noget som den almindelige Russer ikke får kendskab til p.g.a. den Russiske censur af alle Russiske såkaldte nyhedsmedier. Men fortsæt du bare din beundring af Putin og hans gerninger sammen med dine, forhåbentlig meget få meningsfæller som alene får "nyhederne" om krigen i Ukraine via Russisk Today.

1) Jeg refererede til Thor "... får alle deres nyheder fra facebook, instagram eller RT..."
2) Jeg skrev ikke "nyhedsmedie", men "nyhedskilde"
3) Er det ordet "ingensinde" i grundloven, du ikke forstår?

Er det så efter din mening også censur at forbyde reklamer for tobak og spiritus? eller er det kun når det gælder forbud mod Russisk propaganda fyldt med usandheder og løgne at det er grundlovsstridigt?.

Jeg er ikke jurist, men det snerper da der henad.
Du burde, synes jeg, overveje om du ikke gemmer på en lille lommediktator der ikke bryder sig om for meget frihed.

I stedet for at bruge tid og konspirationsteori på om jeg er "en lille lommediktator", vil jag anbefale at du undersøger hvad diktatoren/krigsforbryderen, Vladimir Putin, tillader at der bliver skrevet i din foretrukne "nyhedskilde", Russisk Today. Min fornemmelse er at det afviger en del fra virkeligheden og alene giver Nato og de vestlige lande skylden for Ruslands angreb på Ukraine, som diktatoren Putin kalder en "særlig militær operation".
Der er også andre diktatorer der kan komme på tale, bl.a. Erdogan i Tyrkiet, Xi Jinping i Kina samt lederne i de fleste Arabiske lande. Man må heller ikke glemme at Donald Trump fra USA, og Victor Orbán i Ungarn står lige på vippen til at få titlen diktator hæftet på sig.

Uanset hvad man agter at stemme er den nuværende formulering et meget sørgeligt forsøg på manipulation. Det er endda mere under lavmålet end ved EF-afstemningen i 1972 - den med "Skal disse køer slagtes". Jeg håber at i det mindste socialdemokratiet besinder sig.

“Kvalmende følelsesniveau “ Er det kommentaren fra Messerschmidt der tænkes på -Hvor han føler sig hensat til Orwellsk verden når det gælder teksten på en stemmeseddel - Vorherre bevares - undertrykkende ? Som om vi ikke selv kan gennemskue hvad denne afstemning drejer sig om -

Annonce