Annonce

Kristendemokraternes forretningsudvalg skal diskutere Elif Demir Gökces fremtid

KD-formand Jeppe Hedaa har tirsdag aften haft en “alvorlig samtale” med folketingskandidat, der ikke tror på, at det er Hamas, der stod bag drab på hundredvis af israelere
Foto: Brøndby Kommune
Elif Demir Gökce (KD), folketingskandidat og medlem af Brøndby Kommunalbestyrelse
Folketingskandidat og medlem af Brøndby kommunalbestyrelse for Kristendemokraterne, Elif Demir Gökces, fremtid i partiet, skal drøftes på et telefonmøde i partiets forretningsudvalg onsdag aften.

Det erfarer Netavisen Pio.

Formanden for Kristendemokraterne, Jeppe Hedaa, havde tirsdag aften en samtale med Elif Demir Gökce. Hedaa ønsker ikke at udtale sig nærmere over for Netavisen Pio om forløbet af samtalen, men oplyser, at han “giver en samlet melding” torsdag.

Netavisen Pio kunne mandag oplyse, at Elif Demir Gökce har forfattet et opslag på Facebook, hvor hun giver udtryk for, at hun ikke tror på, at det er Hamas, der stod bag drabet på flere hundrede civile israelere og andre personer på israelsk område 7. oktober.

Det tyder så meget på en gennemtænkt false flag operation

“Det tyder så meget på en gennemtænkt false flag operation,” skrev hun blandt andet i opslaget, som KD-formand Jeppe Hedaa umiddelbart var meget kritisk over for, da Netavisen Pio forelagde ham ordlyden:

“Men Hamas har jo taget ansvaret for ugerningen, så jeg forstår ikke dét Elif skriver,” lød Jeppe Hedaas umiddelbare reaktion.

Sletter Hamas-afsnit

Efter en skriftlig dialog med den tidligere formand for Kristendemokraterne, Stig Grenov, oplyste Elif Demir Gökce, mandag aften, at hun nu havde slettet det pågældende afsnit i opslaget:

“Jeg kan godt se at min tekst har givet anledning til misforståelse. Jeg har valgt at slette (afsnittet) som kun var min personlige undring og tvivl. Ingen skal ligges for last for mine tanker,” skrev hun på Facebook.

Ingen skal ligges for last for mine tanker

Ved samme lejlighed slettede Elif Demir Gökce også et afsnit i opslaget om, at hun heller aldrig har troet på, at det var Al Qaeda og Osama bin Laden, der stod bag terrorangrebene mod USA 11. september 2001.

Da Netavisen Pio tirsdag formiddag kunne oplyse Kristendemokraternes formand, Jeppe Hedaa, om, at Elif Demir Gökce nu havde slettet de to mest kontroversielle afsnit i sit Facebook-opslag var hans umiddelbare reaktion lettelse:

“Jamen, det er da rigtig godt,” lød det fra KD-formanden, der dog ikke ønskede at uddybe nærmere med henvisning til, at han endnu ikke havde haft lejlighed til at tale med folketingskandidaten.

“Alvorlig samtale”

Tirsdag lidt over frokost er KD-formanden i Kristeligt Dagblad citeret for, at han skal have en “alvorlig samtale” med Gökce. Og også at sagen er alvorlig - set med partiets øjne.

Kristeligt Dagblad spørger, om Elif Demir Gökce står over for en eksklusion. Til det svarer Jeppe Hedaa, at det i givet fald vil være op til partiets hovedbestyrelse at beslutte.

Gökce blev medlem af Kristendemokraterne i august sidste år. Måneden efter blev hun folketingskandidat for partiet i Københavns Omegns Storkreds.

Ragede uklar med De Radikale

Oprindeligt blev Gökce valgt til kommunalbestyrelsen i Brøndby for De Radikale. Men hun ragede uklar med partiet efter at have udtalt, at hun ikke troede på, at det ikke var en muslim, der halshuggede den franske skolelærer Samuel Paty i efteråret 2020.

Den radikale landsformand, Mikkel Sarbo, tog skarpt afstand fra udtalelsen og bebudede, at han ville tage en kammeratlig samtale med Elif Demir Gökce.

Efter den kammeratlige samtale meldte Elif Demir Gökce sig sidst i januar sidste år ud af De Radikale for i stedet at blive løsgænger i Brøndby Kommunalbestyrelse. På vejen ud af De Radikale erklærede Gökce, at der alligevel ikke var så højt til loftet hos De Radikale, som hun havde troet.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hendes fremtid?

Det lyder som en sag for Spåkonen Sibylla, hvis hun stadig lever.

Det burde være Udlændingestyrelsen, der skulle diskutere hendes fremtid hjemme i Tyrkiet. Hvorfor tillader vi danskere, at hun bor i vores land?

Arh, rolig nu. Hun er da trods alt ikke en australsk tømrer med fast arbejde og danske venner.

Hun er mere end velkommen. Du lever i en verden fuld af fordomme. det har aldrig skabt noget godt i verden.

Kære Rasmus Hansen
Du er sgu en sød kulturradikal :)
Jeg nyder altid at læse dine kommentarer herinde. Det er som et komme tilbage til 90'erne.

Vi skal ikke have en eneste indvandrer til at sidde i folketinget og bestemme over os dansker.

Indoktrinering virker

og kritisk sans er ikke hendes spidskompetence
.

Et kæmpe stort tak til Elif Demir Gökce for at gå ind i den politiske kamp for retfærdighed.

Hahaha. Hvis du er en troll, så er du fandme genial! <3

Du er ikke den første, der har fået den tanke. Men så er genial næsten en underdrivelse.