Støjberg stilles for Rigsretten

”Jeg ved, at jeg ikke beordrede nogen til at gøre noget ulovligt,” lyder det fra den tidligere udlændinge- og integrationsminister efter Folketingets beslutning om at stille hende for en rigsret
Foto: Folketinget TV
Inger Støjberg (V) i folketingssalen under debat om nedsættelse af rigsret imod hende, 2021
Da det kom til stykket, var der ingen tvivl om resultatet: Med stemmerne 139 for og 30 imod har Folketinget vedtaget at stille tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for en Rigsret på grund af den ulovlige adskillelse af asylpar.

Inger Støjberg fastholder til gengæld, at hun er uskyldig og henviser til, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister – modsat de andre medlemmer af Folketinget – var ”i lokalet”.

”Jeg ved, at jeg ikke beordrede nogen til at gøre noget ulovligt,” sagde den tidligere udlændinge- og integrationsminister under debatten i folketingssalen inden afstemningen. Inger Støjberg var tidligere på dagen udeblevet fra Venstres gruppemøde og havde fortalt pressen, at hun ville holde en tale, der ville "vække opmærksomhed."

Inger Støjberg kritiserer samtidig Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative for at mangle ”rygrad”. Hvilket skyldes, at partierne er blevet enige om en formulering, hvori det hedder, at  "adskillelsen af de berørte par politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert, da den indebar en ulovlig indkvarteringsordning".

Den ultimative mistillid

”Det er den ultimative mistillid til ikke bare mig, men den politik, jeg står for," sagde Inger Støjberg.

Afstemning om afstemning

Forinden havde et flertalt stemt for et forslag om, at afstemningen foregik ved elektronisk afstemning. 19 medlemmer - fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - havde ellers foreslået, at afstemningen skulle ske ved navneopråb. Det var nemlig afgørende, at det blev sagt højt, hvem der er for og imod rigsretssagen, mente de to partier.

 

placeholder

 

135 stemte imidlertid for den elektroniske afstemning, mens 21 stemte imod (12 stemte hverken for eller imod).

Vermund: Historisk fejl

Kun Kristian Thulesen Dahl (DF), Pernille Vermund (NB) og Rosa Lund (EL) havde bedt om ordet som såkaldte hovedordførere under debatten og gik derfor på talerstolen, hvorimod blandt andre Morten Messerschmidt (DF) samt løsgængerne Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Lars Løkke Rasmussen bad om ordet som såkaldte privatister.

"I, der stemmer for, i begår en historisk og alvorlig fejl," sagde Pernille Vermund.

"Jeg håber, at historien kommer til at dømme jer hårdt."

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen advarer om, at Folketinget sætter "barren for lavt" ved at stille Inger Støjberg for Rigsretten. Løsgængeren tror, at Inger Støjberg vil ende med at blive frikendt på grund af manglende beviser. Og skulle den tidligere udlændinge- og integrationsminister blive dømt, vil straffen "formentlig være i den meget milde ende".

"Nu står vi så her," sagde løsgængeren.

Det handler ikke om mink

"Jeg har gennemlæst de relevante afsnit nu. Det handler ikke om udlændingepolitik, det handler ikke om barnebrude. Det handler om jura. Det kan man jo oversætte til en anden sag: Det handler ikke om folkesundhed, det handler ikke om mink, det handler om jura. Men lur mig: Der kommer ikke en rigsretssag mod statsministeren i minkskandalen."

EL: Lighed for loven

Rosa Lund havde ellers ikke planlagt at bede om ordet. Men efter Kristian Thulesen Dahl havde sagt, at sagen handler om lighed for loven med henvisning til, at andre ministre er sluppet med større eller mindre næser for samme slags fejl, blev det for meget for Enhedslistens retsordfører.

"Når helt almindelige danskere bryder loven, bliver de stillet for en domstol," sagde Rosa Lund.

Handler om lighed for loven

"Når politikere bryder loven, skal de også for en domstol. Vi tager det rent faktisk meget alvorligt. Det her handler om lighed for loven, intet andet." 

Ulovlig administration

Sagen om adskillelse af asylparrene begyndte i begyndelsen af 2016, hvor den daværende udlændinge- og integrationsminister udsendte en pressemeddelelse om, at alle par på landets asylcentre skulle adskilles, hvis den ene var under 18 år.

Pressemeddelelsen kom – sammen med en telefonisk instruktion fra Udlændingestyrelsen samme dag – i praksis til at fungere som en instruks for udlændingemyndighederne. Hvilket der dog ikke er lovhjemmel til at gøre. Asylparrene kunne - og kan - kun blive adskilt efter en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Instrukskommissionen har konkluderet, at instruksen var "undtagelsesfri" og derfor "klart ulovlig". Og at Inger Støjberg samtidig var advaret om farerne forinden.

Af samme grund er Inger Støjberg tiltalt for en ulovligt administration, og det er en skærpende omstændighed, at den daværende udlændinge- og integrationsminister gav urigtige og misvisende oplysninger til Folketinget om sagen på fire samråd.

Historisk retssag

Siden Rigsrettens oprettelse i 1849 har der kun været fem rigsretssager. Den seneste var Tamil-sagen mod den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen, som endte med en betinget dom på fire måneders fængsel i 1995.

Rigsretten består af 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget har udpeget.

 

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeg fulgte sagen, trist, og hovedpersonen har stadig ikke fattet sagens kerne. Beskæmmende var DF talere, og Pernille Vermund slem at høre på. Løkke længe leve hykleriet. Han har igen vendt 180 gr.og tager afstand fra sig selv, det må jo være konklusion af hans tale.Den ene del af salen var besat af DF, NB og få venstrefolk, samt Retsudvalget. Og DF nød at høre sig selv tale eller skændes med rosa mund og Simon Emil. DF var ulidelige. Støjberg har ødelagt sit parti.

Rosa Lund 😊som havde gode indlæg. Og de øvrige partier holdt sig væk indtil afstemningen. Dømmes hun måske?? Jeg tror det, men nok en betinget dom og en bøde

Jeg har heller ikke fattet sagens kerne endnu. Der var en masse rod i Udlændingeministeriet og i deres forvaltning, ingen syntes at vide hvem der gjorde hvad og hvorfor, heller ikke Inger Støjberg. Ingen er kommet til skade, i hvert fald ikke nogen større skade, og nu skal der bruges et tocifret millionbeløb på at rede trådene ud? Spildt ulejlighed, spildte penge. Kommer der bagefter en rigsretssag mod Mette Frederiksen? Hun nedlage til sammenligning et stort erhverv på et yderst tvivlsomt grundlag.
PS: Støjbergs mange lagkager og de forudgående stramninger er formentlig årsag til at Tesfaye i dag kan glæde sig over et lavt antal asylsøgende.

Rosa Lund siger at “Det handler om lighed for loven. Når helt almindelige danskere bryder loven, bliver de stillet for en domstol” Jo, tak! Stillet for en domstol? Hvem bliver reelt stillet for en domstol? Det trænger til at blive undersøgt! For hvem slipper oftest fra at blive stillet for en domstol? Her trænger vi til undersøgelser!
Når nogen bryder loven er der 3 muligheder.
1) man kan anmelde sig selv, som formodentlig alle radikale og enhedslistefolk nok gør
2) man bliver taget på fersk gerning af politiet
3) man bliver anmeldt af nogen der ser noget eller fatter mistanke evt. ved videoovervågning
Nummer et kræver at man har en indbygget dårlig samvittighed og selv anmelder sin brøde. Hvor mange der domfældes sådan ved jeg ikke.
Nummer to kræver at sandsynligheden for politiets tilstedeværelse er afgørende. Stor ulighed i hele landet.
Nummer tre kræver at man tør anmelde andre. I indvandrerområder trues folk til at holde kæft!
Rosa Lunds “Det her handler om lighed for loven” er således “kejserens nye klæder”. Alle danskere kan blot ved en kort tur i bil, se, at der er ingen lighed for loven.
Færdselsloven overtrædes konstant. Især på hastighed! Men folk med mobilen i hånden er også et kæmpe problem! Når helt almindelige danskere bryder loven, bliver de generelt ikke stillet for en domstol. Rosa Lund lyver således direkte fra Folketingets talerstol.
Folketinget og ministre er primært til for danskernes skyld. De vælges hvert fjerde år. Og vælgere skal have større indflydelse i forhold til folketingsmedlemmer og ministre. De der ikke overholder loven genvælges sjældent. De der ikke laver noget positivt for vælgerne genvælges sjældent.
Inger Støjberg har vælgernes opbakning. Den skal Folketingets flertal ikke røre ved. Det skal vælgerne nok klare! Folketingsmedlemmer skal se fremad og skabe nye løsninger i nye tider med nye udfordringer. Hvor er respekten for vælgerne?
Rosa Lund skulle hellere få nogle flere betjente ansat, så danskerne blev lige for loven. Inger Støjberg er i øjeblikket den person i Danmark, der er mest lige for loven. 179 politibetjente har taget hende i nøjere øjesyn og mindst 130 vil stille hende for en domstol. Godt hjulpet af det meste af den danske presse, der har monitoreret hende i snart fem år. Tænk hvis enhver asylansøger eller indvandrer i Danmark fik den samme opmærksomhed.
Det handler om lighed for loven.

Som gammel socialdemokrat skammer jeg mig over de socialdemokratiske folketingsmedlemmers barnlige og udemokratiske opførsel i dag.
Uanset hvad man mener om Støjbergs rigsretssag, så er det helt utilstedeligt at alle, undtagen ordføreren, boykotter debatten i Folketingssalen.
Det er en direkte hån mod folkestyret, ikke at gide passe sit arbejde, bare fordi man ikke er enig med modparten.
Det svarer til, at en anklager forlader retssalen når forsvaren holder sit afsluttende indlæg.
Det er barnligt demonstrativt og umodent.

Nu ved jeg ikke Hans Jensen, hvad type debat du ville forvente i
folketinget, som jeg forstår det skulle det ikke være en debat omkring
Rigsret eller ej, hvis man vil forsvare en rigsret, i en sag hvor
folketingets medlemmer er anklageren, hvordan skulle den føres.
De som argumenterer for en frifindelse, bruger andre sager,
hvor der er uddelt NÆSER, men ikke en anklage for en rigsret.
SÅDAN kan man ikke føre en debat, man SKAL tage udgangspunkt i den
enkelte sag, jeg hørte ikke hele debatten, men jeg hørte
Kristian Thulesen Dahl, om at Statsministeren skulle stilles for en
rigsret, JAMEN JAMEN, der er end ikke rejst en anklage endnu.
I Inger Støjberb sagen, blev der første rejst en anklage, efter
at INSTRUKSKOMMISIONEN havde afleveret deres rapport, og de 2
advokater havde gransket denne rapport.
De der anklager Inger Støjberg, har jo stemt for et anklageskrift.
Det kan du da ikke forlange de skal tage stilling til igen.

Arne, jeg er helt med på at debatten ikke ville flytte nogle synspunkter, men når alle folkeringsmedlemmer er til stede på Borgen, udstråler det en ligegyldighed over for Folketinget, at kun én fra S finder det ulejligheden værd at deltage i mødet, når der ovenikøbet er direkte tv-transmission.

Inger Støjberg ned med nakken
Inger Støjberg en på frakken
Inger Støjberg skaber virakken
Danmark væltes ned ad bakken

Asylansøgeres pædofili
Noget Inger ej kan li’
Middelalderen i dansk harmoni
Er det de rød-grønne ka’ li’

Det er de Internationale
Der er blevet de nationale
Muslimer sikrer deres plads
i rigsrettens danske palads

Jyske lov for altid død
Den blev overmalet rød
Land følg eller land fly
Ghettolister fra by til by

Så har hyklerne de feje og uduelige sejret igen, hvor må de være stolte, nåh nej det aner de ikke hvad er

Når konservative, venstre, radikale, soc.dem. som ikke var i salen, kun deres retsordførere, så forstod jeg det godt. Debatten var et cirkus at se og høre på, med DF og NB som skiftedes til at stille deres hykleri til skue. De kunne med Løkke have stoppet den sag for længe siden med en næse og en fyring, det gjorde de ikke, for lov og ret gælder kun, når det er andre, ikke når sagen omhandler en de er enig med.

Helle, det er da som det plejer, ikke noget nyt i det. Nu venter vi spændt på hvad der sker med Mette F. hvis regeringsmagten skifter ved næste valg. Så er et pay-back absolut inden for rækkevidde.
Og hvis regeringen fortsætter vil de øvrige røde højst sandsynlig ikke stemme for en rigsret, og så er minksagen forældet om 4 år.

For at ingen skal misforstå,jeg stemmer til venster fra midten

Jeg har kun åbnet til denne side idag for at sige at
Inger Støjberg gjorde det rigtige, barnebrud er så afskyligt føj for den lede,
men det er åbenbart vigtiger at få Inger Støjberg ned med nakken,end at
sende et budskab, Danmark vil altid være imod sex med børn og straffe dem
der har det,og børn der bliver barnebrud tager Danmark også STOR afstand fra,
"føj for den lede"sex med børn og barnebrud "føj for den lede
og det kan ikke siges tit nok, FØJ FOR DEN LEDE

OG hvis vi endelig skal straffe Inger Støjberg,
så giv hende en STOR NÆSE lige som Uffe Elleman fik en mange gange

OG hvis endeligt der skal være en rigsretsag så skal det være imod
de skatteminister der gjorde det mugligt at udenlandske personer
kunne snyde skat for 12,7 miliarder kr

Det havde folketinget også gjort hvis Lars løkke havde gjort noget da han havde magten,men skulle jo pleace mor pia og tullemanden.Det ville jo ikke se så godt ud hvis Inger blev gået,man kunne se samråd på samråd hvordan Martin Henriksen godtede sig hvis Inger havde sagt sanheden ville hun jo tabe ansigt både til dfp.og pernille fra ny borgelig

Jens Kamp, man kan ikke give et menigt folketingsmedlem en næse,
men den daværende regering i 2016, og dens støttepartier,
kunne have givet den daværende Integrations minister en næse,
men da flertallet ikke havde et ønske om at påpege det lovbrud,
som denne minister havde begivet sig udi, blev der ikke rejst en
sag fra et flertal, og da mindretallet som sagt, var et mindretal.

Gad vide om de øvrige røde vil give Mette F. en næse eller kræve hendes afgang pga. minksagen. I mine øjne ligner de 2 sager meget hinanden. Så der er ingen grund til at spille hellig, selv om jeg støtter Mette F. og ikke håber at minksagen udvikler sig.

Hans Jensen, nu prøver jeg at stille dig et spørgsmål,
som du måske finder lidt underlig.
Hvor stort er et område.?
I lov om dyrehold § 30 stk. 2 afsnit 1 h. Står det at "fødevareministeren
kan aflivedyr i et område" der er ikke defineret hvor stort området er.
Tage Siboni som har skrevet teksten til denne lov, udtaler til Politiken
onsdag den 9 dec. er det skal fremgå, at det skal ske på et veterinær faglig
grundlag, og Kåre Mølbak har på et spørgsmål udtalt at hans råd til
regeringen var sket på et veterinær faglig grundlag.
Tage Siboni ER tidligere vicedirektør i Fødevarestyrelsen, og har været
ansat i Fødevareministeriet som juridisk konsulent/rådgiver.
Tage Siboni Skriver i Politiken, at " ifølge lov om hold af dyr,
har en minister hjemmel til at aflive alle dyr i et område"
i forsøg på at standse smitte.
Spørgsmålet er blot, om et område kan være hele landet.
Og hvorfor kunne et område ikke være hele landet, hvis frygten
for smittespredning er hele landet.
Det er hele spørgsmålet, kan paragraf 30 tolkes,
som være dækkende for hele landet.

Kommentar:

Jeg sad og så hele debatten i tv vedrørende en Rigsretsag mod Inger Støjberg !

Jeg må ærligt sige, at jeg væmmes ved, at høre Alex Arentdsen ( DF ) udtalelser, samt andre fra DF samt Nye Borgerlige...

Det var jo helt på Månen at spilde tiden på noget som overhovedet ikke har noget med en Rigsretsag at gøre..Dersværre er kun omkring 2,5% af danskerne der er medlem af en politisk forening, og det gør jo, at udvalget af opstillede kandidater ikke er optimalt, som man også kan høre fra en del Folkevalgte, som kommer med udtalelser der er helt på Månen eller lidt uhøfligt sagt,ikke burde være politiker, da de kun varetager deres eget politiske ego... Men sådan er vores demokratiske spilleregler !

Om Inger Støjberg er skyldig eller ikke skyldig vil tiden vise !

God Dag,
Erling Drews...

Konspirationsteori
Erling Drews, Når en minister stilles for en rigsret, er det så ikke
det ministerie, som ministeren har ansvaret for, som stilles for retten.?
Og gælder det ikke også for den statsminister, som har ansvaret for de
ministre, som er udpeget af ham.?
Nu kommer så min konspiration, hvorfor tror du, at statsministeriets
departementschef, Kristian Kettel Thomsen, blev fyret af Mette Frederiksen,
og nu lægger jeg dig ord i munden, tror du ikke at Mette Frederiksen, havde
en mening om, at Kettel Thomsen har haft en stor viden om Støjberg, og hendes
eskapader udi fifleri med ministeransvarsloven, og om ikke at VILLE overholde
den Dansk lovgivning, for sager hun havde i sit ministerium.?
Min konspiration går på, at Mette Frederiksen ikke ville have en rådgiver,
som måske også skulle sidde anklaget i en undersøgelses ret.
Og at departementschefen i Justitsministeriet, Barbara Bertelsen,
havde en viden omkring den minister, som sad i Integrations ministeriet.
Hvis jeg har ret i min "konspiration" har Støjberg været skyldig, i en
meget højt stående og dygtig embedsmand har måtte forlade sit embedet.

Venlig hilsen
Arne Jensen.

Du ved mange ting IS - lad nu rigsretten gå sin gang, så skal de nok vurdere om du ved rigtigt...

Annonce