Frederiksen: To bedrifter gør mig “stolt socialdemokrat”

Pessimismen er det første, Mette Frederiksen nævner i sin tale i anledning af arbejdernes internationale kampdag.

Den dukker op i en lille historie, hun fortæller om to mænd, som begge er “meget bekymrede” for verdens gang. Derfor beslutter den ene mand sig for at blive optimist fremover.

“Dagen efter møder de hinanden igen. Begge igen med ansigterne i bekymrede folder. Den ene kan ikke dy sig. Han siger: ‘Hvad, jeg troede egentlig, at du ville være optimist nu?’ Den anden svarer: ‘Ja, det er jeg da også – men tror du, at det er let?’”

Hvis statsministeren i disse dage finder det svært at forblive optimistisk, kan det næppe undre.

Den socialdemokratiske formand holder sin tale i skyggen af meningsmålinger, der ville give det gamle arbejderparti dets værste resultat siden afskaffelsen af Landstinget - og af en fagbevægelse, der bruger dagen til at kritisere Frederiksens nylige udtalelser om vigtigheden af at blive ved “samlebåndet” til efter kl 16.

Den ene grund til smil på Frederiksens læbe er svendestykket fra den socialdemokratiske etpartiregering

Talen selv holdes desuden i Haderslev og ikke ved landets største kampdagsfejring i Fælledparken i København. Sidste gang hun holdt sin kampdagstale dér var i 2019, hvor hun måtte skære i sin tale på grund af vrede tilråb og optøjer i publikummet. Siden har hun hvert år fundet andre arenaer til at markere 1. maj.

Lønløft og arnepension

Dog finder Frederiksen også grund til optimisme.

“Denne 1. maj fejrer vi to vigtige begivenheder,” slår hun fast efter kort at have berettet om alle de kriser, vi i statsministerens optik bliver “bombarderet med”.

Den ene grund til smil på Frederiksens læbe er svendestykket fra den socialdemokratiske etpartiregering.

“For det første er der jo dig, Arne,” siger hun henvendt til bryggeriarbejderen med det kendte fornavn. Han har netop i dag modtaget den pension, der er opkaldt efter ham og er mødt op for at overvære Frederiksens tale.

“Men alle vi, der mener, at der er behov for mere retfærdighed. Behov for en ny ret til at kunne trække sig tilbage efter mange år med hårdt arbejde. Ja, for alle os, skylder vi dig tak.”

Den anden bedrift, som statsministeren ønsker at fejre i dag, er en, som blev indført i samarbejde med de nye borgerlige regeringspartnere, Venstre og Moderaterne:

“Det andet er lønløftet til nogle af jer, der virkelig gør en forskel i andre menneskers liv. Jer, der passer på vores børn og vores mest syge. Jer, der møder ind i fængslet og arbejder med hårdkogte kriminelle. Jer, der arbejder på de skæve tidspunkter, mens vi andre sover.”

Hele arbejderbevægelsens historie er båret af en grundlæggende optimisme

Frederiksen fremhæver de lønforhøjelser, som nogle af de heldigste offentligt ansatte kan se frem til: Den erfarne SOSU-assistent, der kan glæde sig til en lønforhøjelse på over 5.000 kroner, eller fængselsbetjenten, som kan få over 6.000 kroner mere om måneden.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at statsministeren håber at kæde lønløftet sammen med den bredt kendte og populære arnepension, sætter hun til sidst trumf på:

“Arnepensionen og lønløftet er det, der gør mig til stolt socialdemokrat.”

Optimisme i svære tider

I talens afslutning vender Frederiksen tilbage til optimismen og pessimismen.

“Hele arbejderbevægelsens historie er båret af en grundlæggende optimisme. En tro på, at vi via fagligt og politisk arbejde kan gøre i morgen bedre end i dag,” siger hun og kommer dernæst med nogle generelle betragtninger om forskellen på optimisme og pessimisme:

“Pessimisten ser udfordringer i alle muligheder. Optimisten ser muligheder i alle udfordringer.”

I så fald må Socialdemokratiet - forfulgt af ildevarslende målinger og med et europaparlamentsvalg lige om hjørnet - for tiden se ganske mange muligheder.