Jeremy Corbyn skaber tvivl om fri bevægelighed i Storbritannien

Labour-leder Jeremy Corbyn har indtil for nylig været stor tilhænger af fri bevægelighed, men nu åbner han for muligheden for at begrænse den fri bevægelighed for arbejdskraft efter Brexit.

Annonce

Labour-formand Jeremy Corbyn har indtil videre gjort det til et springende punkt for Labour, at Brexit-forhandlingerne ender med, at der fortsat er fri bevægelighed af arbejdskraft til og fra Storbritannien. Ifølge Corbyn er øget indvandring nødvendigt for Storbritannien, fordi landet har en aldrende befolkning og i fremtiden får brug for mere arbejdskraft.

Men nu åbner Corbyn op for, at Labour kan bakke op om Storbritannien ikke bliver omfattet af den fri bevægelighed, når der skal laves en aftale med EU om Brexit. Det sagde han ifølge netavisen Politico til et møde i Peterborough tirsdag.

”Labour er ikke gift med den fri bevægelighed for EU-borgere som princip”, sagde Jeremy Corbyn tirsdag.

”Labour støtter fair regler og fornuftigt styret indvandring som en del af forholdet til EU efter Brexit”, sagde Corbyn.

Vil heller ikke udelukke fri bevægelighed
Jeremy Corbyn understreger dog også, at han ikke vil udelukke, at Storbritannien kan blive omfattet af den fri bevægelighed.

”Jeg vil ikke blive misforstået, vi ønsker heller ikke at udelukke fri bevægelighed”, sagde Jeremy Corbyn tirsdag.

Corbyn understregede, at Labour ville være med til at indgå aftaler om ”en fair regulering af indvandring”, men at Labour samtidig ønsker at ”putte levestandarder og adgang til arbejdspladser forrest i forhandlingerne.”

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook