Annonce

Kristendemokrat tror ikke på, at Hamas stod bag nedslagtning af israelere

KD-folketingskandidat og byrådsmedlem i Brøndby: “Det tyder så meget på en gennemtænkt false flag operation,” skriver Elif Demir Gökce
Foto: Brøndby Kommune
Elif Demir Gökce (KD), folketingskandidat og medlem af Brøndby Kommunalbestyrelse
Folketingskandidat for og medlem af Brøndby Kommunalbestyrelse for Kristendemokraterne, Elif Demir Gökce, tror ikke på, at det var den palæstinensiske terrororganisation, Hamas, der stod bag nedslagtningen af flere hundrede israelere og gidseltagningen af 100 - 150 personer fra Israel og andre lande forrige lørdag.

I et opslag på Facebook skriver Elif Demir Gökce således, at “det tyder så meget på en gennemtænkt false flag operation”. Altså at det ikke er Hamas, der står bag nedslagtningen, men nogle helt andre:

“Så lidt tro(r) jeg på, at HAMAS selvstændigt udenom USA og Israels viden har indledt det voldsomme missilbeskydninger,” skriver KD-byrådsmedlemmet.

Ikke Al Qaeda

I samme opslag skriver Elif Demir Gökce også, at hun aldrig har troet på, at det var Al Qaeda og Osama bin Laden, der stod bag terroraktionerne mod USA 11. september 2001:

Ligesom jeg aldrig har troet på at ”to passagerfly” havde ødelagt 110-etagers tvillingetårne til grunde under 9/11

“Ligesom jeg aldrig har troet på at ”to passagerfly” havde ødelagt 110-etagers tvillingetårne til grunde under 9/11,” skriver Kristendemokraternes repræsentant i Brøndby i sit opslag på Facebook.

I opslaget henviser Elif Demir Gökce til en podcast udgivet af den britiske konspirationsteoretiker og voldtægtsanklagede Russell Brand.

placeholder

 

Elif Demir Gökce blev oprindeligt valgt til Brøndby Kommunalbestyrelse for De Radikale.

Hun ragede dog uklar med partiet sidste år, efter at hun i radioprogrammet ‘Alis Fædreland’ udtalte, at det ikke var en muslim, der halshuggede den franske skolelærer Samuel Paty i efteråret 2020.

Meldte sig ud af De Radikale

Efterfølgende tog den radikale landsformand, Mikkel Sarbo, skarpt afstand fra udtalelsen og bebudede, at han ville tage en kammeratlig samtale med Elif Demir Gökce:

"Det er overhovedet ikke Radikale Venstres politik, som bliver fremført i den udsendelse. Jeg kommer til at tage sagen op med hendes kommuneforening, og tage en dialog med det pågældende byrådsmedlem om, hvorvidt hun hører hjemme hos os," skrev Mikkel Sarbo i en debattråd på Facebook.

Det er overhovedet ikke Radikale Venstres politik

Efter den kammeratlige samtale meldte Elif Demir Gökce sig sidst i januar sidste år ud af De Radikale for i stedet at blive løsgænger. På vejen ud af De Radikale erklærede Elif Demir Gökce, at der alligevel ikke var så højt til loftet hos De Radikale, som hun havde troet:

“Jeg vil ikke tale med to tunger og stryge med hårene. Vi burde kunne tale åbent, ærligt og kritisk om alle emner i vores samfund – og ikke stoppe holdninger og ideologier ned i halsen på hinanden,” skrev hun i et opslag på Facebook.

I august sidste år skiftede Elif Demir Gökce så til Kristendemokraterne. Måneden efter blev hun også folketingskandidat for Kristendemokraterne.

“Vi er ikke en kirke, vi er et politisk parti”

Den daværende fungerende landsformand for Kristendemokraterne, Marianne Karlsmose, forklarede ved den lejlighed, at Elif Demir Gökce sagtens kunne stille op for Kristendemokraterne, selvom hun er muslim og går med tørklæde:

“Vi mener, hvad vi siger, når vi siger, vi kæmper for religionsfrihed, uanset hvad det er, du tror på,” siger hun til TV 2.

Karlsmose forklarede, at Elif Demir Gökce ville komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til at vise, at Kristendemokraterne er et parti, der har fokus på at lægge fordomme til side.

“Vi kæmper for åndsfrihed, for at det enkelte menneske har værdi, at vi ikke skal puttes i en kasse, fordi vi har en bestemt tro eller en bestemt baggrund eller ser ud på en bestemt måde. Vi er ikke en kirke, vi er et politisk parti.”

Kristendemokraterne har netop afholdt landsmøde. På landsmødet besluttede Kristendemokraterne at nedtone hidtidige kristelige mærkesager.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jønkes indsamling af vælgererklæringer eller KD... Jeg ved snart ikke, hvad der er mest komisk. Hvad laver Elif Demir Gökce i et højtudviklet demokratisk land som Danmark, hvor hendes kultur passer dårligt ind?

Hvad der bliver refereret her af hendes udtagelser er da helt på månen.
Men det er korrekt at der er rigtig mange ting i de israelske forklaringer der er direkte løgne, også mod bedre vidende.
Hvis du husker balletten i Moskva, og det helt forfejlede befrielsesforsøg, så genkender du en del i nedenstående.
https://electronicintifada.net/content/israeli-forces-shot-their-own-civ...

Jeg vil nøjes med at konstatere, at Elif Demir Gökce har rygende fis i kasketten .. eller hijabben, må det vist være her.

Hendes eksempel er desværre ikke den mindste smule sjældent, der er mange, mange flere som hende.

Rigtig fin udmelding fra KD.
Så behøver man ikke tænke mere på deres kandidatur.

"Elif Demir Gökce (KD), folketingskandidat og medlem af Brøndby Kommunalbestyrelse ..."

at Elif Demir Gökce er valgt, og opstiller til folketinget viser jo bare, at der ingen nedre grænse er for IQ og viden
.