Annonce

Frederiksens popularitet daler og DF har fyldt rækkerne ud

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Så er det blevet fredag og tid til ugens sidste udgave af Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt, som altid med en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.


Mette Frederiksens popularitet daler

Dagene til et folketingsvalg bliver færre og færre, mens der samtidig bliver flere og flere, der synes, at statsminister Mette Frederiksen gør det dårligt.

Det viser en ny måling som Epinion har lavet for DR.

34 procent mener, at statsministeren gør det dårligt. Det er den højeste andel i den tid, Mette Frederiksen har været statsminister.

Til gengæld kan hun glæde sig over, at der fortsat er 43 procent, der synes, at hun gør det godt som statsminister. Det tal toppede, da coronavirus ramte Danmark. Her lød det på 79 procent.

Læs hele historien her.

 

DF klar med nye kandidater

Efter et forår og en sommer, hvor profilerne er væltet ud af partiet, er Dansk Folkeparti nu klar til at præsenterer 67 kandidater til det kommende folketingsvalg heriblandt en række genkendelige navne.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Ifølge Dansk Folkeparti repræsenterer kandidatlisten en bred vifte af erfaring og nye talenter.

"Det tegner godt for Dansk Folkeparti og den udvikling af partiet, som jeg og den øvrige ledelse har sat i gang,” siger Morten Messerschmidt og fortsætter:           

”Modgang gør stærk, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at dette hold på 67 kandidater, der nu melder sig klar til at kæmpe for Danmark og Dansk Folkeparti, vil være en spydspids i genrejsningen af vores parti.”

Læs hele historien her.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

43% synes Mette F gør det godt, det er en pæn % efter mere end tre år med kriser og et ret underligt folketing. At 34% mener modsat kan da ikke undre med otte blå partier , som gerne vil have magten, men ikke kan enes om, hvad den skal bruges til. De otte partier kan sågar ikke enes om en statsminister kandidat.
Når man tænker på den modbydelige hetz hun er udsat for af modstandere og visse medier, så er det da flot , at så mange er positive fortsat. Håber hun fastholder dog flertal.

Og skulle uheldet være ude, at den borgerlige rodebutik kom til magten, så er jeg sikker på at S vil komme stærkt tilbage, når vælgerne oplever landets ustabilitet.
Èn ting ligger dog fast i min verden. En regering med de Radikale bliver uden mig som S-medlem.

Guderne skal vide, at hun heller ikke ligefrem har pressen på sin side.

Valg. Tænk Kære statsminister, tænk, lad nu være med at danse efter de radikales fløjte. Vent for partiets skyld med at udskrive valg til efter den 4. Oktober, og lad os så se, om de vælter regeringen. Partiet må ikke lade sig true til noget så afgørende. De Radikale folketingsmedlemmer er jo ikke til at holde ud eller til at stole på. Der står ministerbil i øjnene på dem. Hvis valget kommer før 4. oktober vil valget efter min opfattelse være tabt allerede der. I valgkampen vil det blive brugt imod dig.
Den tænksomme.

Fuldstændig enig. De Radikales (formentlig ukloge) ultimatum skal bare ignoreres totalt og hverken diskuteres eller bare nævnes. Og de skal naturligvis ikke under nogen omstændigheder med i nogen socialdemokratisk ledet regering på denne side af Ragnarok.

Fuldstændig enig!