Krisetid er også læsetid: Her er 6 fremragende arbejdspladsromaner

Med jævne mellemrum udgives såkaldte arbejdspladsromaner. Netavisen Pio har fundet 6 fremragende romaner, der gør sig godt midt i en krisetid.
Foto: Colourbox
Ofte fylder arbejdsfællesskabet ikke meget i samtidslitteraturen, desværre. Hverken i udlandet eller herhjemme. Men det er ikke, fordi bøgerne ikke udgives. I en tid, hvor vores arbejdsliv er blevet vendt op hovedet på grund af den igangværende coronakrise, har vores kulturskribent René Staun Hansen taget 6 fremragende arbejdspladsromaner ned fra boghylden, der gør dig klogere på arbejdet i nyere litteratur.

Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket 

“Verden vågner, og dens tandhjul begynder at dreje. Jeg er et af disse tandhjul, som drejer rundt og rundt på det tidspunkt, der kaldes for ‘morgen’.” Er man som 36-årige stadig løsarbejder, ugift og nærmest venneløs, må der være noget galt. Bare ikke lige hvis man spørger Keiko Furukura.

I Sayaka Muratas prisvindende ”Døgnkioskmennesket”er hun den kvindelige særling, der 18 år tidligere har droppet universitetet til fordel et langt, forudsigeligt kærlighedsforhold til hverdagsrutiner og butiksliv i en døgnkiosk.

Den lille roman skildrer et Japan, som selv for den almindelige japaner er ukendt

Den lille roman skildrer et Japan, som selv for den almindelige japaner er ukendt. Hvad der imidlertid gør den aktuel på disse breddegrader, er ikke mindst at den stikker til, hvad det vil sige at være normal med en række absurde og sjove situationer, som skarptudstiller hvor svært passe ind i andres forventninger.  

Peder Frederik Jensen: Læretid

Dyknagler, sneglebor og kalfatrejern. I Peder Frederik Jensens kritikerroste roman ”Læretid” fra 2012 er det nogle af de ord, der for en sjælden gang har fundet vej ind i litteraturen. Bogen er en ung mands dannelsesrejse, som begynder, da han får læreplads hos en bådebygger i Røsnæs, og slutter igen da han modtager svendebrevet.

Den lille fortælling giver stemme til den særlige jargon, som hersker på værkstedet. Vi hører om de mange mennesker, der har deres gang på havnen. Om de faste pladser i frokoststuen og arbejdslivet, der ligeså stille sniger sig ind under huden på den unge lærling. Om glæden ved at kunne noget.

Ordene er undervejs få. Ikke bare mellem mester og lærling. Også litterært

Ordene er undervejs få. Ikke bare mellem mester og lærling. Også litterært. Peder Frederik Jensen mestrer imidlertid det minimalistiske sprog på en måde, så det gør stort indtryk.

Olga Ravn: De ansatte

Da det sekstusinde skib på et tidspunkt i Olga Ravns nyeste roman ligger til ved planeten Nyopdagelsen, får rumskibets besætningbragt en række mystiske objekter ombord, som laver rod i rutinerne på den mildt sagt noget futuristiske arbejdsplads.

Snart begynder de ikke-kategoriserede ting nemlig at vække både følelser og minder blandt rumskibets mennesker og menneskelignende væsener, som nu drømmer om et andet end et monotont arbejdsliv.

En arbejdspladsroman om det 22. århundrede

”De ansatte” er noget så orginalt som en arbejdspladsroman om det 22. århundrede. Den eksperimenterende bog består af omkring hundrede korte tekster, der samlet giver os et indblik i arbejdsgangene på et rumskib om 100 år.

Måske lyder ”De ansatte” som en lidt mærkelig bog. Samlet er den dog ikke mere mærkelig, end at den også indeholder et opgør med konkurrencestaten, som man vil kende den fra socialrealisme.

Kristian Lundberg: Yarden

I sin dagbogsagtige roman får vi fortælling om, hvordan Kristian Lundberg ramler nedad sociale rangstige fra et liv som forfatter og kritiker til et liv som forgældet og underbetalt løsarbejder på havnen i Malmø.

”I knap et år har jeg forsørget mig selv som løst ansat. Daglejer. Sådan en som kommer og går, og som man aldrig behøver at lære navnet på – et spøgelse, et udskifteligt tandhjul, en fjeder som aldrig går i stykker”, lyder det udmattet et sted.  

Yarden er en krads og hudløst ærlige fortælling om tvivlsomme arbejdsvilkår

Med ansættelsen på den kolossale bilterminal, Yarden, er den 42-årige svenske forfattertilbage i et miljø, hvor livet begyndte: Arbejderklassen. ”Yarden” er en krads og hudløst ærlige fortælling om tvivlsomme arbejdsvilkår, social arv og fattigdom i et svensk velfærdssamfund, hvor kontrasten mellem fordums faglige stolthed og neoliberalistisk take på sloganet ”less is more” er til at få øje på.

Jonas Eika: Lageret Huset Marie

I 2015 debuterede Jonas Eika med en roman, der handler omat finde sammenhæng i tilværelsen som lagerarbejder. Om fremmedgørelse, kapitalismekritik, men også lidt om kærlighed.

Bogen handler om den unge Elias, og hvad der udgør omdrejningspunktet i hans liv: Natarbejdet på Dansk Supermarkeds nonfood-lager udenfor byen, i Brabrand; den retningsløse tilværelse i et bofællesskabi Risskov og det vaklende forhold til sin angstplagede kæreste, Marie.

Med Eikas forkærlighed for det trashede vil det være forkert at kalde debuten en hyldest til håndens arbejde. Det ændrer dog ikke på at ”Lageret Huset Marie” er en roman med et kritisk potentiale fremført i stramt dokumentarisk sprog, man har svært ikke at holde af.

Kristian Bang Foss: Stormen i ‘99

”Flemmings smålighed er normen på InWear”, konstateres det et sted i Kristian Bang Foss’ anmelderroste kollektivroman fra 2008. Det amagerkanske tøjfirma er da også drevet af en ugidelig individualisme, der gør det svært for klassekamp og arbejdsglæde.

Med en række flashbacks i tillæg strækker romanen fra foråret 1999 til december samme år, hvor en kædereaktion af hændelser kulminerer samtidig med den værste storm i Danmark i nyere tid.  

På mange måder en slags metaforisk billede på velfærdsdanmark

”Stormen i ’99”er en underholdende og tankevækkende roman. En roman, der med levende og hjemmevant præcision konfronterer os med de fællesskaber og fjendskaber, der trives på en ganske almindelig arbejdsplads, hvor intrigerne, sladderen og kærligheden, der har indtaget den egentlige hovedrolle. På mange måder en slags metaforisk billede på velfærdsdanmark.

Kulturskribent og anmelder


placeholder

Annonce