Vi må igen kramme og give hånd, fastslår Sundhedsstyrelsen. Erhvervsminister Simon Kollerup fremlægger lovforslag, der tvinger sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer. Dermed bliver en SF-mærkesag nu en realitet.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.
 

Nick Hækkerup åbner den første nye nærpolitistation i Assens

Seks nye betjente skal fremover sikre mere tryghed for borgerne i Assens Kommune. Det er den første af i alt 20 nye politistationer, som skal åbne rundt om i hele landet.

Og udsigten til flere betjente giver grund til stor begejstring i den vestfynske kommune.

“Det bliver det bedste, der er sket i lange tider, og det bliver dejligt at få ordensmagten tilbage,” siger Anne Damm, der har sin daglige gang i Assens, til DR Nyheder.

Et synligt politi og tryghed i lokalområdet er et af omdrejningspunkterne i aftalen om mere nærpoliti. I Assens skal nærpolitistationen ledes af politikommissær Bjarne Puggaard.

Han mener, at betjentenes øgede lokalkendskab vil komme området til gavn, og han giver et eksempel, hvor betjente tidligere har opklaret et røveri – netop fordi de havde lokalkendskab og ud fra vidneudsagn kunne udpege gerningsmanden.

“Han blev taget samme dag, og derfor undgår man, at man skal løbe rigtig meget for at finde ham. Derfor tror jeg, det vil spare os tid på den lange bane,” siger Bjarne Puggaard.

Justistminister Nick Hækkerup (S) var onsdag forbi Assens for klippe den røde snor den nye nærpolitistation. Han forklarer, at de nye stationers vigtigste opgave er at skabe mere tryghed.

“Folk skal kunne komme herned, men det skal også være sådan, at vores politifolk kan være ude og samarbejde med for eksempel skoler og boligforeninger. Hvis der bliver lavet hærvæk, skal de have næsen for, hvor de skal banke på og spørge, undskyld gutter, hvor var I henne i går,” forklarer ministeren.

Ifølge ministeren har man placeret de 20 nye nærstationer efter især to parametre. Dels hvilke byer der har langt til nærmeste politistation samt i områder, hvor der er meget kriminalitet.

“Det kan supplere det vi gør i forvejen, så borgere i Assens og andre steder oplever, at politiet er mere til stede, og at man igen oplever den lokale betjent,” siger Nick Hækkerup.

Læs mere her.

Nu må du igen kysse og kramme

Håndtrykket kan vende tilbage, og vi kan slække på afstanden til hinanden. Andre anbefalinger bibeholdes.

Det fastslår Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, i et interview med Berlingske.

Konkret lyder en af de nye anbefalinger, at vi skal holde afstand, “hvis det er muligt”, og altså ikke længere holde en bestemt afstand.

Også på en række andre områder, ændrer anbefalingerne sig.

“Vi er gået bort fra, at man skal holde en meters afstand. Men når man kan, skal man stadig holde afstand, for det forebygger smitte. Vi er i den situation, at vi har en tårnhøj dækningsgrad (antallet af vaccinerede, red.). Derfor kan vi slække på anbefalingerne, så vi kan få en mere normal hverdag,” siger Helene Probst.

“Vi kan godt begynde at give hånd og kram og kindkys til venner og familie. Og særligt hvis de er vaccinerede. Hvis man går til fest er der måske ikke grund til, at man krammer alle til en fest på 50, og det er vigtigt, at man tager hensyn, for det kan være, der er nogen, der ikke er vaccinerede. Men vi lægger det mere over til den individuelle vurdering.”

Hun tilføjer:

“Hvis begge er vaccinerede, er der ikke noget i vejen for at give kram og hånd.”   

Kollerup: Sociale medier skal tvinges til at fjerne ulovligt indhold

S-regeringen vil med et nyt lovforslag have de sociale medier til at tage et større ansvar for ulovligt indhold, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S).

“Vi har set alt for mange eksempler på unge piger eller helt almindelige borgere, som oplever, at der bliver delt ulovligt indhold omkring dem på de sociale medier, hvor der ikke er nogen, der tager ansvaret for at få det fjernet igen. Sådan skal det ikke være i Danmark. Derfor skal vi have en lov, der nu sikrer, at vi som samfund tager ansvaret, når techgiganterne ikke gør det,” siger ministeren til DR Nyheder.

Den nye lovgivning skal blandt andet sikre, at firmaer - som for eksempel Facebook og Google - fjerner eller blokerer ulovligt indhold på deres platforme inden for 24 timer. Det kan eksempelvis være overgrebsmateriale med børn, hævnporno, billeder af terror eller opfordringer til terror.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en video er ulovlig eller ej, skal den fjernes inden for syv dage, mens sagen bliver undersøgt. Derudover risikerer de sociale medier bøder, hvis de ikke overholder de nye tidsfrister. Der vil også blive ført tilsyn med, at platformene overholder lovgivningen.

Hos interesseorganisationen Digitalt Ansvar, som blandt andre Børns Vilkår og Red Barnet står bag, har man gennem længere tid arbejdet for en bedre beskyttelse mod skadeligt og ulovligt indhold på sociale medier. Derfor hilser den også regeringens udspil velkommen.

“Det er enormt positivt, at vi nu får en lovsikret garanti for, at ulovligt materiale bliver fjernet hurtigt og effektivt,” siger Ask Hesby Krogh, der er kommunikationschef i Digitalt Ansvar.

Han så gerne, at de sociale medier blev pålagt at fjerne ulovligt indhold øjeblikkeligt, men er tilfreds med, at der nu som minimum kommer en frist på 24 timer, da tiden er en afgørende faktor.

“Vi kan se, at indholdet spreder sig ud over nettet, hvis det ikke bliver fjernet, og det har kæmpe konsekvenser for ofrene, og det besværliggør også politiets arbejde.”

Læs mere her.

SF jubler over krav til sociale medier om at fjerne ulovligt indhold

Der er jubel i SF over, at regeringen spiller ud med en model, der skal fjerne ulovligt indhold fra sociale medier.

Det sker halvandet år efter, at SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, fremsatte et enslydende forslag, som justitsminister Nick Hækkerup dengang afviste: 

“Jeg er glad for, at regeringen endelig har erkendt, at det ikke længere kan gå, at der hersker et wild west på vores sociale medier, som trækker et sort spor af ofre for hævnporno, børneporno, identitestyveri, terror og andre forbrydelser efter sig. Nu giver vi endelig ofrene lidt respekt ved at kunne kræve det krænkende materiale ned,” siger Karina Lorentzen ifølge en pressemeddelelse fra SF.

Hun glæder sig over, at andre elementer fra SF’s tidligere forslag er med i regeringens oplæg: Den korte tidsfrist på 24 timer til at tage materialet ned, tilsyn med, hvordan eventuelle nedtagninger forvaltes og en klagemulighed, hvis man mener, noget er uberettiget taget ned.

“Det er vigtigt, at tidsfristen er kortest muligt – og at der er store bøder for at undlade at fjerne. Når for eksempel nøgenbilleder deles uden samtykke, så er det afgørende, at det kan fjernes hurtigt. Det lever 24 timer op til, for jo længere materialet ligger der, jo mere risikerer vi, at det bliver delt, og jo sværere bliver det at fjerne,” forklarer hun.

Et sted kunne SF dog godt ønske forbedringer: 

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi også giver ofrene reel mulighed for at udøver de nye rettigheder. Mange gange er det at få fjernet indholdet en kompleks proces, som kræver særlig bistand. Vores forslag er her, at de voksne også får en oprydningstjeneste, ligesom børnene har det i Red Barnets ”slet det”,” siger Karina Lorentzen.  

"Kæmpe anerkendelse af ofrene for digitale krænkelser, at vi nu får en model for at fjerne ulovligt indhold fra sociale medier - 1 1/2 år efter SF's forslag, kommer regeringen med det samme," skriver SF's retsordfører på Twitter.