Støjbergs advokat er klar til at trække sig fra Rigsretten

Inger Støjbergs politiske modstandere - og tilhængere – skal være med til at fælde dommen over hende, hvis det kommer til en rigsretssag. Men kan de det?
Foto: News Øresund, flickr
Egentlig havde han fået et ”drømmejob”, Liberal Alliances byrådsmedlem i Hillerød.

Som Jonathan Nielsen i 2014 fortalte Hillerød Posten forenede det, at være blevet udpeget af Liberal Alliance til Rigsretten, nemlig juristens to faglige interesser: Juraen og det politiske.

Men da Liberal Alliance to år senere trådt ind i Løkke-regeringen og Jonathan Nielsen blev særlig rådgiver for daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) blev jobbet alligevel for godt til at være sandt. Den særlige rådgiver mente ikke, at dette – i givet fald at skulle være dommer over sin egen regering og eventuelt sin egen minister - var forenelig med at være medlem af Rigsretten og forsøgte derfor at blive fritaget for posten. Hvilket imidlertid viste sig lettere sagt end gjort. Altså at blive fritaget på grund af inhabilitet.

»Jeg blev sendt lidt frem og tilbage,” fortæller Jonathan Nielsen i dag til Netavisen Pio.

Jeg strandede lidt

”Højesteret sagde, at det måtte jeg snakke med Folketinget om, og så havde jeg lidt svært ved at finde ud af, hvem jeg egentlig skulle snakke med i Folketinget. Og så viste det sig endeligt, at modellen var en, hvor Liberal Alliance skulle bede Folketinget om, at jeg blev fritaget for hvervet. Der var lidt mange hatte inde over at få fundet ud af, hvilken vej jeg skulle gå, så jeg strandede lidt i et par omgange, men fandt så ud af det til sidst. Det er ikke noget, der sker så tit, er mit indtryk.”

Hvilket Jonathan Nielsen har ret i.

Dvale i 80 år

Ikke bare er det sjældent, at medlemmer af Rigsretten beder sig fritaget for hvervet som dommer på grund af inhabilitet.

Det er kun sket fem gange i danmarkshistorien, at en minister er blevet stillet for en rigsret. Sidste gang var i 1993, hvor Folketinget – efter 80 års pause - rejste en rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) for at have administreret i strid med udlændingeloven. Som højesteretsdommer Jens Peter Christensen forklarer i i bogen ”Højesteret – 350 år”, er rigsretssystemet – og ikke mindst opfattes som – et overordentlig tungt og omstændeligt apparat, ”hvis anvendelse næsten forbyder sig selv.”

Snarere en hindring

 

”I praksis er det eksisterende rigsretssystem således snarere en hindring for, at ministre drages til retligt ansvar, end det middel, det burde være,” skriver Jens Peter Christensen.

Men når der nu er mulighed for, at det kan ske en sjette gang for tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), skyldes det, at Folketinget har bedt to uvildige advokater vurdere Instrukskommissionens delberetning om hendes håndtering af asylparrene. Og denne vurdering skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal føres en rigsretssag, eller med andre ord en straffesag, imod Inger Støjberg for at have overtrådt loven.

Det kan således blive Inger Støjbergs politiske modstandere - og tilhængere - som i sidste ende skal fælde dom over hende, fordi Rigsretten består af 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer. Medlemmer som tæller en række prominente profiler som den tidligere socialdemokratiske finansminister Pia Gjellerup, Dansk Folkepartis tidligere indfødsretsordfører Christian Langballe samt Inger Støjbergs bisidder i Instrukskommission, advokat og medlem af Venstres forretningsudvalg Nicolai Mallet.

Advokat klar til at trække sig

I dag oplyser Nicolai Mallet, at han er klar til trække sig som medlem af Rigsretten. Hvis det altså skulle ende med en rigsretssag.

 ”Ud fra almindeligt gældende principper for såkaldt speciel inhabilitet vil jeg mene, at jeg vil være inhabil som følge af mine hverv som beskikket bisidder for Inger Støjberg i forhold til Instrukskommissionen og nu, i forhold til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, der i et underudvalg behandler sagen," skriver Nicolai Mallet i en kommentar til Netavisen Pio.

Modsat den mediedækning, der har fundet sted hidtil

 

"Min forventning er dog, at det – modsat den mediedækning, der har fundet sted hidtil – vil være klart for Folketinget, at Instrukskommissionen skulle foretage en helt anden vurdering af forløbet end den vurdering, der skal foretages af Folketinget. Folketinget skal foretage en vurdering af, hvorvidt der er begået strafbart forhold, mens Instrukskommissionen blot skulle vurdere, om der er sket overtrædelse af civilretlige normer, herunder forvaltningsretlige og konventionsbestemte (ikke-strafbelagte normer)."

Nicolai Mallet fortsætter:

"Når det går op for Folketingets medlemmer, at der er afgørende forskal på de to vurderinger, må det vise sig, om også de partier, der ellers står stærkt på retsstatens principper, beslutter sig for at lade disse vige for rent politiske hensyn. I så fald kan vi vente os mange rigsretssager i den kommende tid.”

Markante udtalelser kan koste posten

Højesterets præsident og formand for Rigsretten, Thomas Rørdam, vil ikke på forhånd løfte sløret for, hvad der egentlig skal til, før medlemmer af Rigsretten bliver inhabile.

Thomas Rørdam har dog tidligere fortalt Politiken, at hvis der bliver rejst en rigsretssag mod Inger Støjberg, så vil den første opgave netop være at gennemgå listen over dommere for at tage stilling til eventuelle habilitetsproblemer.  

Det er Rigsretten, der i givet fald bestemmer det i fællesskab. Ifølge Thomas Rørdam vil en stedfortræder skulle træde i stedet, hvis en dommer har beskæftiget sig med sagen på en måde, der er uforenelig med hvervet, og han nævner, at det blandt andet kan være ”markante udtalelser” om sagen.

Lig på bordet

En af dem, som er kommet med markante udtalelser, er Dansk Folkepartis tidligere indfødsretsordfører og medlem af udlændinge- og integrationsudvalget.

Efter et samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg i 2017 med Inger Støjberg, der foranledigede Berlingske til at konkludere, at ”et skjold af rå, politisk magt” beskyttede hende mod såvel en kommissionsundersøgelse som en rigsretssag, blev det alligevel for meget for Christian Langballe.

”Det lyder ærlig talt rimelig fascistisk,« skrev Christian Langballe på Facebook.

placeholder

Og i et andet opslag kritiserede indfødsretsordføreren mediernes dækning af samrådet.

”Det som det hele drejede sig om var, at der blev grebet ind over for tvangsægteskaber,” skrev Christian Langballe. ”Det interesserer ikke venstrefløjen, de radikale, politiken eller den øvrige presse en skid. De kører deres krig mod Støjberg og DF, og de helmer ikke, før der er lig på bordet.”

placeholder

I dag fortæller Christian Langballe, at han har gjort sin stilling op angående spørgmålet om sin habilitet.

Truffet min beslutning

”Hvis der skulle komme en rigsretssag mod Inger Støjberg – hvad jeg ikke tror, at der kommer – så har jeg truffet min beslutning,” siger den tidligere indfødsretsordører og nuværende folketingskandidat til Netavisen Pio. ”Og den vil jeg i givet fald meddele Thomas Rørdam til den tid.”  

Opgør i Venstre

En rigsretssag mod Inger Støjberg er rykket tættere på, efter at Venstres formand, Jacob Ellemann-Jensen, har erklæret sig villig til at støtte en sådan mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister, hvor ”spørgsmålet om ulovlig administration afgøres én gang for alle, så Venstre og Inger (Inger Støjberg, red.) kan blive frikendt.”

placeholder

Og selvfølgelig ikke mindst efter at Inger Støjberg – ovenpå hvad hun selv har beskrevet som Jacob Ellemann-Jensens ”invitation” til at blive stillet for Rigsretten - har trukket sig som næstformand for Venstre.

placeholder

Aldrig aktuelt

I 1993 erklærede det socialdemokratiske medlem af Rigsretten, senere amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, sig inhabil bare for at få at vide af retten, at det var hun ikke.

”Det kringlede – og det som gør, at Tamil-sagen meget lignede den nuværende instrukssag – var, at Erik Ninn-Hansen dengang henviste til, og argumenterede for, at han havde et flertal bag sig i Folketinget, der mente det samme,” siger Vibeke Storm Rasmussen i dag til Netavisen.

Tæt inde i Socialdemokratiets indvandrerdebat

”Og som argumentation brugte Erik Ninn-Hansen blandt andet en rapport, jeg havde lavet i 1988 om problemerne med indvandringen til Danmark. Jeg havde været tæt inde i Socialdemokratiets indvandrerdebat, så hvis Erik Ninn-Hansen ville taget partiet til indtægt for sin holdning, følte jeg mig inhabil. Men det fik jeg så at vide, at det var jeg ikke.”

For Jonathan Nielsen blev det til sidst så »besværligt« at blive fritaget for hvervet som dommer i Rigsretten, at han opgav forsøget.

I stedet besluttede den særlige rådgiver sig for at ville bede de andre medlemmer Rigsretten om at tage stilling til hans habilitet, hvis der skulle blive rejst tiltale mod Simon Emil Ammitzbøll eller andre af ministrene i den daværende Løkke-regering - herunder Inger Støjberg.

Men Jonathan Nielsen blev ikke genudpeget til en ny seksårig periode i 2020, så spørgsmålet blev aldrig aktuelt.

Rigsretten

  • Rigsretten er en særlig domstol, der sammensættes, hvis regeringen eller Folketinget ønsker at rejse en sag mod en minister.
  • Det sker uhyre sjældent – og kun, hvis en minister forsømmer sit arbejde med at styre sit ministerium eller mistænkes for at gøre noget ulovligt i sit ministerembede.
  • Rigsretten består af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal politisk valgte medlemmer, som Folketinget udpeger. De rigsretsmedlemmer, som Folketinget udpeger, må ikke samtidig være folketingsmedlemmer. De er med, for at den politiske sagkundskab også tæller med i sager mod ministre.

Kilde: Folketinget

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kompliment for en fin oplysende artikel om Rigsretten og nogle habilitetsproblemer og -spørgsmål.
Nicolai Mallets kondensat af Instrukskommissionens opgave er dog næppe fyldestgørelse, det er uddybet i Venstres advokaters responsa, som særligt interesserede bør læse:
https://www.venstre.dk/nyheder/notater-fra-to-juridiske-eksperter-om-del...
ikke mindst da fru Frederiksen, statsministeren, formentlig og forhåbentlig snart skal igennem den samme mølle.

Jens Kristensen
Fint nok at kunne læse om Venstres responsa, men du skulle lige ud med saven - når du nu bruge så finde udtryk, kunne du så også overtales til at fortælle hvilken grundlovs paragraf Mette Frederiksen som person har overtrådt?
Hvis Du ikke kan, så lad lige være med at leg dommer eller statsadvokat og dømme på forhånd - i den aktuelle sag mht. IS er der ved at være total klarhed og det har været drøftet i meget lang tid efterhånden, at her blev kørt urent trav. Vi får så se, hvad tinget når frem til, når undersøgelsen er færdig - jeg vil gerne at det ender ud i en rigsretssag, så er det afgjort en gang for alle - "barnebrude" findes ikke, selv om IS gerne slår sig på det udtryk, men hun har forbrudt sig mod tinget og det i en grad som er uacceptabelt om hun også har brudt grundloven det får en kommende rigsretssag vise.
Men... som mange modstander af MF så meget slår sig på, så vil jeg gerne se paragraf nr i grundloven som I henviser til, når I siger, "hun" har overtrådt grundloven.
Ret mange glemmer, at Jakob Ellemann Jensen har lavet en lov, som faktisk dækker retten til at slå disse skide mink ihjel, som selv er skyld i at mennesker bliver smittet og dør... Men det tæller ikke hos modparten - her tæller avlernes tab af 22 kr per skind mere end menneskeliv.

https://www.berlingske.dk/samfund/juraprofessorer-grundloven-blev-brudt-...

Finn René Hansen det er lige ud af landevejen!
Mette Frederiksen skal ind og ruske tremmer!

Jens Peder Nielsen, Du har igen glemt at svare på hvilken
paragraf i grundloven hun har forbrudt sig imod.
Det er meget vigtig i en seriøs debat, at man ved hvad der tales om.
Paragraf 16 omhandler en ministers embedsførelse, det vil sige,
at man har et ministerie med et ansvarsområde, ellers kan det ikke
rejses en rigsretssag, statsministeriet er ikke et fagministerie.
paragraf 3 omhandler magtens tredeling, den har hun ikke forbrudt
sig imod, og paragraf 73 handler om ejendomsrettens ukrænkelighed,
og den har jeg fortalt dig om, så den kender du velsagtens nu.
Så ham den lidt forkølede juraprofessor, kan du rolig pakke væk.
Ham skal du ikke sætte din lid til, hvis du er i problemer.

Annonce