A-kasserne: ”Ledige skal ikke frygte dummebøde”

Ledigheden stiger eksplosivt, men selvom medarbejderne er sendt hjem, så kører dagpengesystemet videre, forsikrer a-kassernes brancheorganisation.
I denne uge alene, har mere end 20.000 mennesker meldt sig ledige. Det er fire gange så mange som normalt.

Men selv om det lige nu vælter ind med ”nye kunder i butikken” hos a-kasserne, så er der ikke grund til at bekymrer sig om, hvorvidt man kan få sine dagpenge. Systemerne er på plads.

Det fortæller Verner Sand Kirk, det er direktør for a-kassernes brancheorganisation, Danske A-kasser, til Netavisen Pio.

"Registreringen sker elektronisk og er således ”uberørt af menneskehånd”. Det som akasse-medarbejderne skal klare, kan de i høj grad gøre hjemme fra privaten. De kan besvare både mails og telefon opkald fra medlemmer, der har brug for vejledning," siger han.

Det er en stor organisatorisk opgave, men det muligt, lyder det fra branchedirektøren, der er fuld af lovord overfor medarbejderne.

Reglerne er suspenderet

Han opfordrer til, at de ledige stadig bør søge job, også selvom det formentlig bliver lidt sværere at få dem, end folk har været vant til. Og rådighedsreglerne er suspenderet, så man ikke har decideret pligt til at dokumentere en vis jobsøgning.

Men folk skal ikke frygte at falde helt ud af dagpengesystemet under krisen. Det skyldes, at uret er sat i stå. Ledighed bruger under corona-krisen ikke af dagpengeretten, fordi man har besluttet, at det er en såkaldt ”død periode”.

Foreløbig er det vedtaget for tre måneder, men hvis corona-krisen trækker ud, kan det ende med en forlængelse, som i givet fald skal besluttes politisk.

Ledigheden rammer skævt

Det er typisk folk med korte opsigelsesvarsler, typisk 3F’ere og andre lavtlønnede, der er blevet ledige, siden corona-krisen satte ind. Hver fjerde af de ny-ledige er 3F’er.

Det er ifølge a-kasserne i første omgang folk fra såkaldte ”konjukturfølsomme” brancher, hvor man er vant til at have sæsonudsving og derfor har erfaring med at hyre og fyre folk med kort varsel. Og derfor også har systemerne til at håndtere det.

Derfor er der formentlig også mange af dem, der nu bliver ledige, som kan komme hurtigt tilbage i deres gamle job, når krisen engang er overstået.

Til gengæld er der ingen offentligt ansatte, som bliver ledige. Ligesom der heller ikke vil være mange, af dem der er omfattet af den trepartsaftale som regeringen indgik med fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som vil opleve at miste jobbet, vurderer han.

Brug for at se på reglerne for supplerende dagpenge

Selvom a-kasserne generelt ser meget positivt på de tiltag, som man har taget for at holde hånden under beskæftigelsen og sikre at de ledige ikke ryger ud af dagpengesystemet, så er der stadigvæk et udestående i forhold til folk på såkaldt supplerende dagpenge.

Supplerende dagpenge betyder, at man i samme uge har noget arbejde og får dagpenge for resten. Det kan man kun i 30 uger. Derefter er man tvunget fuldtidsledig, hvis man ikke kan få et fuldtidsarbejde.

Varighedsbegrænsning bør også suspenderes, så alle kan tage de jobåbninger og deltidsbeskæftigelse, der er mulighed for at få.

Den begrænsning bør ligeledes bortfalde, mens krisen står på, mener a-kassernes direktør:

”Denne varighedsbegrænsning bør også suspenderes, så alle kan tage de jobåbninger og deltidsbeskæftigelse, der er mulighed for at få. Det er folk, som har kortere midlertidig beskæftigelse,” siger Verner Sand Kirk.

Han er dog overbevist om, at det er en forglemmelse i den i øvrigt gode og omfattende lovpakke, og at der bliver rettet op på det.

Skæve datoer giver IT-bøvl

Verner Sand Kirkhar desuden en opfordring til politikerne om at ændre på datoerne for den forlængede dagpengeret. Partiernes aftale kører nemlig fra den 9. marts til foreløbig den 9. juni. Og det er noget rod i forhold til reglerne og a-kassernes IT-systemer.

”Hele dagpenge-systemet er bygget på måneder, og man kan ikke sådan lige splitte regler midt i en måned. Hvis politikerne i stedet for skæringsdato midt i måneder, vælger at køre med rene måneder, så kan vi spare en hel masse penge på IT-firmaer og få noget, der kan administreres,” siger han og påpeger, at det ikke koster nævneværdigt mere at starte den 1. marts, i stedet for den 9. marts.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook