Ung mekaniker: Hvad gavner det min branche at stemme ja?

EU har ikke skabt ordnede forhold for udenlandske kolleger. Derfor stemmer automekanikeren Mads Jul Bælum nej 1. juni.
Foto: Privat foto
Automekaniker Mads Jul Bælum
Mads Jul Bælum på 29 står tidligt op hver morgen derhjemme i Odense for at møde ind på værkstedet i Svendborg.

Han har arbejdet som automekaniker i flere år og fik sit svendebrev i 2019. Han elsker sit arbejde og sine kollegaer, men han kan godt mærke, at auto-branchen mangler hænder. Før han blev ansat på sin nuværende arbejdsplads, var han værnepligtig.

“I løbet af det sidste år har jeg fået 10 forskellige jobtilbud,” fortæller Mads, mens han gør klar til dagen ude på værkstedet.

Derfor interesserer forsvaret ham meget, især nu, hvor hans fagforening Dansk Metal anbefaler et “ja” til afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

hvor skal hænderne komme fra til de jobs

I en artikel beskriver forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, at en afskaffelse af forbeholdet samt øgede forsvarsbudgetter vil skabe flere jobs i branchen.

Men den logik kan Mads slet ikke se.

“Har vi overhovedet penge til det efter corona-pandemien? Og hvor skal hænderne komme fra til de jobs, som en afskaffelse vil betyde? Smede, svejsere, industriteknikere og flymekanikere, som Claus Jensen fra Dansk Metal remser op?”

Mangel på faglært arbejdskraft

Data fra Danmarks Statistik bekræfter Mads’ syn på sagen. Erhvervsuddannelserne falder i popularitet.

I 2011 var hele 38,8 procent af alle gennemførte ungdomsuddannelser en erhvervsuddannelse. 10 år senere, i 2021, er den procentsats faldet til cirka 22-23.

Derfor mener Mads Jul Bælum, at man i stedet bør fokusere på at få flere ind på erhvervsuddannelserne.

først og fremmest få fortalt de unge, hvor fedt det er at være erhvervsuddannet

“Hvis Dansk Metal vil åbne for flere arbejdspladser, må de vel først og fremmest få fortalt de unge, hvor fedt det er at være erhvervsuddannet,” siger Mads og peger på, at ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer med blot 1,6 procent ligger på sit laveste længe.

Det ser altså ikke ud til, at der er mange at ansætte, som det ser ud nu. Tværtimod kan Danmark i fremtiden se ud til at mangle hænder på området, og de, der bliver udlært vil ligesom Mads Jul Bælum komme til at vade i jobtilbud.

Importeret arbejdskraft?

For Mads har manglen på faglærte betydet, at han har haft en del østeuropæiske kollegaer.

Men de fik ofte mindre i løn. Det var med til at skabe et lønræs mod bunden. Så Mads frygter, at de stillinger, som en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil skabe, kan resultere i social dumping af importeret arbejdskraft.

“De fik cirka eller under det halve af os andre i løn, og de fik lov til at knokle lige så hårdt, hvis ikke endnu mere end os andre. Det var polakker, ungarere, tjekker,” forklarer Mads Jul Bælum.

Derfor ser han ingen grund til, at skabe flere arbejdspladser, som Danmark ikke kan uddanne arbejdskraft til.

Gør det mere attraktivt at blive mekaniker

Som tingene er nu, mener han ikke, at forholdene i Europa er til at øge efterspørgslen af arbejdskraft, som vi ikke selv kan uddanne. Heller ikke de danske unge byder ind i branchen, som skriger på arbejdskraft.

Ude på værkstederne vil de nemlig gerne have fat i de unge.

Og nye lærlinge på værkstedet skaber fællesskab, hvor man hjælper hinanden med opgaverne og man tager fat, der hvor de andre har sværere ved det.

vi ved, hvor hinandens styrker og svagheder ligger

“Hvis for eksempel at jeg er god til at skifte bremser, men en anden er skarp med vinduer, så bytter vi bare lige der. Vi kender hinanden så godt, at vi ved, hvor hinandens styrker og svagheder ligger.”

Der er mange fordele, ifølge Mads, ved at være erhvervsuddannet og ved hverdagen som mekaniker. De unge skal bare få øjnene op for dem. Men Mads Jul Bælum synes også, at politikerne må tage opgaven seriøst og skabe flere fordele for unge, som vælger en erhvervsuddannelse.

“Vi skal have gjort noget ved den her universitetskultur - som om det eneste rigtige er en BA i dansk, jura eller noget lignende. Vi må have flere ud i praktik på de små lokale værksteder, så de unge kan få et indblik i det fællesskab, som de kunne blive en del af,” mener Mads.

Netavisen Pio har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til interviews, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Alle indlæg er alene udtryk for den interviewedes egen holdning.

 


placeholder

Kommentarer

Kære Mads Jul Bælum
Et rigtig fornuftigt valg at stemme nej til EU, selvom din begrundelse ikke relaterer sig direkte til forsvarsspørgsmålet. Det bekræfter bare, at vi danskere også har brug for afstemninger om mindre EU, og ikke kun om mere EU. Får vi nogensinde en demokratisk regering, der tør lade os bestemme det?

Det er meget naturligt at stemme nej, vi kan ikke opfylde 2% kravet for at være med i Nato, og vores forsvar er
under al kritik, hvorfor så melde sig ind i endnu en alliange.

Jeg tror at de fleste nej-stemmer, kommer fra ganske almindelige dig og mig,
som kan se EU, som en myretue som bare vokser og vokser.
Og så er det minder vigtigt om man lige får løst de problemer der allerede er der
Og EU-administrationen vokser og vokser og der er ikke kun en men 2 EU-administrationer
Som er et godt symbol på EU-vokseværket Strasburg og Bruxelle

Og NATO har et ansvar for udviklingen omkring Ukraine-Rusland konflikten
og USA skal ikke glemme at artikel 5 om alle hjælper alle gælder også den anden vej

Så her og nu, vi har et forsvar og det er NATO

Og så kan EU være EU
og start med at nedlægge enten Bruxelle eller Strasburg

og så er der punkt 1 på dagsorden Klimaet,Klimaet,Klimaet

LUK OLIE-HANERNE
OG GÅ OVER TIL SOL,VIND,OG BRINT OG DET SKULLE GERNE VÆRE IGÅR ELLER SIDSTE UGE

Og efter Ukraine-Rusland konflikten er slut kan vi have debatten om
hvad skal EU gøre for den fremtidige Fred

Jeg vil også holde fast i, at Dansk Metal som de fleste andre forbund burde have afstået fra at mene noget om forsvarsforbeholdet. Og det skulle FH også. De ved jo udmærket godt, at der ikke er nogen enighed om den sag blandt deres medlemmer, og at de kun gør dem sure, som ikke deler deres opfattelse.

DER ER MANGE der stemmer ja, hvorfor ikke respektere dem for deres JA. Men som altid stemmer folk alt for om noget andet end der står på stemmesedlen. men hvis det kun er et mindretal, bliver resultatet stadig reelt for den store befolkning.

Du skal ikke stemme som mekaniker, du skal stemme som dansker og europæer. Det handler om samarbejde om vores forsvar, og det relaterer ikke til bestemte jobs, men til alle borgere, uanset job. Det er svært at se nogen fornuft i ikke at ville være med, når vores gode naboer mødes for at aftale hvordan vi tackler situationen i fællesskab, når Putin truer Europæiske lande.

Mads, hvis du kan reparere en lastbil, så kan du også reparer en kampvogn. Så ja, hvis forsvarsforbeholdet forsvinder, vil du som mekaniker få nok at lave med alle de kampvogne og andre kørertøjer Danmark nu skal købe ind og sende ud til de fjerne lande for fremtiden. Men du må nok forvente din løn vil blive presset i fladt i bund fremadrettet, da en stadig tættere til EU vil betyde tyske lønninger i Danmark. Lønninger som er ca. det halve af, hvad du som mekaniker kan tjene i dag. Ikke så sært så mange tager over grænsen for at få tilset deres bil med tyske priser. Oven i hatten kan du så glæde dig til en pensionsalder på 74 år. For Danmark har ikke både råd til pension til dig og skattelettelser til de mest velhavende som vi har set de sidste 20 år.

Men hva. Det klarer du sikkert fint.

Men synes du ikke det lyder helt så godt, så kan du melde dig ind i en ægte overenskomstbærende fagforening, som indebærer strejkemulighed, og stemme til venstre for midten ved folketingsvalg. Men det kræver du kan få dine kammerater med. Ellers består din fremtid af dårlig løn og nærmest ingen år som pensionist.

Valget er dit.

Annonce