Er du kvinde, ung eller har en minoritetsbaggrund, er det ikke usandsynligt, at der tikker hadefulde beskeder ind på indbakken eller du modtager trusler, hvis du stiller op til kommunalvalget.

Det er nemlig i høj grad disse grupper, der oplever at blive chikaneret og truet i deres politiske virke.

Det viser en ny undersøgelse af Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt omfanget og karakteren af trusler chikane, som opstillede kandidater oplevede i forbindelse med kommunal- og regionsvalget sidste år.

Rapporten baserer sig på svar fra 2.271 kommunalvalgskandidater i perioden fra den 18. november til den 3. december sidste år.

“Sindssygt grænseoverskridende”

En af de kvindelige kandidater, der stillede op til valg sidste år, er Sofie De Bretteville Olsen, der nu sidder i regionsrådet for Socialdemokratiet.

Hun har både oplevet at modtage nedladende kommentarer om hendes alder, og endda fået tilsendt uønskede billeder af letpåklædte mænd, fortæller hun: 

“Når jeg har været ude på kampagne har jeg modtaget kommentarer som “har du din mor med?” eller “tør du godt være her alene?”. Jeg tænker ikke nødvendigvis, at unge mænd havde fået de kommentarer,” fortæller Sofie De Bretteville og fortsætter: 

“Så har jeg haft situationer, kort tid efter der var blevet hængt plakater op, hvor mænd jeg ikke kender, har fundet frem til min Snapchat og sendt billeder med lidt for lidt tøj på. Jeg oplevede det som sindssygt grænseoverskridende.”

Chikaneres for krop og køn

Af undersøgelsen fremgår det, at hver fjerde kvindelig byrådskandidat i aldersgruppen 18 til 39 år har oplevet seksuel chikane, enten i form af beskeder på sociale medier, mundtlige kommentarer eller uønsket berøring.

Jeg oplever i høj grad, at man som kvinde bliver bedømt og vurderet på sit køn

Samtidig har 21 procent af kandidater med etnisk minoritetsbaggrund oplevet chikane og trusler, der går på netop deres etnicitet og hudfarve.

Undersøgelsen vidner om en kønsforskel hvor unge, kvindelige kandidater modtager chikane rettet mod deres udseende, krop og køn, mens mandlige kandidater modtager beskeder om deres politiske holdninger.

I 21 procent af de tilfælde, hvor en kvindelig kandidat har modtaget trusler eller chikane, har det været rettet mod deres køn, hvorimod bare 2 procent af mændene beretter om det samme, viser tal fra rapporten.

Og det er et billede, som Nana Harrig, der stillede op til kommunalvalget sidste år for Dansk Folkeparti kan genkende: 

“Jeg oplever i høj grad, at man som kvinde bliver bedømt og vurderet på sit køn og får nogle kommentarer, som en mand ikke ville få,” siger hun.

Hun har oplevet at modtage beskeder, der baserer sig på hendes køn og alder: 

“Jeg har fået afvide, at jeg er for ung til at stille op og burde have noget mere livserfaring. Jeg har også modtaget kommentarer, der baserer sig på mit udseende og mit køn,” siger Nana Harrig til Netavisen Pio.

Bag skærmen sidder en fremmed mand 

Samlet set har 45 procent af de kandidater, der stillede op til kommunalvalget i 2021 i undersøgelsen svaret, at de har oplevet chikane og trusler.

Her nævnes både hærværk mod valgplakater, hadefulde beskeder på sociale medier eller chikanerende tilråb.

I 45 procent af tilfældene, kommer chikanen eller truslerne fra en mand, som kandidaten ikke kender, hvorimod afsenderen i 15 procent af tilfældene er en kvinde, som kandidaten ikke kender.

De resterende beskeder kommer fra anonyme profiler, partifæller, religiøse grupper eller fra en kvinde, de kender.

Trusler og chikane, der er rettet mod kvindelige kandidater kommer oftest fra mænd, de ikke kender, mens mandlige kandidater oftere modtagere chikane og trusler fra mænd, de i forvejen kender.