Han har været Moskva-korrespondent for Jyllands-Posten, chefredaktør på dagbladet Information og USA-korrespondent for Berlingske Tidende med bopæl i Washington D.C. og meget mere.

Så her møder man en belæst, vidende og meget velskrivende mand, der har været i mange af verdens brændpunkter.

Snart er vi med ham i Moskva, snart i Washington, så i Moldova, Berlin, Kyiv, Odesa og København.

Snart er vi tilbage i fortiden. Snart i nutiden.

Vi læser om tyranner, om kamp for frihed, om frygt og håb, om det amerikanske mareridt, og om det politiske mørke, der truer forude.

Bevægende læsning

Centralt i bogen står beretningerne fra Ukraine. Han kører med bus gennem landet og ser kirkegårde med hundredvis af grave over unge mænd, der er faldet i krigen mod russerne.

Han citerer hvad der står på korsene, og han fortæller, hvad mødrene siger om deres dræbte sønner.

Det er bevægende læsning. Oprørende er det også at læse om hvordan russiske herskere fra zarer over generalsekretærer til præsidenter altid har forsøgt at slå historien om Ukraines egenart ihjel.

Det er rystende læsning, og man forstår sandheden i Zelenskys ord om, at ukrainere er frontsoldater i kampen for en civiliseret verden

Bøger er blevet brændt. Forfattere sat i fængsel, intellektuelle er blevet henrettet.

Det er rystende læsning, og man forstår sandheden i Zelenskys ord om, at ukrainere er frontsoldater i kampen for en civiliseret verden.

David Trads er bekymret. Han spørger om de kommende år bliver bedre eller værre end nutiden med dens krige og konflikter? 

Han ved det ikke.

Klemt mellem Rusland og Amerika

Han prøver godt nok at finde et håb i historien, for den fortæller jo, at vi vandt, og med ”vi” mener han os der bor i Europa, og som tilslutter sig de demokratiske værdier, og for hvem det derfor er naturligt at sætte det enkelte menneskes rettigheder i centrum.

Historien fortæller, at vi gik sejrende ud af første og anden verdenskrig.

Vi vandt også den kolde krig, selv om det så nok så mørkt og håbløst ud undervejs. I modsætning til os, til europæerne, står Rusland, eksemplificeret ved den russiske bjørn som umættelig, aggressiv og brutal.

I den situation er det på tide, at vi hanker op i os selv

Rusland er der, hvor folk er russiske af sind. Det vil sige, at deres mentalitet er helt anderledes end den europæiske.

Det russiske sind er præget af århundreders undertrykkelse under enevælde, zarer, livegenskab og Stalins rædselsherredømme.

Det russiske sind bøjer nakken, holder kæft, gør som der bliver sagt og underkaster sig magtens brutalitet.

Trads skriver, at Vesteuropa er klemt mellem et Rusland, som bliver stadig mere aggressivt, og et Amerika, som er i færd med at vende os ryggen.

I den situation er det på tide, at vi hanker op i os selv. Det er svært at være uenig.

Sort kontra hvidt

Alligevel er der noget, der skurrer.

Måske er det de forenklinger, der præger mange af fremstillingerne, og som har en tendens til at dele verden op i sort kontra hvidt, så Putin er ond, mens ukrainerne er gode.

Verden er nok lidt mere kompliceret. Trads tror også på de store personligheders betydning.

Historien fortæller os, at de rejste sig og kæmpede mod nazisme, kommunisme og fascisme, da friheden var truet.

Uden opbakning fra tusindvis af ordinære borgere, havde deres storhed været uden virkning

Og det er rigtigt, at verden havde været anderledes uden Winston Churchill, Nelson Mandela, Mahatma Gandhi og mange andre, men deres storhed bestod blandt andet i, at de talte på manges vegne.

Uden opbakning fra tusindvis af ordinære borgere, havde deres storhed været uden virkning.

Læst på den måde, har vi andre også betydning, men læs bogen selv. At den ægger til modsigelse, er kun en ekstra kvalitet ved den.

David Trads. ’I tyrannernes tid’. 390 sider. Forlaget Grønningen1 2024.