Annonce

Ungdomspolitikere i fælles opråb: Regeringens fokus på fertilitet er godt, men vi skal længere

Vi er nødt til at facilitere sikre og kontrollerede muligheder for surrogatmoderskab i Danmark. Alternativet er, at vi støtter op om udnyttelse af sårbare kvinder og babyfabrikker. Det skriver flere ungdomspolitikere i dette fælles debatindlæg.
Foto: Unsplash, Kelly Sikkema
I det nye år har regeringen sat fokus på fertilitetsbehandling, og statsministeren gjorde det klart i sin nytårstale, at flere danskere skal have hjælp til at blive forældre.

Men for mange ufrivilligt barnløse er fertilitetsbehandling ikke svaret på deres drømme om at stifte familie, og selvom det efterspørges af mange aspirerende forældre, så er surrogasi desværre ikke en del af regeringens planer.

En skruk nation

Antallet af fertilitetsbehandlinger er stigende, imens danskernes generelle fertilitet er styrtdykkende. Samtidig er der i dag flere samkønnede par, der ønsker sig at stifte familie.

Det er på tide, at vi ændrer vores tilgang til surrogatmoderskab i Danmark. Både for samkønnede par og for mennesker, der er udfordrede af infertilitet er der behov for flere forskellige muligheder end fertilitetsbehandling, fordi det desværre ikke er svaret for alle.

Juridisk limbo

I Danmark har en meget restriktiv lovgivning gjort det vanskeligt at realisere drømmen om forældreskab, ligesom de nuværende regler, imod hensigten, også gør surrogasi usikkert både for de kommende forældre, barn og surrogatmoderen.

Surrogatmoderskab er lovligt i sig selv, men det er reguleret på en måde, der gør det næsten umuligt for par at finde en surrogatmor og facilitere processen på en ordentlig måde.

I dag kan man først stedbarnsadoptere, når man har boet med barnet i tre år

Regeringen har offentliggjort at de vil fremsætte et lovforslag, der anerkender medfaderskab fra barnets fødsel i forbindelse med altruistiske surrogataftaler og samtidig foreslå en ændring til barselsloven, der giver mulighed for at få barsel.

I dag kan man først stedbarnsadoptere, når man har boet med barnet i tre år. Det er særligt regnbuefamilier, især børnene heraf, der kommer i klemme med lovgivningen, ligesom mange forældre står i en juridisk limbo mellem deres barn og staten.

For eksempel som i en sag fra Højesteretten, som underkendte en dansk kvindes mulighed for at stedbarnsadoptere, kritiserede den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Danmark for at bryde sig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Her er det tiltænkt, at Danmark skal anerkende barnets tiltænkte forælder, da en sådan underkendelse vil resultere i, at barnet mister en reel forælder.

Den danske stat anerkender ikke alle forældre lige

I øjeblikket er det lovligt at indgå aftale om altruistisk surrogatmoderskab, hvilket vil sige, at surrogatmoderen kan kompenseres for rimelige og faktuelle omkostninger til blandt andet medicin og vitaminer.

Hun kan derimod ikke kompenseres for svie og smerte på egen krop efter graviditet.

Derimod kan man ved kommercielle surrogatmoderskab betale surrogatmoderen et beløb udover det “rimelige og faktuelle,” og altså reelt kompensere surrogatmoderen for at bruge sin tid og krop på at hjælpe et par med at få et barn.

Retssikkerhed for de danske forældre

Den danske stat anerkender ikke alle forældre lige, hvilket leder til et tab af retssikkerhed, samt den sikkerhed at have mere end én forælder i en juridisk forstand.

Staten har tænkt sig at gøre op med dette, men det er desværre ikke nok, og det løser ikke problemet.

Børn er naturligvis ikke handelsvarer, men kompensation til en kvinde, der har ladet sin krop blive til låns for et nyt liv, må kun anses for rimelig.

Kvinder skal have muligheden for at hjælpe andre med at få nyt liv til verden

Surrogatmoderskab kan heller ikke i sig selv bero på, at man lader udenlandske kvinder føde danske børn, da vi ingen hjælp kan give til hverken forældrene, barnet eller surrogatmoderen.

Her er løsningen i stedet, at vi skal have en kontrolleret og sikker mulighed for, at kvinder kan blive kommercielle surrogatmødre i Danmark.

Dertil skal danske par også kunne søge blandt disse kvinder og lave en aftale om at få et barn sammen – alt under kontrollerede forhold herhjemme.

Rugemoderens frihed og sikkerhed

Lige såvel som det er til parrets bedste, giver det også kvinder mulighed for at bestemme endnu mere over egen krop.

Kvinder skal have muligheden for at hjælpe andre med at få nyt liv til verden – unægteligt en af de største glæder i vores samfund.

Vi hjælper ikke nogen ved at tvinge dem ud på et sort marked for børn

Problemet er bare, at der lige nu ikke er noget bindeled mellem søgende par og villige kvinder, medmindre man er heldig. Det “bindeled” der så er, er desværre på lyssky chatfora og via uhumske kontakter.

Det er på ingen måder til gavn for kvinder at arbejde for en baby-alfons, frem for at kunne søge hjælp hos staten og barmhjertige par.

Kontrol og gennemsigtighed

Vi hjælper ikke nogen ved at tvinge dem ud på et sort marked for børn i juridiske gråzoner, hvor vi ender med at børnene mister en forælder til et retssystem, der har dets prioriteter i forkert rækkefølge.

Alternativet er, at vi støtter op om udnyttelse af sårbare kvinder og babyfabrikker

Vi hjælper hverken kvinder, børn eller par ved at efterlade opgaven til ukendte aktører i eksempelvis Ukraine.

Selvom vi er ét skridt tættere på at anerkende forældremyndigheden for begge parter i et par, så mangler vi alligevel det sidste skridt.

Vi er nødt til at facilitere sikre og kontrollerede muligheder for surrogatmoderskab i Danmark. Alternativet er, at vi støtter op om udnyttelse af sårbare kvinder og babyfabrikker.

Medlem af Venstres Ungdom.

Kultur, rets- og ligestillingsordfører for Radikal Ungdom.

Tovholder for kultur og ligestillingsudvalget i Unge Moderater.

Kultur- og ligestillingsordfører for Liberal Alliance Ungdom.

Sekretær for det feministiske udvalg for SFU.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Har ungdomspolitikerne overvejet, om man kunne bruge modellen fra minkbranchen ?

Lad os endelig få surrogasi til Danmark. Så kan fattige damer i Danmark blive udnyttet som rugemor, så de rige forstadsfruer slipper for strækmærker og hængebryster. Sådan noget er det økonomisk udsatte Danmark jo vant til som et livsvilkår. Desuden har de ikke selv råd til at have børn i fremtidens liberale Danmark, hvor enhver skal være sig selv nærmest.

Mere af det moderne. Kan slet ikke få nok. Hvorfor se begrænsninger frem for muligheder.

Snart udvikler Novo Nordisk en fuldautomatisk rugekasse. Så slipper vi for alt gør-det-selv bøvl.

Det er et godt forslag som giver mænd muligheder for at blive fædre til egene børn.