Højesteretsdommere udtræder af Rigsretten på grund af inhabilitet

Det oplyser Rigsretten i en kendelse
Rigsretten har netop besluttet, at to højestretsdommere udtræder af Rigsretten på grund af inhabilitet.

Det fremgår af en kendelse, som Rigsretten netop har afsagt:

"Højesteretsdommer Vibeke Rønne har oplyst, at hun har et nært venskabsforhold til advokat Anne  Birgitte Gammeljord, der er valgt af Folketinget som  en af sagens anklagere.

Højesteretsdommer Hanne Schmidt har oplyst, at hun har et nært venskabsforhold til Lykke Sørensen, der  var afdelingschef i Udlændingeafdelingen i Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet fra august 2015 til september 2017.

Lykke Sørensen  var et centralt vidne for Instrukskommissionen og må forventes også at blive det  for Rigsretten.

Rigsretten finder, at der herefter foreligger omstændigheder, som er egnetil at rejse tvivl om Vibeke Rønnes og Hanne Schmidts fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, jf. rigsretslovens § 77.

Vibeke Rønne og Hanne Schmidt kan derfor ikke deltage i sagens behandling," hedder det i kendelsen.

To folketingsvalgte medlemmer Rigsretten udtræder også

Det hedder videre i kendelsen:

"Vibeke Rønnes og Hanne Schmidts udtræden af sagen  indebærer, at defolketingsvalgte medlem nr. 15, Mette Vestergaard Huss, og  det  folketingsvalgte medlem nr. 14, Leif Donbæk Thomsen,  tillige udtræder, jf. rigsretslovens § 5, stk. 1."

Sådan lyder Rigsrettens egentlige kendelse:

"Thi bestemmes:Højesteretsdommer Vibeke Rønne og højesteretsdommer  Hanne Schmidt kan ikke deltage i behandlingen af rigsretssagen  mod fhv. minister Inger Støjberg."

Advokat Leif Donbæk Thomsen var udpeget til at sidde i Rigsretten for SF, mens advokat Mette Vestergaard Huss var udpeget til at sidde i Rigsretten for Venstre.

Rigsretten har efter fredagens kendelse i alt 26 dommere. 13 højesteretsdommere, 13 folkevalgte.

Rigsretten skal mindst bestå af 18 dommere, før en rigsretssag kan gennemføres - fordelt på ni højesteretsdommere, ni folkevalgte.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Godt gået af dommerne

Jeg vidste ikke at Inger er næstformand (se Billede ) ;-)

Det er hun heller ikke med næstformand, no mangler vi så bare også at klaphatten fra DF udtræder da han jo også er inhabil kva sin politiske holdning til Støjgenen.

Det er hun heller ikke mere men forhenværende næstformand

Holgerf, er det svært at tale ordenligt til og om de mennesker man ikke er politisk enige med, Hav dog lidt respekt for andres meninger, De to mennesker du nedgøre har vel et navn. Jeg vil undlade at kalde dig et eller-andet for det er under mit niveau

I princippet er de 15 politisk udvalgte alle inhabile, idet de er venner/fjender med mennesker der enten er for eller imod Inger Støjbergs politik, der på daværende tidspunkt og også i årene fremover får stor betydning for skatteydernes økonomiske forhold. Og da vi alle er skatteydere rammes alle de 15 folkevalgte.
I princippet gælder det også for højesteretsdommerne. Deres egne skatteforhold er afhængige af den stramme indvandringspolitik som Inger Støjberg og Venstre gennemførte. Som dommer må man ikke have økonomisk interesse i den dom der afsiges. Dømmes Inger Støjberg, vil vælgerne efterfølgende påvirke dommernes skatteforhold indirekte igennem deres evt. nye partipræferencer.
Rigsretten er Folketingets mulighed for at opdrage på en minister. Folketingets beslutning og efterfølgende rigsrettens beslutninger, påvirker vælgerne og i sidste ende skatterne. Bliver Inger Støjberg dømt, støtter vælgerne måske NB og skatterne sættes ned, også højesteretsdommerne. Bliver Inger Støjberg frikendt får Venstre fornyet medvind og en borgerlig regering sætter topskatten ned. Til stor fordel for højesteretsdommerne.

I virkeligheden er alle 30 dommere i rigsretten inhabile, hvis en dygtig jurist brugte alle inhabilitetsreglerne til fingerspidserne.
De eneste der ikke er inhabile er Danmarks befolkning. Vælgerne til et folketingsvalg. De har allerede talt en gang. Og får måske chancen igen! Demokratiet bygger på hvad befolkningen ønsker. På den lange bane. En rigsret er et mellemmåltid, der kan udnyttes når folketingsflertallet ikke bakkes op af flertallet hos vælgerne.

Højesteretsdommere er ikke repræsentative i forhold til vælgerhavet. Heri består den største inhabilitet i virkeligheden.
Det vidste vores forfædre, der konstruerede rigsretskonstruktionen, godt. Derfor tilsatte de 15 yderligere dommere valgt af Folketingets partier som en slags kompensation.

Og når folketinget vælger en rigsretssag, præcist når vælgerne er uenige heri, understreger det netop disse 15 dommeres inhabilitet. De repræsenterer ikke vælgernes flertal.

Vælgere vælger folketingsmedlemmer. Folketingsmedlemmer formulerer love. Domstolene sørger for at lovene overholdes. Urimelige love påpeges af vælgerne. Nye folketingsmedlemmer vælges. Nye love formuleres. Ny retspraksis gennemføres. Dommerne dømmer anderledes.

Ved en rigsretssag sætter folketingsmedlemmerne sig uden om denne tredelte magt.
De gør sig til lovgivere, anklagere og dommere. På en og samme gang.

Kun hvis Inger Støjberg stiller op til folketinget påny, får demokratiet, folkestyret, mulighed for at folkets røst, lig folkets love, kommer til deres retfærdighed. Og lov er lov og lov skal holdes. Folkets love. Ikke det radikale Venstres lov. Maks 37 % af vælgernes. Husk at medregne Jacob Ellemann.

Inhabilitet er en alvorlig sag. At overhøre vælgernes dom har alvorlige konsekvenser. Og Venstre betaler i øjeblikket prisen. Meningsmålingerne rasler ned!
Det ovenfor beskrevne glemte de gamle kloge i Venstre at fortælle til det nye store dyr på savannen. At Gnuerne bestemmer! De er i overtal. Og når tørken sætter ind, løber gnuerne til grønnere steder. Selv partiledere kan være inhabile. Når de ikke repræsenterer folkets stemme. Og kun repræsenterer sig selv! Grundpræmissen for inhabilitet!

Rigsretten er i hele sin grundkonstruktion i en moderne kontekst lig inhabilitet. Borgerforslag kan i princippet vedtages inden for tre måneder. Tiden er løbet fra rigsretssager. Fra start til slut tager en rigsretssag hen ved tre år. Det tager kun et parti som Venstre godt tre måneder at blive halveret i meningsmålingerne. Love bygger på flertal blandt vælgerne.

Aldrig har love kunnet vedtages så hurtigt med befolkningens opbakning som her under corona-krisen.

Når Danmark åbner op, hvem gider så høre om rigsretssager om 1) Nedlukningen i marts 2) Manglende nedlukning på Vestegnen 3) Forkert vaccinationsstrategi 4) Nedlukning af Nordjylland 5) Nedlukning af skoler 6) Nedlukning af minkerhvervet 7) Manglende nedlukning af grænserne 8) Manglende iagttagelse af mutation x,y,z

Tiden kræver handling. Snarere end fnidder/fnadder rigsretssager. Pengene fosser ud af statskassen. I Norge og Sverige findes ingen rigsret. Kun social fordømmelse! Den trives til gengæld også fint ligesom i Danmark. Spørg blot alle Folketingets løsgængere. I Danmark behøver de blot 2% for at starte nyt parti. I Norge og Sverige er spærregrænsen 4%. Danmark er Nordens mest demokratiske land. Bortset fra rigsretten. Oldnordisk!

ALLE partier i folketinget burde tage det jeg skriver til efterretning

Da folketinget vedtog at køre en rigsretsag mod Inger Støjberg,var der flere der udtalte sig, at hvis Støjbergs regering hade givet hende en næse ville der ikke være grundlag for en rigsretsag mod hende.

ALTSÅ
så for al fremtid skal den sidene regering give en næse til enhver minister der er mistænkt for at have overtrådt lovgivningen i den ene eller den anden retning.
Og det vil spare skatteyderne for en masse penge,og allerede nu er der grundlag for at give Mette Fredriksen en næse,da der er mistanke om at hun har overtrådet lovgivningen ang minksagen.

Og det skal være før der kommer en ny regeringe,for det er sikker og vist at hvis Mette ikke har en næse til den tid,vil en ny regering vedtage opstart på en rigsretsag mod Mette.

Og husk Uffe Elleman fik mange næser men gik ikke af,af den grund.

Så kære regering giv Mette Frederiksen en næse,og spar skatteyderne for udgifter til en rigsretsag

Annonce