Kvinde forskelsbehandlet til hver eneste jobsamtale i 10 år: “Det er sexisme”

Josephine Hjerrild er blevet spurgt til børneplaner til alle de jobsamtaler, hun har været til de seneste 10 år. Og hun er langt fra den eneste, viser ny undersøgelse
Foto: Privat
35-årige Josephine Hjerrild er blevet spurgt ind til børneplaner til hver eneste jobsamtale de sidste 10 år.
Den 35-årige Josephine Hjerrild, som er uddannet laborant, har utallige gange oplevet forskelsbehandling i sin jobjagt.

I løbet af de seneste 10 år - altså siden hun var 25 - har hun været til omkring 15 jobsamtaler. Og spørgsmålet om børn er kommet hver eneste gang.

“Det er helt vildt utidigt, og det er irrelevant for samtalen. Jeg er der ikke for at diskutere familieplaner. Jeg er der for at diskutere, hvorvidt jeg kan løse de opgaver, de vil betale mig for,” siger Josephine Hjerrild til Netavisen Pio.

Det er helt vildt utidigt

Hun er dog langt fra den eneste kvinde, som har oplevet det.

Knap hvert femte kvindelige HK-medlem mellem 18 og 49 år er blevet spurgt til børneplaner ved en jobsamtale.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for HK Privat i oktober 2020.

Til sammenligning har kun fem procent af mændene i samme aldersgruppe fået spørgsmål om børneplaner.

Ulovligt at forskelsbehandle

Anja C. Jensen, der er næstformand i HK Privat, er rystet over den store forskel. Hun understreger, at når spørgsmål om familie og børn fylder så meget ved kvinders jobsamtaler, så er der tale om sexisme.

Et udsagn, som Josephine Hjerrild er enig i.

“Det er sexisme. Vi maler gerne fanden på væggen, for nu er det jo det, vi bliver spurgt om, og det, vi skal forholde os til. Jeg vil bestemt ikke fremstå som et offer, for jeg har ikke svært ved at få arbejde, men det er irriterende og irrelevant at spørge ind til,” fastslår hun.

Det er irriterende og irrelevant at spørge ind til

Spørgsmål om børneplaner er ikke i sig selv ulovlige. Men arbejdsgiveren må ifølge ligebehandlingsloven ikke lægge vægt på svarene i sin vurdering af jobansøgeren. Det er nemlig ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af køn, graviditet eller barsel.

Til trods for det oplevede Josephine Hjerrild for to et halvt år siden, at snakken om familie havde direkte konsekvenser. Nemlig da den mandlige arbejdsgiver, Josephine Hjerrild sad over for, ved samtalens afslutning kraftigt insinuerede, at hun gjorde klogest i at beholde sin nuværende stilling og så søge igen, når hun var færdig med at have små børn.

“Jeg blev træt indeni, for det var op ad bakke. Jeg kan godt forstå, at det specielt for helt små virksomheder er en udgift at have nogen på barsel, og det skal man selvfølgelig heller ikke underkende. Jeg ved ikke, om man bør respektere det. Men man bør i hvert fald have det med i sine tanker, for de har jo en virksomhed, der skal løbe rundt,” siger hun og tilføjer:

Jeg blev træt indeni

“Men det her var en stor virksomhed, så min barsel havde jo sådan set bare været en bagatel rent økonomisk. Derfor syntes jeg ikke, det burde veje nogen steder. Men det gjorde det jo så.”

Tvungen barsel til både kvinder og mænd

Josephine Hjerrild mener, at det aldrig er okay at spørge, om en ansøger har tænkt sig at få børn. Uanset om det er en kvindelig eller mandlig arbejdsgiver.

En måde at sørge for, at arbejdsgivere i fremtiden ikke spørger til børneplaner, vil ifølge Josephine Hjerrild være at indføre et halvt års tvungen barsel for mænd.

Så er der ligeløn med det samme

“Så er der ligeløn med det samme, fordi alle er væk i et halvt år,” siger hun og fortsætter:

“I starten vil spørgsmål om børneplaner nok gå ud over alle. Men over en årrække, hvor et halvt års tvungen barsel til både mænd og kvinder vil være standard, så er det jo bare sådan, det er. Så er det nok næppe relevant for arbejdsgiveren.”

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Alt er efterhånden blevet til sexisme i dette land. En virksomheds mulighed for overlevelse har intet med sexisme at gøre!
Det vi mangler i Danmark er en kæmpe stor barselsfond skabt og betalt af den danske model, således at enhver arbejdsgiver og arbejdstager kan modtage et beløb, så den fødende og hendes arbejdsgiver står økonomisk skadesfri i det antal måneder og år som modellen foreskriver.
Det er at løse problemet i stedet for at opfinde flere -isme ord.
Det bliver dyrt! Men nødvendigt! I betragtning af alle de milliarder som coronaen har kostet, bliver fonden et mindre beløb. Børnetallet er foruroligende faldende for etniske danskere. Lad statsminister Mette Frederiksen gå foran som børnenes statsminister.
Alle erhvervslederes upassende spørgsmål til jobansøgende kvinder vil pist forsvinde og kan lægges over i planlægningsafdelingen når fødselsdatoen er fastsat.

Held og lykke Mette. Du har Mai, Pia og Sofie med på holdet. Samlet koster det hvis kvinden skal have et års betalt barsel til 100% af lønnen ca. 25 milliarder om året eller 5.000 kr. pr. dansker. Hvordan pengene skal betales efter den danske model stat, arbejdsgiver og lønmodtager, er et fagligt politisk spørgsmål. Børn koster. Arbejdskraft koster. Ligestilling koster. At lade mandlige lønmodtagere betale mere til fonden end kvinder ville være oplagt, idet kvinden oftest tager orloven. Herved ville kvinder og mænd bliver mere ligestillet over for arbejdsgiveren, idet arbejdsgiveren skulle bidrage med et større beløb til barselsfonden ved mandligt ansatte.

Det blev gamle Arnes tur. Hvornår bliver det den unge Ullas tur. Måske hun ligefrem vil have fra fonden op til tre gange. Og løfte fødselstallet fra 1,7 til måske op imod 2,0 så etniske danskere fortsat kan bebo de danskes øer og Jylland.

Aksel Jensen

Spændende intiativ med en fond, men jeg vil nu mene at det er FULLBLOWN sexisme det her. Vi kunne også sige at manden skulle tage halvdelen af barslen, så ville det nemt løse sig.

I forhold til fødselstallet med etniske/ikke-vestlige, er det tæt på det samme, men jeg undrer mig over hvorfor det her er intressant om de er etniske eller ej... lyder lidt som noget der minder om det en vis modbydelig herre i Tyskland omkring 30'erne havde gang....

Derudover er vi kun blevet flere og flere i Danmark(DET ER skide nederen for klimaet, da danskerne har nået af højeste klimabelastning pr indbygger) Jeg vil hellere ønske et samfund, hvor vi indretter os efter at vi kun skal være måske 3 millioner om 150 år...

15 jobsamtaler på 10 år tyder på at personen ofte skifter job. Det kan også få en evt. arbejdsgiver til at undersøge hvorfor personen så ofte ønsker at skifte job, de fleste arbejdsgivere er interesseret i at få en medarbejder som ønsker at arbejde nogle år i firmaet.

Annonce