“Denne planet er truet af destruktion og os, der bebor den, er truet af døden. Luften stinker og vandet under os er defekt. Børn dør som spæde. Vi og verden, der er vores hjem, lever med en trussel fra nuklear udryddelse.” 

Sådan sagde professor i biologi, Barry Commoner, tilbage i 1970, da man erklærede den 22. april for Jordens Dag.

Man estimerer, at omkring 20 millioner amerikanere gik på gaden den dag i protest mod den øgede forurening og rovdriften på naturen. Earth Day bliver stadigvæk markeret i vor tid.

Man kan, groft sagt, sige at den moderne miljøbevægelse begyndte tilbage i 1963, helt konkret med havbiologen Rachel Carsons bog, ’Silent Spring’, der advarede mod brug af pesticider, her især brugen af DDT i landbruget.

Hun skabte et billede af naturen og dens sammenhængskraft, der var så stærkt, og hun beskrev truslen fra sprøjtemidler og forurening så dystopisk, at det rent faktisk kickstartede en større bevægelse, med et ønske om at forandre verden til det bedre.

Omkring samtidig, i 1965, udkom Frank Herberts ’Dune’, der også fik indflydelse på den spirende miljøbevægelse, fordi hans science fiction-univers satte magtpolitik, ressourceknaphed og atomkraft på den litterære dagsorden.

Under præsident Richard Nixon blev der oprettet et råd for miljø

Senere, i begyndelsen af halvfjerdserne, formulerede videnskabsmanden James Lovelock tesen om Gaia, der kort sagt handler om, at hele vor klode fungerer som et samlet økosystem, der interagerer, dvs. at det konstant regulerer sig selv.

Øget bevidsthed

Earth Day er blot det mest eklatante eksempel på, at en øget bevidsthed om miljø og klima var under opsejling, der også fik indflydelse på de politiske beslutninger.

Under præsident Richard Nixon blev der oprettet et råd for miljø, man indførte undervisning i klima og de første miljølove så dagens lys, blandt andet en vandmiljøplan.

Samtidig gav Richard Nixon også øgede beføjelser til de store virksomheder, så det samlet set ikke førte til forbedring af miljøet.

Men de miljømæssige tiltag vidner i hvert fald om, at der var grøde i store dele af befolkningen.

Nu synes det hele at vende tilbage

Miljøbevægelsen udsprang naturligvis af protestbevægelserne fra sluttresserne, der agiterede for fred og harmoni.

Mange af dem skabte mindre, basisdemokratiske samfund, hvor de eksperimenterede med alternative livsformer og med bæredygtighed.

Men pludselig forsvandt disse alternative grupperinger fra den store radars søgemaskiner, og opbakningen i den større del af befolkningen døde ligesom ud.

Nu synes det hele at vende tilbage.

Forurening, artsnedbringelse, truslen mod biodiversitet, ø-, sø- og havmiljø-død samt landbrugets overforbrug af pesticider og udledning af CO2 er igen kommet på dagsordenen og flere og flere kræver handling.

Callenbachs Økokrati

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at nogle af de kulturelle effekter, der udsprang af datidens bevægelser, kommer frem igen.

Senest med bogforlaget, A Mock Book, der lige har genudgivet hele to litterære værker, der handler om bæredygtighed og kampen for ressourcerne.

Begge værker er fra halvfjerdserne, og begge har haft stor betydning for den identitet og den kultur, der opstod dengang.

Bogen handler om en nær fremtid

Ernest Callenbachs ‘Økotopia - William Westons dagbøger og notater’, udkom første gang i 1975. Genren er science fiction, men ikke helt som vi traditionelt forstår denne.

Bogen handler om en nær fremtid, hvor USA er revet over, og den nordvestlige del af landet har løsrevet sig og etableret et samfund, hvor bæredygtighed er blevet indført ved lov.

I den forstand divergerer den voldsomt fra filmen ‘Civil War’, der snart får premiere, og som undertegnede anmeldte tirsdag.

Men som Gallenbachs titel også lyder, så er forskellen den, at den ene er en utopi, den anden en dystopi.

Krig og magt

Begge fortællinger handler faktisk om krig og magt, hvor militær suverænitet spiller en afgørende rolle.

I Gallenbachs utopi har løsrivelsesbevægelsen vundet en massiv krig, rettet mod det resterende USA, der forsøgte at nedkæmpe dem, men har måttet tøve, eftersom oprørsbevægelsen har adgang til atomvåben.

Gallenbach glider let og elegant hen over denne del af historien, og størstedelen af romanen handler om det samfund, som de har bygget op, hvor den første officielle journalist fra Washington rejser dertil for at skrive om eksperimentet.

Stærkt inspireret af tidligere socialistiske ideer, har Gallenbach arbejdet med ideen om nærdemokrati

Her ser han delvist fremmelig teknologi, hvor bæredygtighed har skabt et radikalt andet samfund, hvor miljøet er forbedret, og hvor alle folks mentalitet har ændret sig.

Delvist teknologisk fremskreden, ja, men også med stærke elementer af noget fortidigt, der minder om de oprindelige folks levevis, deres animisme og dyrkelse af naturen som noget helligt.

Det ses i tøjet, i deres sæder og vaner. Stærkt inspireret af tidligere socialistiske ideer, har Gallenbach arbejdet med ideen om nærdemokrati, hvor folk lever i harmoni og hvor penge og status spiller en langt mindre rolle.

Ursula K. Le Guins ‘Ordet for verden er skov’

Den anden udgivelse fra A Mock Book er Ursula K. Le Guins ‘Ordet for verden er skov’, der udkom første gang i 1972.

Genren er igen science fiction, men igen er der noget særligt over den, der gør, at vi i dag nok snarere vil betegne den som cli-fi, eller klimafiktion på dansk.

Romanen handler om en fjern fremtid, hvor jordkloden er eroderet af forurening, og hvor imperialismen er løbet løbsk.

Det er en roman om udnyttelse

Rumskibe med jordboere rejser gennem galakser i jagten på ressourcer. Her finder de en planet, der er spækket til randen med skov.

Her bor små, grønpelsede væsener, der lever i harmoni med naturen.

Jordboerne, derimod, begynder at rydde skovene for at sende det eftertragtede træ tilbage til Jorden, og med en plan om, at planeten skal overtages af jordboere, der skal dyrke jorden, skabe landbrug.

Det er en roman om udnyttelse, om vold og om ringeagt for andre menneskelignende væsener og naturen.

Set samlet tematiserer ‘Økotopia’ og ‘Ordet for verden er skov’ de drømme, som miljøbevægelsen skabte, og de tematiserer samtidig den trussel, som igen i dag fremstår som en trussel mod vor levevis.

Gaia

Det er heller ikke tilfældigt, at forlaget A Mock Book har genudgivet disse bøger i deres serie med navnet ‘Gaia’.

Det er heller ikke overraskende, at de også i denne serie har genudgivet Frank Herberts Dune-bøger, som Ursula K. Le Guin har været stærkt inspireret af.

Det er heller ikke tilfældigt, at både Gallenbach og Le Guin boede i Californien, hvor den amerikanske miljøbevægelse stod stærkest i halvfjerdserne.

A Mock Book har tilføjet kommentarer fra Den Grønne Ungdomsbevægelse i begge udgivelser. De beretter om hvordan disse bøger er med til at inspirere dem i dag.

Det handler først og fremmest om muligheden for at forestille sig noget andet.

Begge romaner handler om modstand

Efter Murens fald i 1989 talte man om, at historien var afsluttet, fordi de største ideologier ikke længere bestod af massive blokke. Kapitalismen og demokratiet havde sejret, sagde man dengang.

Alene forestillingen om, at man kan ændre radikalt på verden, at vi kan leve anderledes og måske endda redde os selv og naturen, er en risikabel affære.

Det er ikke bare problemfrit. Tanker er frie, ja, men selve realiseringen er derimod behæftet med mange problematikker.

Begge romaner handler om modstand, og begge romaner har elementer af krig i deres plots. Økokratiet er heller ikke et rent nærdemokrati, men også delvist en art økofascisme, dvs. at naturens rettighed har overtrumfet menneskets rettigheder.

Svært at spå om fremtiden

Hvis den nye miljøbevægelse ikke skal ende med at tabe på den lange bane, så bør den fokusere meget mere på det dilemma, at et krav om en radikal forandring også er en trussel mod det demokrati, som vi kender.

Det er vigtigt, selvom det, ifølge bevægelsens fremmeligste fortalere, handler om vores overlevelse.

Under alle omstændigheder er disse genudgivelser interessante, og jeg er overbevist om, at de vil finde mange læsere.

Der er også mange eksempler på, at nyere litteratur har taget teten op fra disse romaner, der i dag er klassikere.

Kampen fortsætter, men om den ændrer noget, er derimod svært at spå om.

 

Ursula K. Le Guin: ‘Orden for verden er skov’. Bearbejdet genudgivelse og oversættelse af Jens Falkentorp og Kirstine Ersbøll Meyhoff. Med efterord af Esther Michelsen Kjeldahl. En del af GAIA-serien. 173 sider. A Mock Book, 2024.

Ernest Callenbach: ‘Økotopia - William Westons dagbøger og notater. Oversat af Niels Søndergaard. Med forord af Jeppe Svan, Den Grønne Ungdomsbevægelse. En del af GAIA-serien. 295 sider. A Mock Book, 2024.