Sådan skrev Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, efter en skræmmende episode, hvor flere gravsten på den jødiske del af en kirkegård i Randers var blevet udsat for hærværk i weekenden, den 9-10. november.
Af en undersøgelse, der var foretaget af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder for et år siden, fik vi at vide, at 9 ud af 10 af de europæiske jøder føler, at antisemitismen er vokset i de seneste fem år. Undersøgelsen var den største af sin slags inden for feltet, og de jøder, der deltog i spørgeskemaet, var bosat i 12 EU-lande. Det anslås, at op mod 96 procent af jøderne i EU bor i de lande, der indgår i undersøgelsen. Her er listen: Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Tyskland, Østrig. Letland, Polen, Italien, Spanien, Storbritannien og Ungarn.
80 procent af de jøder, der oplever alvorlig chikane, rapporterer det ikke
Det er tankevækkende, at 90 procent af de adspurgte jøder i ovennævnte rapport, som er bosiddende i EU-lande, allerede sidste år mente, at antisemitismen vokser i de lande, hvor de bor. Ca. 30 procent af de adspurgte jøder havde direkte oplevet chikane, og det var især dem, der gik med nogle symboler, som visuelt kunne forbindes med jødedommen.
Her er en anden tankevækkende konklusion: 80 procent af de jøder, der oplever alvorlig chikane, rapporterer det ikke til politiet, fordi de mener, at der ikke bliver gjort noget alligevel.
xX
Den tredje november havde jeg mulighed for at deltage i en konference på Christiansborg om Europas fremtid. Her fik jeg mulighed for at drøfte et par spørgsmål med Mike Gapes, som er tidligere medlem af partiet Labour, men som har meldt sig ud af partiet, fordi han mener, at det centrale lederskab i partiet intet har gjort for at bekæmpe antisemitismen i partiets bagland og i samfundet generelt.
Det er umuligt at rydde op, sagde han under vores samtale, og der var ikke andet at gøre end at gå sin vej. Ved det kommende parlamentsvalg den 12. december vælger han at stille op som uafhængig kandidat.
De frygter dog, at antisemitiske kræfter vil få vind i sejlene under Jeremy Corbyns lederskab."En anden minoritet, der i stigende grad bliver forfulgt i disse år er hinduerneMike Gapes er ikke alene om beskylde Labour-partiet for antisemitisme. Op mod halvdelen af de jøder, der er bosiddende i Storbritannien, og som blev interviewet i en ny undersøgelse, svarede, at de seriøst overvejede at forlade (landet), hvis det endelige resultat af valget ville gøre Jeremy Corbyn til sejrherre. Mange vil gerne have, at UK bliver i EU. Mange vil sågar også sige ja til en ny folkeafstemning i Storbritannien for at annullere Brexit, og der er de politisk enige med Corbyn. De frygter dog, at antisemitiske kræfter vil få vind i sejlene under hans lederskab.
Jøderne er ikke alene om at være forfulgt
Helt op til 87 procent af de jødiske deltagere i undersøgelsen anser Jeremy Corbyn, som er leder af landets næststørste parti, for at være en anti-jøde racist. Denne mistillid efterlader en minoritet i en vanskelig situation, og Labour har ingen planer om at ændre på det centrale lederskab, hvilket muligvis kan bringe Boris Johnson i en fordelagtig situation.
Mike Gapes påpegede i min samtale med ham, at der også er en anden minoritet, der i stigende grad bliver forfulgt i disse år, og det er hinduerne. Der bliver givet tilladelse til at demonstrere imod Indiens beslutning om at indsluse Kashmir og annullere provinsens selvstyre. Nu gælder den samme lov i hele Indien, inklusive Kashmir-regionen. Det har det indiske parlament vedtaget med absolut flertal. Flertallet af befolkningen i Kashmir-provinsen i Indien er muslimer, og de har mistet de særrettigheder, som de havde haft i de 70 år, der er gået siden Indiens uafhængighed fra briterne i 1947.Den britiske regering kunne gøre mere for at beskytte de hinduer, der er bosiddende i UKFra nu af kan alle indere bosætte sig alle steder, hvor de kan få arbejde og etablere familie, og de kan få lov til at gifte sig med hvem som helst. Dette bliver af nogle betragtet som en sejr for menneskerettighederne, og for Pakistan bliver det betragtet som en annektering af et område, som de også gør krav på.
Løbet er kørt for Pakistan
Det bliver svært for Pakistan at råbe folkeafstemning, fordi et land som Saudi Arabien officielt har accepteret, at Kashmir er et internt anliggende for Indien, og ingen andre har noget at gøre eller sige der. Saudi Arabien er et af de lande, der i øjeblikket financierer Pakistans gæld, så det er svært for Pakistan at bryde et tættere forhold mellem Indiens leder, Narendra Modi, USA’s præsident, Donald Trump, og Mohammed Bin Salman fra Saudi Arabien.
Løbet er kørt for Pakistan, fordi der ikke er megen international opbakning; men der er en stor pakistansk diaspora i Storbritannien og Skandinavien. Der bor flere pakistanere i Skandinavien, end der bor indere, og antallet af aggressive demonstrationer imod Indien og Kashmir er stigende. Især i Storbritannien.Flere og flere peger i stilhed på, at ændringen i demografien er årsagenMike Gapes mener, at den britiske regering kunne gøre mere for at beskytte de hinduer, der er bosiddende i UK, mod de voldelige demonstrationer fra de pakistanske miljøer. Der er et stigende antal af chikaner mod hinduerne på samme måde, som der er chikane mod jøderne på grund af Israels politik i Mellemøsten. Indiens politik i Kashmir har skabt en usikker situation for mange hinduer, der også i stigende grad undlader at bruge de visuelle tegn, som kan vise, at de er hinduer. Det kan blandt andet være, at kvinder ikke går med saree eller ikke går med prik (bindu) i panden osv.
Nogle vil mene, at både jøder og hinduer i stigende grad er udsat for angreb fra yderliggående islamister i storbyer i Europa. Andre mener, at hinduerne ikke gør sig bemærket, ikke er organiseret eller splittet og aldrig er enige om noget. Derfor har hverken de politiske ledere med hinduistisk baggrund eller de fremtrædende europæere med hinduistisk baggrund informeret offentligheden om den chikane, som de oplever i dagligdagen.
Britisk regering bør skride ind
Jødedommen er monoteistisk, og hinduismen er polyteistisk. De er to forskellige religioner for to forskellige kontinenter; men i oktober måned sagde et andet parlamentsmedlem fra det britiske parlament, Bob Blackman, med jødisk baggrund at nu var det nok med al den chikane, der er mod hinduerne i landet. Nu må den konservative regering og hans eget parti gøre noget for at mindske chikanen mod en religiøs minoritet, og de burde have lov til at fejre deres helligdag, Diwali (lysets fest), i fred og ro.
Det er nu tredje år i træk, at en amerikansk præsident også i år har fejret Diwali i Det Hvide Hus. Donald Trump har sagt ja til at besøge Indien. Indiens premierminister, Narendra Modi og Donald Trump havde mulighed for at afholde et rally med op mod 50.000 menesker, der var samlet under samme tag i Texas. Der oplever hinduerne, at de bliver fuldt accepteret af samfundet.Europa har et ansvar for at beskytte alle religiøse minoriteterAntisemitismen er efterhånden blevet et europæisk anliggende, og flere og flere peger i stilhed på, at ændringen i demografien er årsagen. Europa får flere indbyggere fra Mellemøsten og primært muslimske lande, og både USA og Canada får den højtuddannede arbejdskraft fra hele verden.
Spørgsmålet er, om man virkelig vil opleve, at en del af minoriteterne vil flygte fra det europæiske kontinent? I så fald bliver det en falliterklæring, fordi Europa har et ansvar for at beskytte alle religiøse minoriteter, inklusive jøder, muslimer og hinduer.Vi meget påpasselige med at diskutere den ligeså farlige anti-semitisme, der føres fra parabolantennerne i ghetto-områderne""Vi skal turde ghettoernes ekstremisme
Weekendens anti-semitiske episode i Danmark, hvor der blev lavet hærværk på den jødiske graveplads, er dybt kritisabelt. Der er også sket lignende anti-semitiske handlinger i andre nordiske lande, men jeg tror, at Europa skal være klar til at diskutere alle aspekter af diskrimination. Truslen mod jøder kommer fra to lejre. Den ene af dem er fra neo-nazistiske grupper, og den anden er fra islamistiske miljøer.
Ekstremistiske islamiske miljøer radikaliserer de unge i Europa, gør dem til ISIS-krigere og truer en del religiøse minoriteter som f.eks. hinduer. Det bliver vi også nødt til at tage stilling til i Europa.
Mens vi for fuld skrue er villige til at debattere om de neo-nazistiske grupper, er vi meget påpasselige med at diskutere den ligeså udbredte og ligeså farlige anti-semitisme og anti-hindu propaganda, der føres fra parabolantennerne i ghetto-områderne i EU-landene.