København ophæver kontrakt med Nemlig.com

Opsiger samarbejdet med Nemlig.coms ejerselskab, Intervare - som nu bebuder retssag
Københavns kommune opsiger samarbejdet med onlinesupermarkedet Nemlig.coms ejerselskab, Intervare, som hidtil har stået for udbringning af varer til kommunens ældre og udsatte.

Intervare har trods gentagne advarsler ikke rettet op

”Intervare har trods gentagne advarsler ikke rettet op på de dybt kritisable løn- og arbejdsvilkår, som vores indsatsteam mod social dumping har afdækket. Det kan vi ikke acceptere, så derfor stopper vi samarbejdet nu,” skriver overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S) på Facebook.

Overborgmesteren mener, at platformsvirksomheder som Nemlig.com undergraver den danske model ved at hævde, at deres chauffører er selvstændige partnere:

“Hvis vi som samfund accepterer, at man kan fjerne samtlige rettigheder for lønmodtagere ved at kalde dem selvstændige erhvervsdrivende, så efterlader det et kæmpe hul i den danske model. Det skal vi stå sammen om at forhindre,” skriver overborgmesteren.

placeholder

 

Vil trække kommunen i retten

Hos Intervare betegner man kommunens opsigelse af kontrakten som helt uforståelig: 

”Vi er helt uforstående overfor det, der er sket her. Vi har løbende været i dialog med kommunen, men hver gang, vi har levet op til et krav, er det som om, at målstregen er blevet flyttet igen,” udtaler kommerciel direktør i Intervare, Mikkel Pilemand i en pressemeddelelse.

Direktøren oplyser, at selskabet nu vil trække Københavns Kommune i retten:

“Vi har gentagne gange gjort Københavns Kommune opmærksom på, at vi og vores advokater er uenige i deres vurdering, og samtidig har vi gjort alt, for at tilfredsstille kommunens CSR-enhed.”

det her lugter af en politisk indstilling fra starten af. Og Intervare vil derfor nu gå rettens vej

”Det virker som om, at Københavns Kommune befinder sig i en vildfarelse i forhold til, hvornår en person er lønmodtager. Men det her lugter af en politisk indstilling fra starten af. Og Intervare vil derfor nu gå rettens vej.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sophie Hæstorp Andersen, det er jo hende med den store erfaring fra virkeligheden.
SÅ vidt jeg husker efterlod hun et yderst velfungerende 1813 akuttelefon.
Var det ikke sådan det var?

Så du mener, at man skal kunne unddrage sig et egentligt arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, ved blot at hævde, at det er selvstændige vognmænd, der udfører arbejdet for een - selvom de kører rundt i overplastrede reklamebiler?
Derved undgår man feriepenge, Aud, ATP, pension, feriepenge osv, hvilket er direkte konkurrenceforvridende OG et angreb på den danske model!
Klart skal kommunen have en thumbs up for at reagere!

Nej, ikke feriepenge x 2... Der skulle stå pension!

Har jeg skrevet det?

Nej, det har du ikke skrevet her, men du er alligevel en skamplet!

Lev med det!

Det er da muligt, at hun har stor erfaring fra virkeligheden, men det vigtige her må vel stadig være, om hun har ageret fornuftigt. Og i sagen her har hun i hvert fald gjort netop det.

Og hvad angår akuttelefonen, er mine erfaringer begrænsede, men den ene gang, jeg ifm. en arbejdsskade fik brug for at ringe 1813, fungerede det i hvert fald fint. Så det kan sagtens tænkes, at hun har efterladt et yderst velfungerende 1813, som du også mener at kunne huske.

Det er jo ikke selvstændige vognmænd, når de kun må køre vare for nemlig.com i biler med deres reklame på siden af bilerne. Hvis de var selvstændige vognmænd kunne de jo også køre vare for både Coop og Bilka.

Annonce