Udfaldet af to såkaldte by-elections ventes med spænding i London, for det kan få alvorlige konsekvenser for enten den konservative regering, for Labour eller for UKIP.

I britisk politik opererer man ikke med suppleanter, som kan træde til, hvis medlemmer af Parlamentet bliver syge eller udtræder. Derfor skal vælgerne i to engelske valgkredse torsdag til stemmeboksen og finde afløserne for to parlamentsmedlemmer, begge fra Labour, der har forladt deres poster i henholdsvis Stoke-on-Trent og Copeland.

Valg i skyggen af Brexit
Stoke-on-Trent Central-kredsen er i øvrigt blevet ledig fordi det hidtidige medlem, Labour-politikeren Tristram Hunt, har valgt at droppe politik til fordel for en karriere som museumsdirektør.

Det er derfor ikke helt for sjov, når avisen The Guardian og andre kalder Stoke for “Brexit capital of Britain” og kredsen blev derfor anset som et meget oplagt mål for UKIP, fordi 70 procent af kredsen stemte for Brexit ved folkeafstemningen og det, sammen med Labours almindelige kollaps i meningsmålingerne, gjorde det muligt for UKIP at vinde en plads i parlamentet.

Partiet valgte derfor at stille op med sit absolutte topnavn, den nyvalgte partiformand og Europa-Parlamentsmedlem Paul Nuttall, som kandidat.

Løj om at være tilstede ved katastrofe
Og uanset udfaldet er der allerede en politiker, der er kommet alvorligt i problemer. Nemlig førnævnte Paul Nuttall, der er kommet i alvorlige vanskeligheder, efter at han påstod at han havde været tilstede på Hillsborough Stadion i Sheffield, den katastrofale dag i 1989 hvor 96 mennesker døde, fordi arrangørerne ikke havde styr på tilskuerne.

Problemet er blot, at det har han aldrig før fortalt, og det virker meget usandsynligt, da der har været et enormt udredningsarbejde, hvor myndighederne har interviewet folk der var tilstede. Selv gamle skolekammerater forstår ikke, at han aldrig har nævnt det før nu.

Hillsborough-katastofen er stadigvæk et varmt politisk emne i England.

Paul Nutall har forsvaret sig med, at han normalt blot ikke bryder sig om at tale om det. Men den forklaring har i hvert fald ikke overbevist to af hans partifæller, formændene for UKIPs afdelinger i Liverpool og Merseyside, der har trukket sig for deres poster.

Labours last stand
For Labour og ikke mindst formand Jeremy Corbyn er valget også vigtigt, fordi et nederlag her – i en ellers stensikker Labour-kreds – vil kun øge det interne pres på formanden fra utilfredse elementer i hans eget parti.

Vigtigheden af valgene kan også ses på, det store antal partisoldater fra hele landet, som partierne har sendt på gaden og på dør-til-dør-kampagne i byen.

Be one of 1,000+ activists to join us on the #labourdoorstep on Thursday!
Stoke: https://t.co/lbLWca5gBy
Copeland: https://t.co/3A14uvzMBK pic.twitter.com/9nHqiZ4wAY
— The Labour Party (@UKLabour) February 22, 2017

Det ville være et stort symbolsk nederlag for partiet, som arbejderklassens repræsentant, hvis man tabte Stoke-on-Trent til UKIP. Eller som partiets kandidat, Gareth Snell, sagde til LabourList.

”Det her handler ikke blot om at vælge den næste MP fra Stoke Central, dette er en kamp mellem Labour og UKIP om hvem der egentlig repræsenterer ”heartland working class communities”, siger han og fortsætter:

”Skal det være Labour med et politisk budskab om håb og optimisme, samarbejde og enhed, eller skal det være det budskab om had, splittelse og fortvivlelse som UKIP kommer med. Hvis vi kan stoppe dem her, i det nogen kalder Brexits hovedstad, så ved vi, at vi kan stoppe alle steder.”

Tristram Hunt blev genvalgt i 2015 med 39,9 procent af stemmerne, 16,7 procent mere end nummer to, en kandidat fra UKIP.

Konservative optimister
Valget i Copeland-kredsen i nordvestengelske Cumbria er først og fremmest en kamp mellem Labour og de konservative, hvor sidstnævnte ser en mulighed for at vinde et mandat i en kreds, som ellers har givet valg til Labour uafbrudt siden 1935.

Hvis de konservative kunne vinde her, så vil det give et kæmpe rygstød til premierminister Theresa May og hendes parti og tilsvarende være et kæmpe nederlag for Labour. Historisk set har det siddende regeringsparti kun vundet fire(!) by-elections fra oppositionen siden 2. verdenskrig.

Men Copeland er et såkaldt “marginal seat” hvor Labour vandt i 2015 med 42,3 procent af stemmerne mod de konservatives Stephen Haraldsen’s 35,8 procent. Et forspring på kun 6,5 procent.

Men det var i maj 2015, hvor de landsdækkende meningsmålinger viste at de konservative førte med et par procent, hvor de i dag har et forspring på mellem 10 og 15 procent, alt efter hvilket analyseinstitut der spørger.

Nedskæringer og atomkraft
Copeland-kredsen blev ledig efter at den hidtidige MP, Jamie Reed, valgte at forlade politik til fordel for et job som Public Affairs-chef for det selskab der har til opgave at rive det lokale atomkraftværk Sellafield ned.

Men også her har Brexit været en faktor. Copelandkredsen stemte 60 procent for ”leave”, mens Jamie Reed var aktiv på ”remain”-siden.

Men valgkampen har især drejet sig om to andre emner, nemlig nedskæringer på det lokale hospital, som Labour beskylder regeringen for at stå bag, og så har de konservative gjort Jeremy Corbyns modstand mod atomkraft til deres centrale angrebslinje.

Partiet angriber Labour for at modstanden mod atomkraft ville skade beskæftigelsen i kredsen, som altså både huser Sellafield og værftet i nærliggende Barrow, hvor man bygger atomubåde til den britiske flåde.

Den konservative kandidat, Trudy Harrison, er tilmed tidligere medarbejder på førnævnte Sellafield.

Der stiller desuden kandidater op for både Liberaldemokraterne, de grønne og UKIP, men de fleste regner med at det bliver enten Labour eller de konservative der vinder.

Resultaterne af de to valg forventes at være klar torsdag aften omkring midnat og valgdeltagelsen forventes som altid ved by-elections at blive lav - selv efter britiske standarder. Kun mellem 30 og 40 procent af vælgerne forventes at komme ned til valgstedet.

Se i øvrigt The Guardians meget fine video-reportage fra Stoke, hvor de er ude og tale med de almindelige mennesker og vælgere i byen.